Forsvarskommandoen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forsvarskommandoen
NAVBAS18.jpg
Aktiv 1970[1]
Land Danmark Danmark
Færøerne Færøerne
Grønland Grønland
Myndighedsniveau I
Overordnet myndighed Forsvarsministeriet
Størrelse 300 ansatte (ca. 120 civilt ansatte)
Del af Forsvaret
Hovedkvarter Kuglegården, Arsenaløen
Kaldenavn FKO
Motto Viribus Unitis
(Da: Ved forenede kræfter)
Webside Forsvaret.dk/FKO
Ledere
Forsvarschef General Peter Bartram
Tidligere forsvarschefer AD E.J.C. Qvistgaard (SVN 1950-1962)
GN K.R. Ramberg (FLV 1962-1972)
GN O. Blixenkrone-Møller (HRN 1972-1977)
GN K. Jørgensen (FLV 1977-1984)
GN O.K. Lind (HRN 1984-1985)
AD S.E. Thiede (SVN 1985-1989)
GN J. Lyng (HRN 1989-1996)
AD H.J. Garde (SVN 1996)
GN C. Hvidt (FLV 1996-2002)
GN H. J Helsø (HRN 2002-2008)
AD T. S. Jørgensen (SVN 2008-2009)
GL B. I. Bisserup (HRN 2009 midl.)
GN Knud Bartels (HRN 2009-2011)
Insignier
Forsvarschefens flag Standard of the Chief of the Defense Staff of Denmark.svg

Forsvarskommandoen (FKO) er Danmarks militærs overordnede kommandomyndighed. Forsvarskommandoen består af Forsvarschefen, som er underlagt Forsvarsministeren og har kommandoen over de underordnede kommandomyndigheder, samt Forsvarsstaben, som bistår ham heri. I Danmarks centraladministration er Forsvarskommandoen at sammenligne med en styrelse.

Forsvarskommandoen blev etableret med forsvarsloven af 1969, idet det bestemtes, at Forsvarsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen skulle sammenlægges. Som domicil valgtes Flyverkommandoens placering i Henriksholm ved Vedbæk – det var da en generel politik at flytte offentlige myndigheder bort fra det centrale København. Oprettelsen af Forsvarskommandoen afløste Forsvarsstaben, som indtil 1950 havde til huse på Kastellet inde i selve København. 24. juli 2006 flyttede Forsvarskommandoen ind i Søarsenalkomplekset på Holmen i København, det hidtidige hjemsted for Søværnets Materielkommando.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Forsvarskommandoen består først og fremmest af forsvarschefen og Forsvarsstaben. Chefen for Forsvarsstaben er desuden forsvarschefens stedfortræder. Derudover findes der seks andre stabe, et ledelsessekretariat og et kommunikationssekretariat. Samlet er der i dag cirka 250 ansatte, deraf 1/3 civilt ansatte. Forsvarskommandoen gennemgår i disse år store ændringer som følge af forsvarsforliget i 2004 (som skal omstille Forsvaret til primært internationale opgaver) og er derfor vanskelig at beskrive. Målet er, at skabe en bedre fordeling mellem andelen af ansatte, der er beskæftiget med støttefunktioner og andelen, der arbejder i operative enheder. Indtil forsvarsforliget i 2004 var fordelingen 60 til 40. Målet er at skifte det tal ud med 40 til 60. Blandt andet gennem sammenlægninger og rationaliseringer.

Flytning 2006[redigér | redigér wikikode]

Efter flytningen fra Henriksholm ved Vedbæk, flyttede Forsvarskommandoen til Holmen.

Nedlægning af Forsvarskommandoen[redigér | redigér wikikode]

I 2013 foreslår regeringen at Forsvarskommandoen nedlægges og kommer under Forsvarsministeriet.

10 april 2014 forsvarsaftale fjerner Forsvarskommandoen og de tre værn samles i Karup [2].


Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]