Eunuk
.jpg)
En eunuk (fra græsk eunuchos, dannet af euné, 'seng', og échein, 'vogte'), også betegnet gilding eller kastrat, er en mand, der ved forsætlig fjernelse af kønskirtlerne (testiklerne) har mistet evnen til befrugtning.[1][2][3] Indgrebet, der historisk set oftest blev udført i barndommen og uden samtykke, medfører, at de sekundære kønskarakterer udebliver. Derved opstår fysiologiske ændringer som fedme, en meget ringe kønsdrift, og at stemmen ikke går i overgang, således at det præpubertære stemmeleje bevares.[3] Skønt ordet principielt betegner det samme som en kastrat, benyttes begrebet eunuk i reglen i en snævrere forstand om de mænd, der i Orienten blev anvendt som opsynsmænd og vogtere over kvinderne i et harem.[1][2] På tyrkisk kaldes en eunuk for chadym (fra arabisk, egentlig "tjener") eller lala ("opsynsmand").[1]
De tidligste optegnelser om at skabe eunukker ved kastration stammer fra den sumeriske by Lagash i det 21. århundrede f.Kr. Gennem årtusinder har eunukker virket i mange forskellige kulturer som blandt andet hof- og tjenestefolk, slaver, embedsmænd, kvindevogtere, diskantsangere (kastratsangere) samt religiøse specialister, herunder skoptserne i Rusland.[3] Kastrationen blev overordnet foretaget for at bevare drenges stemmeleje, eller for at personen kunne varetage funktioner, hvor kønsdrift og familieforhold var uønskede. Mens europæiske kastratsangere kun fik fjernet testiklerne, fik eunukker i det muslimske al-Andalus, og eventuelt andre steder, bortopereret både testikler og penis.[4]
På trods af at eunukker typisk var tjenere eller slaver med en lav social status, som let kunne udskiftes eller dræbes, blev de af magthaverne betragtet som yderst troværdige. Dette skyldtes deres manglende loyalitet over for militæret, aristokratiet eller en egen familie, ligesom de qua deres tilstand var uinteresserede i at etablere et privat dynasti. I teorien kunne en eunuk derfor blive "herskerens øre", hvilket gav den ellers ydmyge tjener en betragtelig de facto magt. Allerede i oldtiden spillede eunukker en ikke ringe politisk rolle ved kejserhofferne i Rom og Byzans, men det var hovedsagelig i den muslimske verden, at eunukken blev en udbredt og vigtig institution.[2]
Særligt i det Osmanniske Rige havde institutionen stor magt, idet storeunukken for sultanens harem, kyslar agasi, var en af statens fornemmeste dignitærer.[1] Han var embedsmand af første rangklasse og bar, i lighed med sheik-ul-Islam og storvesiren, titlen "højhed". I ældre tider besad disse storeunukker en betydelig politisk indflydelse, og flere af dem svang sig endog op til at blive storvesirer. Den formelle storeunukværdighed blev afskaffet af sultan Mahmud 2. i 1832, men blev atter genindført under Abd-ul-Medjid (1839-1861). Fra og med Abd-ul-Medjids tid var alle sultanens eunukker sorte og blev sædvanligvis indkøbt fra Afrika. Den barbariske skik med kastration er dog i vore dage ikke længere lige så almindelig, som den var førhen.[1]
Mellemøstlige oldtidskulturer
[redigér | rediger kildetekst]I mellemøstlige oldtidskulturer kunne tempelpræster være eunukker, som havde viet sig til en gudinde ved at ofre deres manddom til hende. Brugen af eunukker ved fyrstehoffer var meget udbredt.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 Westrin, Th., red. (1907). "Eunuck". Nordisk familjebok. Vol. 7. Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 1054-55.
- 1 2 3 Pontoppidan, Erik Jansen (1918). "Eunuk". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 7 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 557.
- 1 2 3 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Eunuk". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 1193.
- ↑ Vidnesbyrd om slavehandel, sexslaver og kvindesyn i det muslimske Spanien på centerforhistorieformidling.dk hentet 30. december 2023