European Credit Transfer and Accumulation System

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

European Credit Transfer and Accumulation System (ECTS) er et system, der bruges til at meritere uddannelseselementer, som er taget på en højere videregående uddannelse ved en anden uddannelsesinstitution i løbet af den uddannelse, man er i gang med.

Med systemet opdeles et akademisk studieår i 60 ECTS-point (eller 30 ECTS-point pr. semester). I Danmark er det gennem de seneste reformer af uddannelsessystemet også blevet et krav, at de enkelte fag i uddannelsen normeres med et antal ECTS-point. Eksempelvis kan et semester på en ingeniøruddannelse bestå af 3 fag:

Fag ECTS-point
Digital signalbehandling og matematik 1 10
Objektorienteret programmering 1 10
Digital elektronik 1 10
TOTAL 30

Systemet er udviklet i forbindelse med EF's (og senere EU's) Erasmus uddannelsesprogram og eksisterede i flere år kun inden for rammerne af dette program. Med Bolognaprocessen blev systemet adopteret og blev et af de centrale elementer i en konvergering af de europæiske uddannelsesystemer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

ECTS-systemet opstod som en del af Erasmus studiemobilitetsprogrammet under EF i 1989. Systemet oprettet som et system til at overføre studieelementer fra en uddannelsesinstitution (typisk i udlandet) til en national uddannelsesinstitution. Studerende, der tog et semester i udlandet fik et antal ECTS-point med hjem, som så skulle meriteres ind i den uddannelse de studerende var i gang med i Danmark. Som det originale navn også antyder var systemet altså et credit transfer system.

I de forskellige lande eksisterede der forskellige systemer til at sammentælle den enkelte studerendes beståede studieelementer. I Danmark havde man STÅ (studenterårsværk) systemet, som blev brugt til at udregne fordelingen af midler til uddannelsesinstitutionerne.

Med igangsættelse af Bolognaprocessen i 1999 blev ECTS-systemet nævnt som et centralt element i processen. Alle lande der er med i Bologna processen har derfor indført ECTS-systemet, som den måde hvorpå uddannelserne gøres op.

Bolognaprocessen har som overordnet mål at skabe øget mobilitet[1]. Med den øgede mobilitet opstod der derfor et behov for at udvide ECTS-systemet til at blive et akkumuleringssystem. Samtidigt blev der lavet rammer, hvormed bacheloruddannelser blev defineret som en 3-årig uddannelse, og kandidatuddannelser blev defineret som en 2-årig overbygning på bacheloruddannelserne. Dermed er en bacheloruddannelse lig 180 ECTS-point og kandidatgraden yderligere 120 ECTS-point.

ECTS-systemet indeholdt også en karakterskala til omregning af karakterer givet efter et lands karaktersystem til et andet lands karaktersystem.

ECTS-systemet[redigér | redigér wikikode]

ECTS-systemet omfatter dels pointsystemet (Credit Transfer and Accumulation System) og dels karaktersystemet.

Pointsystemet[redigér | redigér wikikode]

ECTS-systemet opdeler et akademisk studieår i 60 ECTS-point. 1½ point svarer til en uges fuldtidsstudium (idet der uofficielt regnes med 40 timers arbejde). I Danmark erstattede ECTS-systemet det gamle STÅ (studenter årsværk) system. I det gamle system var en STÅ lig en studerendes gennemførelse af et studieår.

Tilsvarende har andre lande haft andre systemer tidligere. Her er nogle eksempler:

Liste over points, der gives på ét år i europæiske lande
Land enheder pr. år Forkortelse (enhed) Noter
Europæisk 60 points pr. år ECTS-points  
Estland 40 AP pr. år ainepunkt (AP) Se: Uddannelse i Estland
Finland (gammelt system) 40 opintoviikot/studieveckor pr. år opintoviikot/studieveckor Se: Uddannelse i Finland
Nederlandene 60 studiepunten pr. år studiepunten Se: Uddannelse i Nederlandene
Norge 60 studiepoeng pr. år studiepoeng (1 studiepoeng = 1 ETCS-point) Se: Uddannelse i Norge
Skotland 120 Credits pr. år Credits Se: Uddannelse i Skotland
Sverige 60 (tidligere 40) Högskolepoäng pr. år Högskolepoäng (College credits) Se: Uddannelse i Sverige

Karaktersystemet[redigér | redigér wikikode]

ECTS-karakterskalaen bruges til at konvertere de enkelte landes karakterer til andre landes karakterer. Systemet består af 7 karakterer (A til Fx), og har været model for det nye danske 7-trins-karaktersystem.

ECTS-karakterskalaen adskiller sig fra den danske 13-skala ved at være defineret som et relativt karaktersystem. Systemet rangordner derfor de studerende i forhold til hinanden og ikke i forhold til en faglig målestok[2]. Som det fremgår af nedenstående tabel er ECTS-systemet derfor fastlagt, så 10 % af de studerende skal have karakteren A, 25 % skal have B og så videre.

ECTS-skalaen Relativ del studerende 7-trinsskalaen 13-skalaen
A 10 % 12 11, 13
B 25 % 10 10
C 30 % 7 8, 9
D 25 % 4 7
E 10 % 02 6
FX 00 03, 5
F -3 00

Karakterskalaen er ikke på samme måde som Credit Systemet en central del af Bolognaprocessen. Der er derfor heller ikke noget krav om at ECTS-karaktersystemet skal indføres i de enkelte lande.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Bolognaerklæringen Bergen mødets hjemmeside
  2. Denne type karaktersystemer er mere udbredte end det danske absolutte system. Bl.a. benyttes et relativt system i USA.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksternt link[redigér | redigér wikikode]