François-Joseph Gossec

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
François-Joseph Gossec

Gossec-portrait.jpg

Personlig information
Født 17. januar 1734Rediger på Wikidata
VergniesRediger på Wikidata
Død 16. februar 1829 (95 år)Rediger på Wikidata
PassyRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Père-LachaiseRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Violinist, komponistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Conservatoire national supérieur de musique et de danseRediger på Wikidata
Elever Félix Cazot, Charles-Simon Catel, Bernhard CrusellRediger på Wikidata
Kendte værker ThéséeRediger på Wikidata
Genre Opera, symfoniRediger på Wikidata
Bevægelse Klassisk musikRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af ÆreslegionenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

François-Joseph Gossec (født 17. januar 1734, død 16. februar 1829) var en belgisk komponist.

Uagtet G.’s Værker, der var talrige og omfattede omtr. alle Musikkens Genrer, gik i Glemme til Dels endnu inden hans Død, og uagtet han ikke var nogen genial Kunstner, fortjener G.’s Gerning at mindes for den betydelige musikhist. Interesse, der knytter sig dertil, og hans Personlighed for den Flid og Energi, hvormed han udviklede sin store Musikbegavelse og kæmpede sig frem til en højt anset Stilling i Datidens fr. Musikliv. G. var født i en Bondefamilie og maatte som Dreng vogte Kvæg; tidlig gjorde imidlertid hans Lyst til Musikken sig gældende, og han kom til Paris, hvor Rameau blev hans Lærer og senere skaffede ham Ansættelse som Dirigent i Generalforpagteren La Pouplienière’s Kapel. For dette skrev G., der tidlig var optaget af Tanken om at hæve den fr. Instrumentalmusik, sin første Symfoni (1754), 5 Aar før Haydn komponerede sin første for det Morzin’ske Kapel. G. har saaledes været med bl. dem, der allertidligst var virksomme paa dette betydningsfulde Musikfelt. Ogsaa paa Kammermusikkens Omraade var G. en Fremskridtsmand. 1759 lod han sine første Strygekvartetter opføre, kun faa Aar efter Haydn’s ældste. 1762 blev G. Kapelmester hos Grev Conti og steg stadig i Anseelse, idet han blev Leder af Concerts des Amateurs (1770) og Concerts spirituels (1773), Direktør ved den store Opera (Académie de musique, 1780—82), og endelig Generaldirektør og Organisator af École royale de chant og Inspektør ved det 1795 oprettede Conservatoire de musique. G., der endvidere var Medlem af Akademiet, trak sig først 1815 tilbage fra offentlig Virksomhed. Foruden Instrumentalværker (derunder c. 30 Symfonier) skrev G. en Række Operaer, der til Dels havde stort Sceneheld; to af dem er republikanske Festspil, Offrande à la patrie (1792) og Le champ de Grand-Pré (1793), i hvilke G. paa virkningsfuld kunstnerisk Vis udnyttede Marseillaisen. I det hele var G. ivrig Republikaner og »saa at sige Republikkens officielle Komponist«, der forsynede alle Revolutionens store Fester med Musik. Bl. disse Hymner og Kantater (Chant du 14. Juillet, Messe des morts, A la divinité, A l’étre supréme, Serment républicain etc.) skal nogle af G.’s værdifuldeste Kompositioner findes.

Kilder[redigér | redigér wikikode]