Emil Hildebrand
Henrik Robert Teodor Emil Hildebrand (22. oktober 1848 i Stockholm-24. august 1919 i Stockholm) var en svensk historiker og riksarkivar. Han var søn af Bror Emil Hildebrand og Anna Mathilda Ekecrantz samt broder til Hans Hildebrand og Albin Hildebrand. Han giftede sig 1876 med Julia Anna Wilhelmina Centerwall.
Hildebrand blev 1867 student i Uppsala, 1872 fil.kand. og 1875 fil.dr., blev samme år indskrevet som e. o. amanuens i Riksarkivet og i 1880 udnævnt til lektor i modersmålet, historie og geografi ved Högre realläroverket på Norrmalm (Norra Real) og 1901 til riksarkivar. Han tog afsked fra rigsarkivarembedet i 1916.
Hildebrand indførte proveniensprincippet som grundlag for det svenske arkivvæsen. Han gennemførte tillige vigtige forandringer i riksarkivet.
Han blev 1889 medlem af Vitterhetsakademien, var 1896-1902 sekretær i Kgl. Samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historia, blev i 1896 af Svenska Akademien tildelt Karl Johans pris for historisk forfatterskab og blev i 1908 medlem af Vetenskapsakademien. Han blev i 1913 medlem af Vetenskapssocieteten i Uppsala.
Hildebrand var 1880 en af stifterne af Svenska historiska föreningen og var 1881-1905 redaktør for det af foreningen udgivne (Svensk) Historisk tidskrift (HT).