FNs verdensmål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

FNs verdensmål for alle FNs medlemslande blev besluttet den 2. august 2015 og formelt vedtaget 25. september 2015 til afløsning af det tidligere sæt af udviklingsmål, 2015-målene.[1] Det skete i forbindelse med FN's generalforsamling. Mange af de vigtigste forslag i de 17 nye udviklingsmål og 169 delmål bygger på 2015-målene. Eksempelvis bygger flere af målene på udryddelse af fattigdom og sult, lighed mellem kønnene og at styrke de globale partnerskaber for udvikling. Bæredygtighedsprincippet, der reflekteres i alle de nye mål, er en overbygning på det syvende 2015-mål om bæredygtighed. En væsentlig forskel mellem de forrige og de kommende udviklingsmål er, at de nye mål inkluderer lighed både i og mellem stater (mål nr.10). Mens de forrige udviklingsmål tog sigte på de fattigste lande, er de kommende udviklingsmål universelle, gælder for alle lande og kaldes derfor for Verdensmål.[2][3]

De 17 verdensmål[redigér | redigér wikikode]

Mål 1: Afskaffe alle former for fattigdom i verden.

Mål 2: Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug.

Mål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

Mål 4: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring.

Mål 5: Opnå ligestilling mellem kønnene og styrk alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder.

Mål 6: Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt.

Mål 7: Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Mål 8: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde for alle.

Mål 9: Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.

Mål 10: Reducer ulighed i og mellem lande.

Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Mål 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.

Mål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Mål 14: Bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer.

Mål 15: Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

Mål 16: Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

Mål 17: Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene.[4]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Udenrigsministeriet vil Danmark sætte særligt fokus på følgende udvalgte prioritetsområder, som vil blive nærmere fastlagt under hensyntagen til udviklingen i den internationale proces:[5]

  • Bæredygtig udvikling, herunder særligt vand og energi, samt inklusiv grøn økonomi og vækst, herunder ressourceeffektivitet.
  • Ligestilling og kvinder og pigers rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, i tråd med den mangeårige stærke danske indsats på dette område.
  • Uddannelse som afgørende element i at sikre udvikling og ligestilling, bl.a. i lyset af Danmarks stærke støtte til uddannelse og engagement i generalsekretærens ”Education First” initiativ[6].
  • Konfliktforebyggelse og statsopbygning i skrøbelige stater i tråd med Danmarks stærke engagement såvel udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitisk i skrøbelige stater.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]