Frédéric Eichhoff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frédéric Eichhoff
Eichhoffs gravsted på Cimetière du Père-Lachaise.
Personlig information
Født Frédéric Gustave Eichhoff Rediger på Wikidata
17. august 1799 Rediger på Wikidata
Le Havre, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 10. maj 1875 (75 år) Rediger på Wikidata
6. arrondissement i Paris, Frankrig, Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted Grave of Eichhoff[1], Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Professorater professor Rediger på Wikidata
Medlem af Accademia delle Scienze di Torino (fra 1855),
Académie de Stanislas,
Accademia Toscana di Scienze e Lettere "La Colombaria",
Académie des sciences, belles-lettres et arts de Lyon (1848-1855) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filolog, sprogforsker, universitetsunderviser, skolelærer, forfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Filologi, sprogvidenskab Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Université de Lyon, Paris Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Lyon Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen (fra 1837) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frédéric Gustave Eichhoff (født 17. august 1799 i Le Havre, død 10. maj 1875 i Paris) var en fransk sprogforsker.

Liv og gerninger[redigér | rediger kildetekst]

Eichhoff var søn af en indvandret købmand fra Hamborg. Han studerede i Paris og var huslærer (i tysk) hos hertugen af Orléans; efter Julirevolutionen blev han dronningens bibliotekar; i 1842 fik han ved Universitetet i Lyon lærestolen i udenlandsk litteratur, i 1855 titel af generalinspektør for levende sprog ved Universitetet i Paris.

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Af hans skrifter kan nævnes:

  • Études grecques sur Virgile (en samling af alle græsk steder, som Vergil har efterlignet, 3 bind, 1825);
  • Parallèle es langues de l'Europe et de l'Inde (1836; tysk 1840);
  • Histoire de la langue et de la littérature des Slaves, considérées dans leur origine indienne et leur état présent (1839);
  • Dictionnaire étymologique des racines allemandes (sammen med Suckau, 1840; ny udgave 1855);
  • Essai sur l'origine des Scythes et des Slaves (1845);
  • Poésie lyrique des Indiens (1852);
  • Légende indienne sur la vie future (1852);
  • Études sur Ninive, Persépolis, et la mythologie de l'Edda (1855);
  • Poésie héroïque des Indiens, comparée à l'épopée grecque et romaine (1860);
  • Grammaire générale-indo-européenne (1867).

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.