Flash-lager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Flash.
CompactFlash kort med 50 ben eller terminaler.
SD kort. Bemærk at der er 9 ben eller terminaler.
forfra
bagfra
Et flash-lager med USB-grænseflade.

Flash-lager eller flash-kort er et skrivbart digitalt lagringsmedie baseret på halvleder-chips og altså uden bevægelige dele, i modsætning til diske, cd'er o.lign.

Kan læses fra vilkårligt mange gange og skrives til et stort, men begrænset antal gange.

Benyttes meget i hukommelseskort (2006) til datalagring i mp3-afspillere, digitale kameraer, flash-kortadaptere og mobiltelefoner, og til dataoverførsel fra disse til andre computere. Nyere udstyr kan faktisk også anvende flashlagre som opstartsmedie i stedet for en harddisk og diskette.

Det skal bemærkes at flashlager-kort som regel er billigere end "løse" flash-ROM chips. Og det er på trods af, at mange flash-lager kort typer har en indbygget mikrocontroller, som kan gøre flashlager-kortet mere driftsikkert og bredere anvendeligt (flashblokskrivningsfordeling, transparent fejlfinding og fejlhåndtering).

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Disse flash-lager kort har følgende egenskaber:

  • En mængde hukommelse: 2 MB – 64 GB (2007).
  • Et bestemt spændingsområde f.eks. for SD-kort: 2,7-3,6V. SD-standarden foreskriver: opstart 2,0-3,6V. Operation: 3,1-3,5V.
  • Har forskelligt strømforbrug, selv for samme hukommelsesmængde eller mulig højere hastighed.
  • Nogle kort har en mekanisk skrivebeskyttelse (lille tab der kan forskydes).
  • En grænseflade (et antal elektriske ben og kommunikationsprotokoller):
    • CompactFlash, CF-kort (start 1994) 50 ben (også kompatibelt med 68 ben stik, oprindelig SanDisk), 43mm * 36mm * 3,3mm, CF Type I, tykkelse = 3,3 mm). PCMCIA-ATA grænseflade. PCMCIA kaldes i dag for PC-card, op til 16MB/sek og op til 137GB hukommelse.
    • MemoryStick 10 ben, (oprindelig Sony) – op til 2,45 MB/sek.
    • xD-Picture Card, xD Card 18 ben, (oprindelig Fuji og Olympus) – ingen indbygget mikrocontroller.
    • SmartMedia 22 ben, (1996, 2 gram‚ oprindelig ?).
    • MMC 7 ben (= MultiMedia Card, start 1997, oprindelig Sandisk og Siemens), 32 mm * 24 mm * 1,4 mm (ældre kort).
    • RS-MMC 7 ben, (2003?, 24 mm * 18 mm * 1,4 mm)
    • Secure Digital, SD 9 ben (2 gram, oprindelig Matsushita Electric (Panasonic), Toshiba og SanDisk), 32 mm * 24 mm * 2,1 mm. I princippet MMC kort med mulighed for kryptering. Vistnok bagudkompatibelt med MMC, bortset fra tykkelsen. SD er hurtigere, specielt i Hi-Speed udgaverne. Kortet har som standard FAT16 formatering.
    • miniSD 11 ben (start 2003, 1 gram, 20 mm * 21,5 mm * 1,4 mm) – men kan anvendes i en Secure Digital adapter med 9 ben.
    • microSD 8 ben? (start juli 2005, 0,4 gram), 11 mm * 15 mm * 1 mm – men kan anvendes i bl.a. en Secure Digital og miniSD adapter.
    • Secure Digital High Capacity, SDHC 9 ben (sommer 2006, 2 gram), 32 mm * 24 mm * 2,1 mm.[1] SDHC-kort har hukommelse på mindst 4GByte og op til 2048 GByte = 2 TByte (8 GByte max i 2006). Flash-lagrene fås (2006) i udgaverne Class 2 (garanteret overførselshastighed 2 MByte/sek=16 Mbit/sek), Class 4 (4 MByte/sek), Class 6 (6 MByte/sek). Kortet har som standard FAT32 formatering.
    • Næsten alle ovenstående korttyper kan læses og skrives af en billig flash-kortadapter. PC med Windows og MacOS X har indbyggede drivere til primært FAT16 kompatibilitet.
    • USB-flash 4 ben (dog 9 for USB3) – USB-stik.
  • Den mindst internt adresserbare flashblok kan kun skrives til et vist antal gange. Normalt mere end 10.000-100.000 gange.
  • Indbygget mikrocontroller, der er kommunikationscentral, som bl.a. sørger for dynamisk adresseoversættelse, med formålet:
  • Automatisk fordeling af flashblokskrivninger over hele flashlageret, så bestemte områder ikke rammer skrivningsgrænsen før andre.
  • Forskellige flash-lagre kan hver især kommunikere via en busbredde forhandlet "når som helst". F.eks. kan Secure Digital kort anvende 1 bit og 4 bit busbredder. Kun Full-Speed kort kan understøtte 4 bit.
  • Forskellige flash-lagre kan hver især kommunikere via en bushastighed forhandlet "når som helst". F.eks. kan Secure Digital kort understøtte fra 0 – 100 Mbit/s. Kun Full-Speed og SDHC-baserede kort kan klare mere end 400 kbit/s.
  • Secure Digital-kort eksempelbushastigheder:
    • Understøttes af standard-kort; 0 til 400 kbit/s. SPI mode (separat serial in og serial out).
    • Understøttes af mange kort; 0 til 400 kbit/s? 1 bit SD mode (separat command og data channels og et proprietary transfer format).
    • Understøttes af Full-Speed kort; 0 til 25 Mbit/s. SPI mode (separat serial in og serial out).
    • Understøttes af mange Full-Speed kort?; 0 til 25 Mbit/s? 1 bit SD mode (separat command og data channels og et proprietary transfer format).
    • Understøttes af Full-Speed kort; 0 til 100 Mbit/s. 4 bit SD mode (anvender ekstra ben og nogle reassigned pins) to support 4 bit parallel busbredde overførsel.
    • Dog er det interne flash-lager normalt langsommere, derfor kan det betale sig at se på:
  • Flashlagerets "pålydende" hastighed:
    • Står der blot Secure Digital er det som regel standardversionen.
    • Står der "Pro", "Ultra", "II" er det Full-Speed kort med understøttede hastigheder på mere end 400 kbit/s; f.eks. 5-10 Mbit/s.
    • De hurtigste Full-Speed kort har yderligere "47x", "60x", "80x", "150x" og evt. "extreme" på og kan læse mere end 22 Mbit/s og skrive mere end 12 Mbit/s.
  • Nogle flash-lagre har transparent fejlfinding: "Error Correction Technology" f.eks. ECC (Error Correcting Code), Hamming kodning.
  • Nogle flash-lagre har transparent fejlhåndtering: "Built-in Dynamic Defect Management" – gør sikkert brug af "Error Correction Technology".
    • Kort med denne egenskab har typisk MTBF > 1,000,000 timer.
  • Nogle flash-lagre har mulighed for indbygget mikrocontroller firmwareopgradering: "In System Programming (ISP) function".
  • Nogle flash-lagre har anti-piratkopiering: CPRM "Content Protection for Recordable Media".

Kompatibilitet[redigér | redigér wikikode]

Ovenstående egenskaber er noget der er kommet efterhånden, det er muligt at et mobiltelefon, mp3-afspiller, digitalkamera og flash-kortlæser ikke kan læse hvis der er for "nye" egenskaber, i de tilfælde er der 3 muligheder:

  • Få firmwareopgraderet udstyret (kamera...). Standarden foreskriver at flash-drivere skal være "robuste".
  • Opgradere flashlageret. Kun nogle flashlagre kan opgraderes.
  • Byt til eller køb et "ældre" flashlager.

SD, SDHC formattering og formattering med datasletning[redigér | redigér wikikode]

  • Anvend dette program anbefalet af sdcard.org.[2] Der er en manual på bl.a. engelsk.

Standarder[redigér | redigér wikikode]

  • SD Card specification 1.00 (2001).[3]
  • SD Memory Card Security Specification Version 1.01 Compliant (CPRM Based).
  • SD Specification Version 2.0 for the SDHC (SD High Capacity) Memory Card.[4]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]