Turneringen havde deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, Joshua Pim, vandt over vinderen af all comers-turneringen, Wilfred Baddeley, med 10-8, 6-2, 8-6. Det var tredje år i træk, at de to spillere mødtes i udfordringsrunden, og stillingen blev hermed 2-1 til ireren, som vandt den anden af sine to Wimbledon-titler i herresingle. Wilfred Baddeley havde vundet finalen i all comers-turneringen over Ernest Lewis med 6-0, 6-1, 6-0.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
I all comers-turneringen spillede 23 spillere om retten til at møde den forsvarende mester, Joshua Pim, i "udfordringsrunden". Turneringen blev vundet af britenWilfred Baddeley, som i finalen besejrede sin landsmandErnest Lewis med 6-0, 6-1, 6-0, og som dermed nåede udfordringsrunden for fjerde år i træk. Det var fjerde gang at Ernest Lewis var i all comers-finalen, og det var fjerde gang at han tabte.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 11 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
Baddeley-brødrene havde en gang tidligere, i 1891, vundet Wimbledon-mesterskabet i herredouble, og de vandt dermed den anden af deres i alt fire Wimbledon-titler i herredouble. Det var andet år i træk, at Harry Barlow tabte den mesterskabsafgørende kamp i herredouble - året forinden tabte han i udfordringsrunden sammen med Ernest Lewis til Joshua Pim og Frank Stoker. Det var til gengæld første gang, at C.H. Martin var nået så langt i mesterskabet, og det skulle vise sig at blive det bedste Wimbledon-resultat i hans karriere.
Joshua Pim (2. titel)
Blanche Hillyard (3. titel)
Wilfred Baddeley
Joshua Pim
