Ernest Desjardins

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernest Desjardins

ErnestDesjardins.jpg

Personlig information
Født 30. september 1823Rediger på Wikidata
Noisy-sur-OiseRediger på Wikidata
Død 22. oktober 1886 (63 år)Rediger på Wikidata
16. arrondissement i ParisRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted faculté des lettres de Paris,
Lycée CondorcetRediger på Wikidata
Medlem af Académie des inscriptions et belles-lettresRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, historiker, arkæolog, geografRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Collège de France (1886-1886)Rediger på Wikidata
Elever Camille JullianRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernest Desjardins (født 30. september 1823 i Noisy-sur-Oise, død 22. oktober 1886 i Paris) var en fransk oldgransker, bror til Abel Desjardins.

Desjardins studerede klassiske sprog og historie i Paris, blev lærer i historie ved forskellige franske latinskoler, forflyttedes 1856 til Paris og blev 1861 udnævnt til professor i geografi ved École normale, siden tillige professor og underdirektør ved École des hautes études; 1875 blev han medlem af instituttet og endelig 1881 Léon Réniers efterfølger som professor i romersk arkæologi ved Collège de France. D. foretog med statsunderstøttelse flere rejser til Italien, Ungarn, Donau-fyrstendømmerne og til Østerlandene, særlig for at studere og aftegne mindesmærker fra romertiden, afskrive indskrifter o. desl. 1854 udgav han Essai sur la topographie du Latium og 1855 Voyage d'Horace à Brindes; 1857 overdroges det ham at redigere beretningerne om møderne i Académie des inscriptions; 1866 udg. D. Aperçu historique sur les embouchures du Rhône (med 15 Kort), der prisbelønnedes af Akademiet; 1874 -75 Desiderata du Corpus inscriptionum latinarum de l'Académie de Berlin, tillæg og rettelser til Berlin-akademiets store latinske indskriftsamling. Da Ungarns Videnskabernes Akademi vilde udgive Nationalmuseets romerske mindesmærker og indskrifter, valgte det D. til dets udgiver: Acta Musei Nationalis Hungarici, Monuments épigraphiques du Musée national hongrois (1873). Hans hovedværker er Géographie historique et administrative de la Gaule Romaine (5 Bd, 1876-94; sidste bind udg. efter hans Død) og La Table de Peutinger (1869-76). D. har også skrevet artikler i Revue des deux mondes og i mange videnskabelige tidsskrifter; anonymt udgav han 1869 Guide dans l'Égypte ancienne et moderne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]