Se kilde til Erhvervsdrivende fond

{{eftersyn|dato=august 2022}}
En '''Erhvervsdrivende fond''' er en [[Fond (stiftelse)|fond]], der ejer [[virksomhed]]er<ref name=":0">Hvad er Virksomhedsfonde? - Enterprisefoundations.dk<nowiki/>https://www.enterprisefoundations.dk/hvad-er-en-erhvervsfond/</ref>.

En erhvervsdrivende fond en uafhængig, selvstyrende [[entitet]] uden ejere. Den er kendetegnet ved en lang tidshorisont, [[filantropi]]ske aktiviteter og fravær af personlige profitmotiver.<ref name=":1" /><ref name=":0" />{{bedre kilde}}{{kilde mangler|dato=august 2022}} Erhvervsdrivende fonde har generelt både [[filantropi]]ske såvel som forretningsmæssige formål for øje, og koncentrerer ofte deres [[investering]]er i en enkelt virksomhed, en enkelt koncern eller en specifik [[industri]]sektor.{{kilde mangler|dato=august 2022}} Mange af de bedst kendte fondsejede virksomheder er [[Børsnotering|børsnoterede]], hvor erhvervsfonden har en [[Majoritet|kontrollerende ejerposition]] - typisk via stemmerettigheder eller forskellige [[aktieklasse]]r. Erhvervsfonden kan have 100% ejerskab i virksomheder, eller blot en kontrollerende indflydelse. Virksomheder, der ejes af erhvervsdrivende fonde, kan være aktive inden for enhver industri i den [[Privat sektor|private]] og [[Offentlig sektor|offentlige sektor]].

Andre betegnelser, der anvendes til at beskrive erhvervsdrivende fonde, er ''"industrifonde", "virksomhedsfonde", "kommercielle fonde", "erhvervsfonde", "kommercielle almennyttige fonde"'' og ''"fonde med virksomhedsinteresser".''{{kilde mangler|dato=august 2022}}

Et karakteristisk træk ved erhvervsfonden er, at fonden kontrollerer den [[virksomhed]], som den ejer{{kilde mangler|dato=august 2022}} - og ikke omvendt<ref name=":1" />. Desuden er erhvervsfonde [[Entitet|private entiteter]] og ikke statslige eller kvasistatslige institutioner.

Adskillige store, internationale virksomheder er ejet af erhvervsfonde, herunder den indiske Tata Group, de svenske [[Wallenberg-familien|Wallenberg]]-virksomheder, det danske medicinalfirma [[Novo Nordisk|Novo Nordisk,]] amerikanske Hershey, tyske [[Robert Bosch GmbH|Robert Bosch]], schweiziske [[Rolex]] og svenske [[IKEA]]. Erhvervsfonde er mest udbredt i Nordeuropa, og især i [[Danmark]],{{kilde mangler|dato=august 2022}} hvor erhvervsfonde står for næsten halvdelen af den totale børsnoterede danske industri. I Danmark har erhvervsdrivende fonde aktiemajoriteten i flere af de største virksomheder [[A.P. Møller - Mærsk|A.P. Møller - Maersk]] (ejet af [[A.P. Møller fonden|A.P. Møller Fonden]]), [[Novo Nordisk]] (ejet af [[Novo Nordisk Fonden]]) og [[Carlsberg]] (ejet af [[Carlsbergfondet]])<ref name=":1">Thomsen, Steen; Kavadis, Nikolaos (2022-03-08). "Enterprise Foundations: Law, Taxation, Governance, and Performance". ''Annals of Corporate Governance''.: Vol. 6, No. 4, pp 227–333. DOI:10.1561/109.00000031. {{ISSN|2381-6724}}. S2CID 247373467.</ref>.

== Formål ==
Erhvervsdrivende fonde er erhvervsfonde er juridisk bundet af deres formål, som typisk er at sikre de virksomheder, de ejer, en lang levetid,{{kilde mangler|dato=august 2022}} uafhængighed samt at bidrage til samfundet gennem [[filantropi]]. Som evighedsfonde, der ikke kan opløses, er de langsigtede ejere.{{kilde mangler|dato=august 2022}} Det er dog ikke alle erhvervsfonde, der er lige [[Idealisme|idealistiske]]. Nogle har stærke bånd til stifteren eller stifterens familie og fortsætter med at donere til dens [[efterkommer]]e. Andre har bånd til statslige organisationer, virksomheder eller organisationer, som har været med til at oprette dem.

== Fordeling på verdensplan ==
I de fleste lande i verden er erhvervsfonde ikke en juridisk kategori, og der findes ikke nogen fælles lovgivning for erhvervsfonde<ref name=":1" /><ref>Schroeder, David. "Publicly listed foundation-owned firms around the world: an overview" (PDF). Center for Corporate Governance, Copenhagen Business School.</ref>. Danmark er en undtagelse på grund af landets skatteordning og lovgivning om erhvervsfonde. Derfor har Danmark et højt antal erhvervsfonde sammenlignet med andre lande<ref name=":1" />.

{| class="wikitable sortable"
|+Eksempler på velkendte, internationale virksomheder kontrolleret eller ejet af en erhvervsdrivende fond.<ref name=":1" />
!Company
!Country
!Description and industry
|-
|[[Carlsberg]]
|Danmark
|Alkoholholdige drikkevarer, øl og sodavand
|-
|[[Novo Nordisk]]
|Danmark
|Dansk multinational medicinalvirksomhed
|-
|[[Anheuser-Busch InBev|Anheuser Busch Inbev]]
|Belgien
|Alkoholholdige drikkevarer, øl og sodavand
|-
|[[A.P. Møller - Mærsk|A.P. Moller - Maersk]]
|Danmark
|Global transport- og logistikvirksomhed
|-
|[[Bertelsmann]]
|Tyskland
|Tysk multinational medie-, service- og uddannelsesvirksomhed
|-
|[[H. Lundbeck|Lundbeck]]
|Danmark
|Dansk multinational medicinalvirksomhed
|-
|[[Robert Bosch GmbH|Bosch]]
|Tyskland
|Tysk konglomerat
|-
|[[LEO Pharma|Leo Pharma]]
|Danmark
|Dansk multinational medicinalvirksomhed
|-
|[[CaixaBank]]
|Spanien
|Spansk multinational finansvirksomhed
|-
|[[Novozymes]]
|Danmark
|Dansk multinational biotech virksomhed
|-
|[[Carl Zeiss AG|Carl Zeiss]]
|Tyskland
|Tysk industrivirksomhed
|-
|The Hershey Co.
|USA
|Amerikansk fødevarevirksomhed
|-
|[[IKEA|Inter IKEA Holding]]
|Sverige
|Svensk møbelvirksomhed
|-
|[[Wallenberg-familien|Wallenberg]]
|Sverige
|Svensk konglomerat og virksomheds dynasti
|-
|Kavli
|Norge
|Norsk fødevarevirksomhed
|-
|Kuehne + Nagel
|Schweiz
|Global transport- og logistikvirksomhed
|-
|Lloyds Register
|Storbritannien
|Britisk koncern for tekniske og erhvervsmæssige tjenesteydelser
|-
|Mahle
|Tyskland
|Tysk producent af bildele
|-
|[[Det Norske Veritas|DNV]]
|Norge
|Norsk certificeringsorgan og klassifikationsselskab
|-
|Pierre Fabre
|Frankrig
|Fransk multinational medicinal- og kosmetikvirksomhed.
|-
|[[Rolex]]
|Schweiz
|Schweizisk urdesigner og -producent
|-
|[[Tata Motors|Tata Sons]]
|Indien
|Indisk multinationalt konglomerat
|-
|[[Demant|Wiliam Demant]]
|Danmark
|Dansk multinational virksomhed inden for audiologi og høreapparater
|}

== Kendetegn og karakteristika ved erhvervsfonde ==
Hvis en fond har bestemmende indflydelse i en virksomhed, er der tale om en erhvervsfond<ref name=":1" />.

Virksomhedsejerskab adskiller erhvervsfonde fra almindelige (rent [[Velgørende organisation|velgørende]]) fonde. [[Selvejende institution|Selveje]] betyder, at den ikke har nogen residuale fordringshavere. Erhvervsfonden kan vælge at [[Donation|donere]], men ingen har krav på donationerne. Ved fondsejerskab har fonde bestemmende indflydelse i en erhvervsvirksomhed. For at kunne betegnes som erhvervsfond skal de have bestemmende indflydelse - erhvervsfonden behøver ikke at eje 100 procent af virksomhederne. Den kontrollerende indflydelse er fokuseret på [[Aktieklasse|stemmerettigheder]] snarere end [[Aktie|kapitalandele]] eller udbytterettigheder.

=== Typer af erhvervsfonde ===

* '''Velgørende erhvervsfonde:''' Oprettet med et velgørende formål, men som tilfældigvis ejer en kontrollerende andel i en eller flere erhvervsvirksomheder<ref name=":1" />.

* '''Rene erhvervsfonde''': Oprettet med det enkle formål at drive en virksomhed.<ref name=":1" />
* '''Famile-erhvervsfonde''': Fonde, der er oprettet med henblik på at sikre og fremme formuen af stifterens eller stifternes efterkommere og andre familiemedlemmer<ref name=":1" />.
* '''Erhvervsfonde med flere formål''': Kombinationer af formål, således at en erhvervsfonds vedtægter kan forpligte den til at eje en virksomhed og bidrage til velgørenhed.<ref name=":1" />

=== Kendetegn ===
I den akademiske litteratur er der identificeret følgende nøglekarakteristika ved virksomhedsfonde:<ref name=":1" />

* '''Oprettelse via donation:''' en uigenkaldelig adskillelse fra stifteren. Uigenkaldelighed adskiller erhvervsfonde fra f.eks. familiefonde (såkaldte ''"trusts"'' eller "''trust funds"''), som er udbredt i USA.
* '''Uafhængighed:''' en særskilt juridisk entitet for fonden.
* '''Et ikke-selvisk formål:''' som går ud over at gavne stifteren.
* '''Stiftelseskapital''': aktier i en virksomhed eller andre finansielle [[aktiv]]er.
* '''En overordnet fondsorganisation:''' f.eks. en [[bestyrelse]].
* '''Fondsvedtægter:''' omfatter fondens formål og forvaltningsregler.
* '''Ejerskab''': kontrol med stemmerettigheder i en virksomhed.
* '''Eksternt tilsyn''': f.eks. af en tilsynsmyndighed eller [[Reguleringssystem|regulering]], for at sikre, at vedtægterne og loven overholdes.

=== Fordele og ulemper ved erhvervsfonde ===
Fordele og ulemper ved erhvervsfonde og deres ejerskab af virksomheder:
{| class="wikitable"
!Fordele og styrker
!Ulemper og svagheder
|-
|Langsigtet tidshorisont<ref name=":1" /><ref name=":2">Thomsen, Steen; Poulsen, Thomas; Børsting, Christa; Kuhn, Johan (2018-04-25). "Industrial foundations as long-term owners". ''Corporate Governance: An International Review''. '''26''' (3): 180–196. doi:10.1111/corg.12236. {{ISSN|0964-8410}}. S2CID 197776483.</ref>
|Svagere incitamenter<ref>Fama, Eugene F.; Jensen, Michael C. (June 1983). "Agency Problems and Residual Claims". ''The Journal of Law and Economics''. '''26''' (2): 327–349. doi:10.1086/467038. {{ISSN|0022-2186}}. S2CID 151111003.</ref><ref name=":1" />
|-
|Ejerskabsforpligtelse<ref name=":1" /><ref name=":2" />
|Risikoaversion<ref name=":3">Fama, Eugene F.; Jensen, Michael C. (March 1985). "Organizational forms and investment decisions". ''Journal of Financial Economics''. '''14''' (1): 101–119. doi:10.1016/0304-405x(85)90045-5. {{ISSN|0304-405X}}.</ref><ref name=":1" />
|-
|Socialt ansvar<ref>Børsting, Christa; Thomsen, Steen (2017). "Foundation ownership, reputation, and labour". ''Oxford Review of Economic Policy''. '''33''' (2): 317–338. doi:10.1093/oxrep/grx023. {{ISSN|0266-903X}}.</ref><ref name=":1" /><ref>Thomsen, Steen (October 1996). "Foundation Ownership and Economic Performance<sup>1</sup>". ''Corporate Governance: An International Review''. '''4''' (4): 212–221. doi:10.1111/j.1467-8683.1996.tb00150.x. {{ISSN|0964-8410}}.</ref>
|Finansielle begrænsninger<ref name=":3" /><ref name=":1" />
|-
|Filantropi<ref name=":4">Amstrup, Niels (1997-01-01). "Henrik Holtermann (ed.), Denmark in International Affairs. Publications in languages other than Danish 1967-1995, København: DUPI og DJØF forlag, 1997, 230 s., 525,00 kr". ''Politica''. '''29''' (4): 446. doi:10.7146/politica.v29i4.68173. {{ISSN|2246-042X}}.</ref><ref name=":1" />
|Intet marked for virksomhedskontrol<ref name=":1" /><ref name=":3" />
|-
|Efterkommere<ref name=":4" /><ref name=":1" />
|Flere formål (virksomhedsdrift, filantropi)<ref>Jensen, Michael (September 2001). "Value Maximisation, Stakeholder Theory, and the Corporate Objective Function". ''European Financial Management''. '''7''' (3): 297–317. doi:10.1111/1468-036x.00158. {{ISSN|1354-7798}}.</ref><ref name=":1" />
|-
|Virksomhedens overlevelse<ref name=":1" /><ref name=":2" />
|Virksomhedens vækst<ref name=":1" /><ref name=":3" />
|}

=== Væsentlige fordele ved erhvervsfonde ===
'''Langfristet engagement'''

* Erhvervsfonde forpligter sig til at handle i overensstemmelse med de(t) formål, der er anført i fondens vedtægter - som først og fremmest er at sikre den ejede virksomheds lange levetid og uafhængighed<ref name=":2" />. Erhvervsfonde er derfor juridisk forpligtet til at sikre et langsigtet ejerskab af virksomheden. Formålene kan omfatte særlig fokus på bestemte områder, som f.eks. produktkvalitet, medarbejdervelfærd, bidrag til forskning, uddannelse, kultur, sociale projekter og almen velgørenhed<ref name=":1" />.
* Som langsigtede ejere er virksomhedsfonde mindre presset af udsving på aktiemarkedet, indtjeningsforventninger eller fjendtlige virksomhedsovertagelser<ref name=":2" />.
* Erhvervsfonde er i stand til at træffe langsigtede beslutninger, der undgår økonomisk kortsigtethed eller opportunisme.<ref name=":1" />

'''Tillid og goodwill'''

* Erhvervsfonde kan vinde kundernes, leverandørernes, medarbejdernes og andre interessenters tillid og [[goodwill]] på baggrund af deres langsigtede engagement i filantropi, velgørenhed, medarbejdervelfærd, velgørenhed m.m. Forøget tillid til virksomheden kan resultere i større kundeloyalitet, engagerede medarbejdere, pålidelige leverandører, opbakning fra samfundet og mere stabile aktionærer, hvilket igen kan skabe højere indtægter, lavere omkostninger og højere værdi for aktionærer<ref>Mayer, Colin (2021-04-21). "The Future of the Corporation and the Economics of Purpose". ''Journal of Management Studies''. '''58''' (3): 887–901. doi:10.1111/joms.12660. {{ISSN|0022-2380}}. S2CID 226329929.</ref>.
* Erhvervsfonde kan opleve ''"hypotesen om gensidigt engagement''". Fondens ejerskabsengagement kan fremme det organisatoriske engagement blandt medarbejderne i fondsejede virksomheder. Virksomhedens engagement i medarbejdernes velfærd kan være stærkere og mere troværdigt i fondsejede virksomheder på grund af den langsigtede og filantropiske karakter af fondens ejerskab<ref name=":2" />.

'''Minimale udfordringer i forbindelse med efterkommere'''

* Fondsejerskab kan minimere udfordringer forbundet med succession, efterkommere, arv og interne konflikter, som findes i familieejede virksomheder<ref>Bennedsen, M.; Nielsen, K. M.; Perez-Gonzalez, F.; Wolfenzon, D. (2007-05-01). "Inside the Family Firm: The Role of Families in Succession Decisions and Performance". ''The Quarterly Journal of Economics''. '''122''' (2): 647–691. doi:10.1162/qjec.122.2.647. {{ISSN|0033-5533}}.</ref>.

'''Mangel på monetære motiver'''

* Kunder kan være mere tilbøjelige til at købe fra en virksomhed, der har lavere incitament til at misbruge deres tillid<ref>Hansmann, Henry B. (April 1980). "The Role of Nonprofit Enterprise". ''The Yale Law Journal''. '''89''' (5): 835–901. doi:10.2307/796089. {{ISSN|0044-0094}}. JSTOR 796089.</ref>, og det samme gælder for medarbejdere, leverandører og andre interessenter. Da erhvervsfonden har et lille eller intet incitament til at bryde implicitte kontrakter, kan fondsejede virksomheder forhandle kontrakter med deres interessenter på en mere troværdig måde.
* Det idealistiske formål med en erhvervsfond kan være med til at motivere kunder, medarbejdere og andre interessenter til at identificere sig med virksomheden<ref>Henderson, Rebecca; Steen, Eric Van den (2015-05-01). "Why Do Firms Have "Purpose"? The Firm's Role as a Carrier of Identity and Reputation". ''American Economic Review''. '''105''' (5): 326–330. doi:10.1257/aer.p20151072. {{ISSN|0002-8282}}. S2CID 153746145.</ref>.
* De vigtigste beslutningstagere i erhvervsfonde - fondsbestyrelsens medlemmer - belønnes ikke af økonomiske incitamenter eller performance og kan derved identificere sig med fonden og dens formål<ref>Dherbécourt, Clément (June 2011). "George A. Akerlof et Rachel E. Kranton, Identity Economics. How our Identities Shape our Work, Wages, and Well-Being Princeton : Princeton University Press, 2010". ''OEconomia''. '''2011''' (2): 327. doi:10.4074/s2113520711012114. {{ISSN|2113-5207}}.</ref>.
* De fleste erhvervsfonde har et filantropisk formål ud over det forretningsmæssige formål. Da filantropi normalt betales med udbytte fra virksomheden, indebærer det filantropiske formål et incitament til at skabe overskud og profit<ref name=":4" />.

== Kritik af erhvervsfonde ==

* Stifterens betydelige tab af personlig [[formue]]<ref name=":1" />.
* En stærk præference for overlevelse og bevarelse af fonden kan forhindre virksomheden i omstruktureringer eller i at udstede egenkapital til finansiering af vækst<ref name=":1" />.
* Fondens administrative arv kan føre til overdreven konservatisme og kan hindre fleksibel tilpasning til nye omstændigheder. Manglen på et personligt profitmotiv kan gøre fondsejede virksomheder mindre agile og omstillingsparate.
* Rentable fondsejede virksomheder med filantropiske eller velgørende formål kan blive ofre for såkaldt ''"SDG-washing"''<ref>"From CSR 'greenwashing' to general 'SDG washing': the potential threat to SDG implementation | Emerald Publishing". ''www.emeraldgrouppublishing.com''. Retrieved 2022-08-16.</ref>, idet de hævder, at deres velgørende aktiviteter kan fortolkes som en defensiv manøvre for at flytte offentlighedens fokus væk fra deres rentabilitet. I 2016 blev den danske medicinalvirksomhed [[Novo Nordisk|Novo Nordisk A/S]], der er ejet af en erhvervsfonden [[Novo Nordisk Fonden]], kritiseret i [[USA]] for sin høje prisfastsættelse af [[Sukkersyge|diabetesmedicin]]<ref>"Insulin maker Novo Nordisk walks moral tightrope". ''Financial Times''. 2019-10-01. Retrieved 2022-08-16. - https://www.ft.com/content/298810a4-e348-11e9-9743-db5a370481bc</ref>, hvilket bl.a. udgør en væsentlig drivkraft til væksten af [[Novo Nordisk Fonden]]s enorme kapital.

== Kilder ==
<references />

[[Kategori:Fonde (stiftelser)]]