Emissions Gap Report
Emissions Gap Report (Rapport om udledningskløften) er en rapport der siden 2010 årligt er udarbejdet af De Forenede Nationer om drivhusgasudledninger og klimaændringer, herunder global opvarmning. Disse regelmæssige rapporter skal dokumentere forskellen mellem det internationale samfunds forpligtelser med hensyn til CO2-udledninger (senest i Parisaftalen fra 2015) og hvad der faktisk er opnået. Rapporterne udarbejdes af et internationalt team af klimaforskere og offentliggøres af FN's miljøprogram UNEP, United Nations Environment Programme.[1]
Rapporten omtales i danske medier som årets vigtigste klimarapport.[2][3]
Rapporten koordineres af det danske UNEP Copenhagen Climate Centre (tidligere UNEP DTU Partnership).[4]
I forordet til 2019-rapporten skrev Inger Andersen, Executive Director, United Nations Environment Programme:
- "Each year for the last decade, the UN Environment Programme’s Emissions Gap Report has compared where greenhouse gas emissions are headed, against where they should be to avoid the worst impacts of climate change...."(Dansk resumé: 'Hvert år i det sidste årti har Emissions Gap Report fra FN's miljøprogram sammenlignet, hvor drivhusgasemissionerne er på vej hen sammenholdt med, hvor de skulle være på vej hen for at undgå de værste konsekvenser af klimaændringer. ...')
2025-rapporten
[redigér | rediger kildetekst]I 2025 udkom den årlige udgave af rapporten 4. november, få dage inden FN's årlige klimatopmøde COP30. De årlige topmøder med forkortelsen COP (Conference of the Parties - partsmøde) arrangeres af FN-institutionen UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og finder i 2025 sted i Belém i Brasilien i november.[3]
Ifølge 2025-rapportens statusopdatering af den globale klimasituation havde verden kurs mod en global temperaturstigning på 2,5 grader i forhold til verden før industrialiseringen - forudsat at alle lande overholdt deres egne udmeldte klimamål. Det er 1 grad højere end målet i Parisaftalen i 2025. Den beregnede kommende temperaturstigning vurderedes at medføre en række konsekvenser verden over i form af flere dødelige hedebølger, oversvømmelser, storme, ødelæggelse af landbrug, infrastruktur og byer samt en højere risiko for ugenoprettelige sammenbrud i forskellige natursystemer. Selvom en række lande i 2025 indleverede nye klimamål, som det var aftalt i Parisaftalen, ville de foreløbigt indberettede mål ikke begrænse udledningerne af drivhusgas tilstrækkeligt til at nå Parisaftalens mål. Det ville kræve en reduktion af de samlede globale drivhusgasser med 55 % inden 2035. Men på globalt plan har udledningerne ikke toppet endnu. Mængden af CO2 i atmosfæren i 2024 steg således rekordmeget.[3]
Dog var den beregnede fremtidige stigning i temperaturen ifølge rapporten lidt lavere end de tilsvarende beregninger fra året før. Det skyldtes blandt andet, at den ikke-fossile energi, og her især vindenergi og solenergi, blev stadig billigere, og dette prisfald var nu for alvor ved at påvirke verdensmarkedet for energi. Derfor forventedes det i rapporten, at de globale udledninger relativt snart ville toppe. I den modsatte retning trak dog, at USA's klimapolitik under præsident Donald Trump beregnedes isoleret set at medføre en højere global temperaturstigning.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Der findes en vurdering af de 10 år med Emissions Gap Reports :
"Lessons from a decade of emissions gap assessments" Arkiveret 26. november 2019 hos Wayback Machine fra Wedocs.unep.org. (Erfaringer fra et årti med vurderinger af emissionskløften) – Sammenstillet af John Christensen og Anne Olhoff (UNEP DTU Partnership). (UNEP DTU Arkiveret 17. december 2020 hos Wayback Machine, København) :
"... This year, UN Environment will publish the tenth edition of the annual Emissions Gap Report. To mark the 10-year anniversary and as a contribution to the United Nations Secretary-General's Climate Action Summit, this publication revisits the gap rationale and how it has evolved, comparing the expectations following the Copenhagen Accord with the reality 10 years later. ..."
(Dansk resumé: '... I år offentliggør 'UN Environment' den tiende udgave af den årlige 'Emissions Gap Report'. For at markere 10-året og som et bidrag til De Forenede Nationers generalsekretærs klimatopmøde, ser denne publikation igen på kløften og hvordan den har udviklet sig, idet man sammenligner forventningerne efter Københavneraftalen med virkeligheden 10 år senere. ...'
Om 'UN Environment' og 'UNEP DTU Partnership' : UN City i København Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine - 1 2 Årets vigtigste klimarapport: Verden er kommet en hårsbred tættere på at undgå højrisikable klimaforandringer. Artikel på berlingske.dk 4. november 2025.
- 1 2 3 Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring. Nyhed på dr.dk 4. november 2025.
- ↑ UNEP Copenhagen Climate Centre.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]• Rapporter 2010-2019 : 2010 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2011 Arkiveret 9. maj 2022 hos Wayback Machine ('not found', dec. 2019) – 2012 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2013 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2014 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2015 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2016 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2017 Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine – 2018 Arkiveret 2. december 2019 hos Wayback Machine – 2019 Arkiveret 21. april 2020 hos Wayback Machine
- "Emissions Gap Report 2019" Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine, pædagogisk gennemgang af de vigtigste pointer fra 2019 (scroll langsomt nedad)
- "Executive Summary, Emissions Gap Report 2019" Arkiveret 29. november 2019 hos Wayback Machine, sammendrag fra Wedocs.unep.org
- Intended nationally determined contributions (INDC) (engelsk) – Vedrører målene for de bidrag de enkelte nationer opstiller
- 'Pocket Guide to NDCs under the UNFCCC' Arkiveret 4. december 2019 hos Wayback Machine fra Orbit.dtu.dk, 2018 – ('What are nationally determined contributions? : Nationally Determined Contributions, or NDCs, are actions that Parties to the Paris Agreement plan to undertake to address climate change. ...' – Har bl.a. også et 'glossary' til de mange forkortelser)
- "Emissions Gap Report 2023" fra Unep.org (United Nations Environment Assembly) og kommentar hos Concito: 'Emissions Gap Report 2023' fra Concito.dk
- "Emissions Gap Report 2025" fra Unep.org (United Nations Environment Programme)