Fristaden Kraków

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wolne Miasto Kraków
Fristaden Kraków
Flag of the Duchy of Warsaw.svg
1815–1846 Flag of the Habsburg Monarchy.svg
Flag Våben
Flag Rigsvåben
Verdensdel Europa
Region Polen
Land(e) Polen
Geografisk placering af Fristaden Kraków
Fristaden Kraków, 1815-1846
Hovedstad Kraków
Sprog polsk
Styreform Republik
Senatets Præsident
 - 1815-1831 Stanisław Wodzicki
 - 1833-1836 Kacper Wielogłowski
Historisk periode ikke oplyst
 - Etableret 3. maj 1815
 - Ophørt 16. november 1846
Areal
 - 1843 1.164 km²
Befolkning
 - 1843 est. 146.000 
     Tæthed 125,4 /km² 
Valuta Złoty (1815-1835)
Kraków złoty (fra 1835)

Fristaden Kraków (polsk Wolne Miasto Kraków) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.

Fristaden var et resultat af Wienerkongressen den 3. maj 1815, men i 1846 blev den indlemmet i Kejserriget Østrig som Storhertugdømmet Kraków.

Foruden de større byer Kraków, Chrzanów, Nowa Góra og Trzebinia, lå en række mindre landsbyer i området.

Bystaten Krakows valuta: Groszy-mynt med værdien 5 som viser byvåbenet og en złoty-mønt med værdien 1 fra 1835

Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków[1] med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem), oftest kaldet enten Bystaten Krakow eller Republikken Krakow (polsk: Rzeczpospolita Krakowska), tysk: Republik Krakau), var en bystat, som blev skabt ved Wienerkongressen 1815, og som kontrolleredes af dens tre naboriger Rusland, Preussen og Østrig, frem til 1846, da den i efterdønningerne af et mislykket oprør annekteredes af Østrig. Bystaten var en rest af hertugdømmet Warszawa, som blev delt mellem de tre nabostater i 1815.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Galiciske nedslagtning (polsk "Rzeź galicyjska") af Jan Lewicki (1795-1871)

Bystaten blev formelt skabt den 3. maj 1815. Småstaten fik en første grundlov 1815, som blev revideret og udvidet i 1818, og som sikrede en signifikant autonomi for byen. Det Jagellonske universitet kunne acceptere studenter fra Polens delte områder. Bystaten blev således et center for polsk politisk aktivitet i Polens adskilte delområder.

Under novemberopstanden mellem 1830 og 1831 var Krakow en base for smugling af våben ind i det russisk kontrollerede Polen. Efter oprørets afslutning begrænsedes statens hidtidige autonomi. Politiet blev kontrolleret af Østrig, valget af præsident skulle godkendes af alle tre magter. Krakow blev okkuperet af den østrigske hær mellem 1836 og 1841. Efter det mislykkede oprør i 1846 annekteredes staten af Østrig den 16. november 1846 som Storhertugdømmet Krakow.

Geografi og indbyggere[redigér | redigér wikikode]

Bystaten Krakow 1815-1846

Krakow blev skabt af den sydvestlige del af hertugdømmet Warszawa og bestod af en del af det tidligere Krakow-departement på floden Vistulas vestlige bred. Bystatens territorium angives til 1.164–1.234 km2 (varierende beroende på kilde).

Bystaten grænsede til Rusland, Preussen og Østrig. Staten bestod af byen Kraków og dens omliggende områder, med 224 byer og tre stæder (Chrzanów, Trzebinia og Nowa Góra).

I 1815 var befolkningen 95.000, i 1843 var den vokset til 146.000 indbyggere. 85 % af indbyggerne var katolikker, 14% var jøder og 1 % andre. En kendt szlachta-familie var magnatfamilien Potocki, der havde en herregård i Krzeszowice.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Maleri over udstedelsen af statens grundlov (fra midten af 1800-tallet).

Småstaten fik en første grundlov i 1815, hvilken overvejende var udformet af prinsen Adam Jerzy Czartoryski. Grundloven blev revideret og udvidet i 1818, hvorved byen fik tildelt en udstrakt autonomi. Den lovgivende magt lå hos repræsentanternes hus (Izba Reprezentantów), den udøvende magt lå hos et styrende senat.

I 1833, i novemberoprørets dønninger og den mislykkede plan hos nogle polske aktivister om at starte et oprør i Krakow udarbejdede de tre kontrollerende magter en ny og mere restriktiv grundlov. Antallet af senatorer og fuldmægtige blev formindsket og deres kompetencer blev indskrænkede, mens kommissærerne fra de tre kontrolmagter fik udvidede kompetencer. Trykkefriheden blev også begrænset. I 1835 indgik de tre kontrollerende magter en hemmelig aftale om en plan, ifølge hvilken det aftaltes, at hvis nye uroligheder skulle opstå, fik Østrig ret til at besætte og annektere byen. Denne betingelse indtraf efter oprøret i Kraków 1846.

Lovgivningen baseredes på Code Napoléone og fransk kommerciel og kriminel lov.

Det officielle sprog var polsk.

I 1836 opløstes den lokale politistyrke og erstattedes af østrigsk politi. I 1837 beskar de tre kontrollerende magter kompetencerne for de lokale retter, som nægtede at adlyde deres ordrer.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Bystaten var et skattefrit område som tillod handel med Rusland, Preussen og Østrig. Der fandtes ingen toldafgifter, meget lave skatter, og flere økonomiske privilegier bevilgedes af de omkringliggende magter. Derved blev bystaten et af Europas centre for økonomisk liberalisme og en støtter for laissez-faire, hvilket tiltrak nye entreprenører og indvandrere, som bidrog til en imponerende befolkningsvækst i byen.

Vævere fra Preussisk Schlesien havde ofte anvendt bystaten som et kontrabandemarked for at undgå tarifspærringer langs Østrigs og Kongresspolens grænser. Østrigs annektering af bystaten førte til en markant nedgang i preussisk tekstileksport.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Free, Independent, and Strictly Neutral City of Kraków."
  2. Feuchtwanger, p. 157

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Feuchtwanger, E. J. (1970). Prussia: Myth and Reality. Chicago: Henry Regnery Company. Sid. 262. ISBN 0854961089 
  • Norman Davies, God's Playground. A History of Poland. Vol. 1: The Origins to 1795, Vol. 2: 1795 to the Present. Oxford: Oxford University Press. ISBN 0-19-925339-0 / ISBN 0-19-925340-4.
  • Janina Bieniarzówna, Jan M. Małecki i Józef Mitkowski (red.) Dzieje Krakowa, t.3 (Kraków w latach 1796-1918), Kraków 1979.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 50°03′42″N 19°56′14″Ø / 50.061666666667°N 19.937222222222°Ø / 50.061666666667; 19.937222222222