Favrholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Favrholm (Faurholm)
Favrholm.jpg
Favrholm set fra nord.
Først nævnt/oprettet 1364
Opførelse påbegyndt 1804
Opførelse afsluttet 1806
Region Region Hovedstaden
Kommune Hillerød Kommune
Herred Lynge-Frederiksborg Herred
Sogn Frederiksborg Slotssogn
Første kendte ejer Peder Mortensen Due
Nuværende ejer Novo Nordisk
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Favrholm (også Faurholm) er en hovedgård ved Hillerød i Frederiksborg Slotssogn (tidligere beliggende i det nu under Herlev Sogn inddragne Freerslev Sogn), Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, som oprindeligt var knyttet til Hillerødsholm (Frederiksborg Slot).

I dag Favrholm ejet af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der bruger det som kursusejendom.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Favrholm omtales første gang i 1364, hvor den nævnes i Valdemar Atterdags jordebog. Peder Mortensen Due pantsatte 1366 Favrholm til Valdemar Atterdag; kronen blev senere dens ejer og forlenede den så bort; 1482-93 havde væbneren Peder Steen, derefter hans enke Mette Knudsdatter gården i pants; 1496 overførtes pantet på deres svigersøn Jep Nielsen (Bryske); 1523 blev Hans Villumsen (Baden) hans eftermand, men mistede Favrholm 1547, da Christian II gav sin tyske kansler Anders von Barby skøde på gården, som denne 1554 solgte til Peder Oxe, der atter 1558 solgte den til prins Frederik (II). Ladegården blev bevaret; men hovedbygningen lod kongen nedbryde 1560. I 1683 blev også avlsbygningerne revet ned.

Begge gårdene bortforpagtedes hver for sig, indtil Frederik IV henlagde deres arealer til Frederiksborg Stutteri. Ved en i resolution af 21. juni 1799 befalet deling af stutterijorderne blev en ny ladegårdsbygning nedvendig, og denne, det nye Favrholm, opførtes 1804-06 omtrent på den ældre Favrholm ladegårds plads. Ved stutteriets reduktion 1839-40 blev den 3. hovedgård, Trollesminde, udlagt og opbygget, og Hillerødsholms ladegårds jorder delte i "Hillerødsholm Stutterigård" og "Hillerødsholm Avlsgård". Efter stutteriets ophævelse 1871 solgtes Hillerødsholm.

Favrholm (Ny Ladegård) var i 1898 på 80 5/8 tønder hartkorn og 870 tønder land, alt ager og eng.[1]

Favrholm blev i en statslig forsøgsgård i 1917 under Statens Planteavlsudvalg. 1932-43 blev nye bygninger opført til formålet tegnet af Hans Georg Skovgaard.[2] I 1988 blev både den og Trollesminde købt af Hillerød Kommune. Hovedbygningen fra 1804-06 (Roskildevej 58A) har været bygningsfredet siden 1964.[3] Selve banken er også fredet som fortidsminde (også 1964).

Arkæologiske undersøgelser[redigér | redigér wikikode]

Lokaliseringen af det ældste Favrholm er usikker, da arkæologiske udgravninger på banken nord for det nuværende Favrholm ikke har tilvejebragt middelalderlige spor. Den vandfyldte grøft omkring Favrholm er delvist menneskeskabt, men der har tilsyneladende aldrig været egentlig befæstning på stedet. De arkæologiske undersøgelsers få, egentlige bebyggelsesspor stammer fra 1500-tallet, hvilket er samtidigt med to broer af stenkvadre og tegl på henholdsvis holmens sydøst- og nordøstside. De arkæologiske rester på banken tilhører alle den renæssancegård, der i midten af 1500-tallet blev påbegyndt under Andreas Barby eller Peder Oxe. Der er således ikke tale om et middeladerligt voldsted, men mere om en gårdsbanke fra renæssancen.[4]

Nyt kvarter[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med supersygehuset Nyt Hospital Nordsjælland med 4.000 ansatte og ny togstation Favrholm Station hvor S-tog og lokalbaner krydser Overdrevsvejen, bygges ny bydel kaldet Favrholm nord og syd for Overdrevsvejen mellem den nye station og Roskildevej.[5][6]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Faurholm og Trollesminde, 1932.
  • K. Lassen, Statens Gaarde Favrholm og Trollesminde, 1943.
  • B. Kofoed Thomsen, Træk af Favrholms og Trollesmindes historie, 1996.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave (1898–1906).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret, således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og indsæt
[[Kategori:Trap Danmark]] i stedet for Trap Danmark-skabelonen.
Awatcornertower01.JPGDenne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.