Falsk flag

En "falsk flag"-operation er et udtryk, der anvendes til at beskrive en situation, hvor en begivenhed eller en handling er iscenesat eller manipuleret af en gruppe (eller en regering) for at få det til at se ud som om, det er udført af en anden gruppe (eller en anden regering). Udtrykket "falsk flag" opstod i det 16. århundrede som et udtryk for en bevidst vildledning om nogens tilhørsforhold.[1][2] Udtrykket blev oprindeligt brugt til at beskrive en krigslist i søkrig, hvorved et fartøj hejste flaget fra et neutralt eller fjendtligt land for at skjule sin sande identitet.[1][2][3] Taktikken blev i starten brugt af pirater og kaperfartøjer til at narre andre skibe til at lade dem komme tættere på, før de angreb. Senere blev det anset for at være en acceptabel praksis under søkrig i henhold til international søret, forudsat at det angribende fartøj viste sit rigtige flag, før angrebet blev indledt.[4][5][6]
Termen er i dag udvidet til at omfatte lande, der organiserer angreb på sig selv og får angrebene til at fremstå, som om de er udført af fjendtlige nationer eller terrorister. Dette giver derved den nation, der angiveligt blev angrebet, et påskud for enten indenrigs undertrykkelse eller udenlandsk militær aggression (samt for at skabe sympati).[7] Lignende vildledende aktiviteter udført i fredstid af enkeltpersoner eller NGO'er (ikke-statslige organisationer) er blevet kaldt "falsk flag"-operationer, men de mere almindelige juridiske termer er "komplot", "falsk anklage" eller "iscenesættelse".
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 O'Conner, Patricia; Kellerman, Stewart (11. maj 2018). "The True History of False Flags". Grammarphobia.com. Hentet 9. juni 2020.
- 1 2 "How the term 'false flag' migrated to the right". Columbia Journalism Review (engelsk). Hentet 2021-12-23.
- ↑ "False flags: What are they and when have they been used?". BBC News (britisk engelsk). 2022-02-18. Hentet 2022-05-20.
- ↑ Politakis, George P. (2018). Modern Aspects of the Laws of Naval Warfare and Maritime Neutrality. Taylor & Francis. s. 281–. ISBN 978-1-136-88577-8.
- ↑ Faye Kert (30. september 2015). Privateering: Patriots and Profits in the War of 1812. JHU Press. s. 62–. ISBN 978-1-4214-1747-9.
- ↑ Donald R. Hickey; Connie D. Clark (8. oktober 2015). The Routledge Handbook of the War of 1812. Routledge. s. 64–. ISBN 978-1-317-70198-9.
- ↑ deHaven-Smith, Lance (2013). Conspiracy Theory in America. Austin: University of Texas Press. p. 225