Epitel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel. Ved exokrine kirtler vokser en celleklump ind fra overfladen og udvider sig dybere ind, idet forbindelsen til overfladen bliver bevaret, så kirtlen kan udskille sit produkt – fx spyt. Hos de endokrine kirtler – de hormonproducerende – forsvinder udførselsgangen, og kirtlen udskiller sit produkt til blodet.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Epitel nedstammer fra alle tre kimblade – ektoderm, mesoderm og endoderm.

Typer[redigér | redigér wikikode]

Epitel kan opdeles i flere typer:

  • Flerlaget forhornet pladeepitel – bl.a. huden.
  • Flerlaget uforhornet pladeepitel – slimhinder udsat for slid, bl.a. i munden.
  • Enlaget cylinderepitel – findes i store dele af mave-tarm-systemet.
  • Pseudolagdelt epitel – findes bl.a. i luftvejene.
  • Pseudolagdelt epitel med cilier – også i luftvejene.
  • Overgangsepitel/urotel – findes kun i urinvejene. Kan strækkes i ekstrem grad.
  • Flad enlaget pladeepitel – kroppens indvendige hinder, bughinder og lungehinder.
  • Endotel – en speciel type enlaget pladeepitel, der beklæder karrenes inderside.
  • enlaget kubisk epitel/ Kirtelepitel– som nævnt er alle kirtler i kroppen dannet af epitelceller.
  • Sædproducerende epitel.