Ferronnière

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Portræt af Natalja Nikolajevna Gontjarova; af Aleksandr Brullov, 1831-32

En ferronnière er en type pandebånd, der omkranser bærerens hoved, som regel med et mindre smykke eller ædelsten i midten af panden.[1] Den oprindelige form for pandebåndet blev båret i slutningen af 1400-tallets Italien, og det blev omdøbt ferronnière ved dets genopblomstring i den første halvdel af det 19. århundrede for både dags- og (oftere) formel- og aftenbeklædning.[2][3]

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Detalje fra Leonardo da Vinci's La belle ferronnière, 1490-96

Ordet ferronnière til at beskrive denne slags pandebånd opstod sandsynligvis i den første halvdel af det 19. århundrede. Merriam-Webster daterer den tidligste brug af begrebet til 1831,[4] og Oxford English Dictionary noterer, at deres tidligste registrerede brug af begrebet kan lokaliseres til publikationen fra midten af det 19. århundrede kaldet World of Fashion.[5] Nogle kilder foreslår at begrebet var samtidig i 1490'erne.[6][7][8]

Ferronièren siges ofte at være blevet navngivet efter det portræt fra 1490'erne af Leonardo da Vinci, La Belle Ferronnière, hvor modellen bærer sådan et smykke.[2][3][9][10] Dog er portrættets titel blevet gevet i det 18. århundrede,[11] længe efter det blev malet under den fejlagtige antagelse, at den portrætterede skulle være Madame Le Féron, en omtalt elskerinde til Frans 1. af Frankrig; eller en anden elskerinde, som angiveligt var en isenkræmmers kone.[9][10] Den direkte oversættelse af ferronnière er "kvindelig isenkræmmer"; begrebet blev også brugt om hustruen eller datteren af en isenkræmmer.[10] Musée du Louvre mener i deres katalog, at La belle ferronnière fik denne titel på grund af pandebåndssmykket, hvilket også er en teori, der er understøttet af andre eksperter,[11][12] men andre kilder konkluderer, at smykket er opkaldt efter maleriet på grund af begrebets specifikke brug, der umiddelbart ikke eksisterede før det 19. århundrede.[5][9][10]

I moden[redigér | rediger kildetekst]

Det oprindelige smykke, der senere blev kaldt ferronnière, var populært i 1400-tallets Italien, hvor det kunne være lavet af metal eller ædelsten.[6]

1800-tallets ferronnière blev båret fra slutningen af 180'erne frem til begyndelsen af 1840'erne, hvor smykket blev anset for at styrke en høj pande, men fra 1850'erne var smykket ikke længere moderne.[2] En samtidig kilde fra 1831 beskriver ferronnièren som "en lille fletning af år, prydet i midten af panden med en stor brilliant, hvorfra der hænger en anden brilliant i pæreform."[13] Smykket er beskrevet som en af de mest brugte eksempler på historicisme i den tidlige victorianske mode, og blev båret som en hyldest til renæssancen sammen med perlebælter kaldet cordelières som er inspireret af middelalderlige klædningsgenstande og frisurer opkaldt efter historiske kvinder såsom Angès Sorel og Blanka af Kastilien.[14]

Ferronnièren kunne bruges både om dagen men også til mere formelle og aftenbeklædninger. Alternative beskrivelser af ferronnièren eller lignende smykker er bandelette og tour de tête.[15][16]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Lewandowski, Elizabeth J. (2011). The complete costume dictionary. Lanham, Md.: Scarecrow Press, Inc. p. 106. ISBN 9780810840041.
  2. ^ a b c Tetzeli von Rosador, Kurt (1984). "Gems and Jewellery in Victorian Fiction". The Yearbook of research in English and American literature. Tübingen: Narr. p. 289. ISBN 9783110098990. Retrieved 18 April 2013.
  3. ^ a b Vookles, Laura (1986). The Jewelers' Eye: Nineteenth-century Jewelry in the Collection of Nancy and Gilbert Levine. Hudson River Museum. p. 102.
  4. ^ "Definition of FERRONNIÈRE". www.merriam-webster.com. Merriam-Webster. Retrieved 1 March 2017.
  5. ^ a b "Ferronière - definition of ferronière in English". Oxford Dictionaries. Oxford University Press. Archived from the original on March 1, 2017. Retrieved 1 March 2017.
  6. ^ a b Tortora, Phyllis G.; Eubank, Keith (8 June 2009). Survey of Historic Costume. A&C Black. p. 192. ISBN 9781563678066.
  7. ^ King, Ross (2012). Leonardo and the Last Supper. Bloomsbury Publishing. p. 293. ISBN 978-1408834275.
  8. ^ Boussel, Patrice (1980). Leonardo da Vinci. Secaucus, N.J.: Chartwell Books. ISBN 1555211038.
  9. ^ a b c Viardot, Louis (1870). Wonders of Italian art. C. Scribner & Company. pp. 102.
  10. ^ a b c d Crispino, Enrica (2002). Leonardo. Ediz. inglese. Giunti Editore. p. 64. ISBN 9788809025486.
  11. ^ a b de Silvestri, Paolo (2009). Leonardo, or the universal genius. ATS Italia Editrice. p. 52. ISBN 9788875718732.
  12. ^ "Portrait de femme, dit La Belle Ferronnière". cartelen.louvre.fr (in French). Louvre Museum Official Website. Retrieved 1 March 2017. La confusion a été facilitée par le bijou, appelé ferronnière, que le modèle porte sur le front.
  13. ^ The Atheneum, Volume 29. 1831. p. 295.
  14. ^ Flower, Margaret (1973). Victorian Jewellery (2013 reprint). Read Books Ltd. ISBN 9781447483816.
  15. ^ The Lady's Magazine and Museum. April 1833. p. 183.
  16. ^ Metz, Nancy Aycock (2001). The Companion to Martin Chuzzlewit. Helm Information Limited. p. 405. ISBN 9781873403846. The allusion is to a tour de tete, also known as a ferroniere, an oval or circular brow-ornament held in place by a thin chain. This fashionable ornament - which was said to give the wearer a look of 'erudition' - was copied from a painting by Leonardo da Vinci...