Emballering og etikettering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Emballage)
Gå til: navigation, søg
Emballage til opbavaring og transport af pizzaer.

Emballage er betegnelsen for produkter, som anvendes til indpakning, opbevaring, beskyttelse og transport af varer fra en producent til en forbruger. Emballage anvendes til både råvarer og forarbejdede varer. Den kan være fremstillet af mange forskellige materialer som glas, træ, plastic, metal eller papir.

Emballage er udformet efter det, den skal benyttes til: flasker, dåser, æsker og poser

Typer emballage[redigér | redigér wikikode]

  • Primær emballage er den beholder eller indpakning som en vare kommer i. Når emballagen brydes, nås det endelige produkt.
  • Sekundær emballage kaldes også multipakemballage. Det er emballage som samler et antal produktenheder i en større enhed som gør det nemmere at håndtere i forretningen. Fjernes den sekundære emballage ændrer det ikke noget ved varen eller produktet.
  • Tertiær emballage eller transportemballage, er emballage, som benyttes ved håndtering af varer i transport for at gøre transporten nemmere eller beskytte varen.

Det er ved lov fastsat at fødevarer og medicinalvarer ikke må fragtes på træpaller, hvorfor mange mindre virksomheder med industrispecifik emballage er opstået de senere år. Her benyttes ofte bølgeplast / kanalplast, skumgummi, plastikbeholdere med mere.

Etikettering[redigér | redigér wikikode]

Etikettering og mærkning af produkter har to væsentlige funktioner: at viderebringe information og virksomhedsidentitet i form af logo og måske slogan.


Historisk perspektiv[redigér | redigér wikikode]

Etiketten[redigér | redigér wikikode]

Etiket fra omkring 1880 for et hollandkse ølmærke

Etiketten har gennemlevet en stor udvikling fra at være en simpel papiretiket til i dag at være en farvestrålende dekoration og endda informationsetiketter. Der er kommet flere funktioner som banderole og forsegling. Sidste skridt i udviklingen er RFID-etiketten, der har en microchip indlagt, hvortil man kan skrive og læse en mængde information.

Etiketteringsmaskiner[redigér | redigér wikikode]

For 30 år siden var de første maskiner til mærkning af produkter enkle i deres opbygning. De kunne kun påsætte en etiket. Senere fik etiketteringsmaskiner flere funktioner, hvor eksempelvis er mærkning med variable oplysninger, grafik og stregkoder var en dot-matrix nåleprinter. Senere kom thermo-printere, der kunne trykke på termofølsomt etiketmateriale. Thermo-printere, som overfører farven til papiret ved hjælp af varme, er i dag de mest anvendte.


Forskellige former for mærkning[redigér | redigér wikikode]

Direkte mærkning[redigér | redigér wikikode]

Mærkning af produkter foregår ved, at produkterne kører på en transportør, hvor man dispenserer etiketten med samme hastighed som emnet. Løsningen bliver især anvendt inden for medicinalindustrien og fødevare- og konsumindustrien på fx små glas, små æsker, ampuller, plasticbeholdere, bægre, dåser, malerspande, dunke, flasker og batterier.

Indirekte mærkning[redigér | redigér wikikode]

Indirekte etikettering bruges, når etiketpåsætningsstedet ikke er direkte tilgængeligt. Det kan fx være, når emnet er i stilstand i etiketteringspositionen. Her kan man i stedet sætte etiketten på ved hjælp af en applikator.

Wrap around mærkning[redigér | redigér wikikode]

På kugleformede og cylindriske produkter, hvor etiketten skal gå helt eller delvist rundt om produktet, anvendes wrap around etikettering. Emnet sættes i rotation og etiketten sættes på, mens det roterer.

Særlige forhold[redigér | redigér wikikode]

Er etiketten optimal til tykkelse og materialevalg? Er etiketmaterialet egnet til print? Er klæbestoffet korrekt valgt? Passer klæbestoffet til overfladen?


Et produkts geometri er af stor betydning for en perfekt etikettering, og plane flader er optimale.

Flere faktorer kan øge risikoen for, at mærkningen af et produkt bliver unøjagtig: Hvis der er statisk elektricitet når produkt eller etikett er af plast.

Hvis transparente etiketter har luftbobler, og klæbestoffet udvikler luftlommer på grund af en kemisk reaktion.

.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]