Ernest Lewis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernest Lewis
Ernest w lewis.jpg
Personlige data
Født 5. april 1867(1867-04-05)
Hammersmith, Middlesex, Storbritannien
Død 19. april 1930 (63 år)
Plymouth, Storbritannien
Nationalitet Storbritannien Storbritannien
Karriere
Karriere slut 1897
Single
Sejre/nederlag 126-33
Titler 37
Højeste rangering Nr. 4 (1888)
Bedste Grand Slam-resultater i double
Wimbledon Vinder (1892)
Sidst opdateret: 13. november 2012.

Ernest Wool Lewis (5. april 1867 i Hammersmith19. april 1930 i Plymouth) var en britisk tennisspiller, der var aktiv i slutningen af 1800-tallet.

Ernest Lewis nåede finalen i Wimbledons første herredoubleturnering i 1884. Sammen med E.L. Williams tabte han finalen til de berømte tennisbrødre Ernest og William Renshaw i fire sæt. Sammen med George Hillyard tabte han herredoublefinalerne i 1889 og 1890.

I 1892 vandt han sin første og eneste Wimbledon-titel, da han sammen med Harry S. Barlow besejrede en andet berømt brødrepar, Herbert og Wilfred Baddeley, i fire sæt.[1]

I alt nåede Lewis Wimbledons herredoublefinale syv gang i løbet af sin karriere (1884, 1889, 1890, 1892, 1893, 1894, 1895). [2]

I Wimbledon herresingleturneringen var hans bedste resultater fire finalepladser i all comers-turneringerne (1886, 1888, 1892 og 1894). I 1894 vandt han over Herbert Baddeley i semifinalen i en tæt femsætskamp men tabte så finalen mod Wilfred Baddeley med 0–6, 1–6, 0–6.[3]

Lewis vandt det irske tennismesterskab i 1890 efter sejr på 3–6, 3–6, 9–7, 6–4, 7–5 i udfordringsrunden mod Willoughby Hamilton.[4] I 1892 sejrede han i Queens Club-turneringen, hvor han vandt over ireren Joshua Pim i finalen.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Barrett, John (2001). Wimbledon : The Official History of the Championships. London: CollinsWillow. s. 238. ISBN 0007117078. 
  2. ^ Bud Collins (2010). The Bud Collins History of Tennis (2nd ed. udgave). [New York]: New Chapter Press. s. 435. ISBN 978-0942257700. 
  3. ^ Barrett, John (2001). Wimbledon : The Official History of the Championships. London: CollinsWillow. s. 246, 248, 250, 252. ISBN 0007117078. 
  4. ^ "News Items". The Colonist. 5. januar 1891. Hentet 9. juni 2012.