Fauxbourdon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Fauxbourdon (fr. faux bourdon; it. falso bordone, "falsk bas") er en satsteknik som blev brugt i vokalkompositioner i 1400-tallet, specielt i den burgundiske skole. Guillaume Dufay brugte denne teknik og kan have været opfinderen.

I sin enkleste form består fauxbourdon af cantus firmus og to andre stemmer en sekst og en ren kvart under. For at undgå monotoni, eller for at skabe en kadence springer den laveste stemme ned til oktaven, og en af de akkompagnerende stemmer kan få små forsiringer. Sædvanligvis blev fauxbourdon-teknikken blot brugt i mindre dele af en komposition.

Eksempel på fauxbourdon under åbningen af Guillaume Dufays Ave Maris Stella. I originalen – som ikke er i moderne musiknotation – har den midterste linje påskriften fauxbourdon. Midterstemmen følger øverste stemme en ren kvart under. Nederste linje ligger en del af tiden en sekst under øverste linje og indeholder forsiringer med kadence i oktaven.
Se også


MusikStub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.