Fahrenheit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Fahrenheit-skalaen)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Fahrenheit (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Fahrenheit)
Celsiusomregningsformler
Omregning fra til formel
celsius fahrenheit °F = °C × 1,8 + 32
fahrenheit celsius °C = (°F – 32) / 1,8
celsius kelvin K = °C + 273,15
kelvin celsius °C = K – 273,15
     Lande der bruger Fahrenheit.      Lande der bruger Celsius.

Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder af termometret, Gabriel Daniel Fahrenheit.

Vand fryser ved 32 grader på fahrenheitskalaen (32 °F) og koger ved 212 grader (212 °F). Derfra kan man udlede en omregning fra grader fahrenheit til grader celsius: 32 trækkes fra, hvorefter man dividerer med 1,8.

Skalaens ophav[redigér | redigér wikikode]

Fahrenheit baserede oprindeligt sin temperaturskala på den danske fysiker Ole Rømers såkaldte Rømer-skala, hvor han indledningsvist blot gangede tallene med 4 for at gøre det nemmere at regne på dem.[1]

Oprindelig definition af Fahrenheitskalaen[redigér | redigér wikikode]

  • 0 °F blev oprindeligt defineret som den temperatur en ligevægtsblanding af ammoniumklorid, vand og is får, når den kemiske reaktion er tilendebragt. Denne temperatur er ca. -17,78 °C, hvilket langt senere blev årsagen til at dybfrysere som standard går ned til -18 °C, svarende til 0 °F.[kilde mangler]
  • 32 °F blev bestemt til at være vands frysepunkt – eller den samme temperatur som ligevægtsblandingen giver, hvis man udelader ammoniumklorid. Valget faldt blandt andet på 32, fordi det kan halveres fem gange uden at give brøker.
  • 96 °F blev fastsat som menneskets kropstemperatur, idet den så var tre gange højere end vands frysepunkt.[2]

Korrigering af skalaen[redigér | redigér wikikode]

Fahrenheitskalaen blev senere korrigeret, da menneskets kropstemperatur er for ustabil, bl.a. målt over et døgn, til at blive benyttet som en naturvidenskabelig konstant. Derfor blev vands kogepunkt i stedet defineret som værende 212 °F og altså således, med henvisning til det trigonometriske gradsystem, 180 °F højere end vands frysepunkt. Herved blev skalaen forstrakt en smule, hvorved 98,6 °F blev markøren for menneskets kropstemperatur, i stedet for de oprindelige 96 °F.

Fahrenheitskalaen anvendes i dag kun i USA og ganske få andre, mindre lande; dog bliver skalaen også uofficielt brugt af især ældre generationer i Canada og i mindre grad Storbritannien. Resten af verden anvender celsius-skalaen. Inden for videnskaben anvender man kun celsius og kelvin.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ernst Cohen and W.A.T. Cohen-De Meester. Chemisch Weekblad, årgang 33 (1936), siderne 374–393, citeret og oversat til engelsk på http://www.sizes.com/units/temperature_Fahrenheit.htm
  2. ^ fahrenheit | Gyldendal - Den Store Danske
  3. ^ "782 - Aerodrome reports and forecasts: A user's handbook to the codes". World Meteorological Organization. Hentet 23 September 2009. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]