Refugees Welcome

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Flygtninge Under Jorden)

Refugees Welcome er en dansk humanitær organisation, der på frivillig basis arbejder på at yde rådgivning og assistance til asylansøgere i Danmark. Organisationen stammer fra 1986, hvor den under navnet Komiteen Flygtninge Under Jorden var opstået, fordi en iransk flygtning, der havde fået afslag på asyl, var blevet hjulpet af nogle danskere. I mange år gik arbejdet ud på, som organisationens oprindelige navn antyder, at hjælpe flygtninge, der var gået under jorden, men i de senere år er sigtet ændret, så arbejdet nu primært foregår i asylcentre.

Refugees Welcome har lokaler i Trampolinhuset i København.

Formand og talsmand for organisationen gennem flere år er Michala Bendixen, der for sin indsats modtog Rådet for Menneskerettigheders hæderspris 2014.[1] Bendixen har flere gange blandet sig i den offentlige debat om flygtninge og asylansøgeres situation, blandt andet i Eritrea-sagen, hvori en delegation fra Udlændingestyrelsen var blevet udsendt til Eritrea for at finde ud, hvad der ville ske, hvis man sendte flygtninge derfra hjem. Delegationen konkluderede i en rapport, at det kunne ske uden risiko for forfølgelse af de hjemvendte, hvilket Bendixen kritiserede i skarpe vendinger, idet hun betegnede konklusionen som politisk bestillingsarbejde.[2] I sommeren 2015 vakte Bendixen opsigt med et åbent brev i den engelske avis The Guardian, hvori hun opfordrede flygtninge om at tage til Danmark.[3] Initiativet blev taget for at komme en påtænkt international annoncekampagne fra integrationsminister Inger Støjberg i forkøbet; denne kampagne skulle afskrække flygtninge fra at søge til landet.

Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

  • Asylcenter limbo - en rapport om udsendelseshindringer (oktober 2011)
  • Undtagelsens karakter - en rapport om humanitær opholdstilladelse (april 2013)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Henriksen, Søren (2014-12-15). "'Flygtninge burde ikke være venstrefløjens sag'". Information. Hentet 2015-08-04.
  2. ^ Fadel, Sanne Gram (2014-12-13). "Prisvinder: Eritrea-rapporten er politisk bestilt". DR. Hentet 2014-12-13.
  3. ^ Sommer, Mathias (2015-08-04). "Dansker til flygtninge i britisk avis: Kom til Danmark, please". DR.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]