Mobiltelefon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En mobiltelefon fra Sony Ericsson, model K750i.

En mobiltelefon er en bærbar håndholdt telefon. Ud over den essentielle funktion, som almindelig telefon, har de fleste mulighed for at sende SMS-beskeder. Mere avancerede mobiltelefoner kan desuden sende MMS-beskeder, e-post, surfe på internettet, fotografere, optage video, modtage radio, afspille MP3-filer, virke som GPS og/eller som PDA. Mobiltelefonen er blevet så avanceret, at den i praksis benyttes til alt muligt andet, foruden til telefoni. Modeller, som betjenes via trykfølsom skærm, kaldes smartphones.

Overblik[redigér | redigér wikikode]

De tidligste mobiltelefoner i Norden brugte den analoge NMT-teknologi, men i dag anvender alle mobiltelefoner det digitale mobiltelefoninet GSM eller den nyere UMTS-teknologi. I Japan anvendes PDC-mobiltelefoni, mens man i USA og få andre lande bruger D-AMPS og IS-95. En del GSM-net er udbygget med GPRS- og EDGE-teknologi, hvilket giver højere hastighed og bedre udnyttelse, når mobiltelefonen anvendes til mobilt internet.

En lang række virksomheder sælger mobiltelefoni under forskellige former. Visse af virksomhederne lejer sig ind på de store netværksoperatørers net.

Skadelighed[redigér | redigér wikikode]

Det har været debatteret, hvorvidt overdreven brug af mobiltelefoner er sundhedsskadelig. Dog har et dansk studie fra 2006 med 420.095 mobilkunder vist, at risikoen for at udvikle hjernekræft er den samme med og uden mobiltelefoni[1], mens en stor svensk rapport fra Strålsäkerhetsmyndigheten i 2013 konkluderede, at der ingen sundhedsskadelige virkninger var ved brugen af mobiltelefoner, iPads og andre typer af tablets.[2]

Digitale mobiltelefonnet[redigér | redigér wikikode]

GSM-telefoner i Europa anvender 900 MHz- og 1800 MHz-båndene. I praksis er alle GSM-telefoner solgt her dualband, hvilket vil sige, at de kan håndtere to frekvenser. Ønsker man at kunne anvende sin mobiltelefon i USA (og nogle få andre lande), skal den kunne anvende 1900 MHz-båndet, og dermed typisk være en triband-telefon. Det er stort set alle mobiltelefoner i dag. Der findes også telefoner af typen quadband, som også gør brug af 850 MHz-frekvensbåndet i USA.

Desuden er der UMTS (også kendt som 3G): 3G findes i en hurtigere variant Turbo 3G, også kendt som HSDPA. UMTS anvender 2100 MHz-frekvensbåndet.

Producenter af mobiltelefoner[redigér | redigér wikikode]

Markedets to største producenter af mobiltelefoner er ifølge en opgørelse fra 2015 fra markedsanalyseselskabet IDC[3] Samsung (almindelige telefoner og smartphones) og Apple (smartphones).

Producent Markedsandel i millioner Markedsandel i %
Samsung Electronics 446,7 24,5 %
Nokia 251,0 13,7 %
Apple Inc. 153,4 8,5 %
LG Electronics 70,0 3,8 %
Huawei 55,5 3,0 %
Øvrige 845,2 46,4 %
Total 1.821,8 100 %

Andre store producenter tæller: Sony, ZTE, Lenovo, HTC, BlackBerry, Motorola og Sharp.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: