Funktionel magnetisk ressonanstomografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Researcher checking fMRI images
Forsker der tjekker fMRI-billeder
Et fMRI-billede med gule områder der viser den øgede aktivitet i forhold til en kontrol.

Funktionel magnetisk ressonanstomografi eller funktionel MRI (fMRI) er en funktionel neurotomografi procedure der bruger MRI-teknologi der måler hjernens aktivitet.

I den sædvanlige metode sker det ved at ved at måle ændringer associeret med blodgennemstrømning, såkaldt BOLD.[1][2] Denne teknik beror sig på det faktum at cerebral blodcirkulation og neuronal aktivitet hænger sammen. Når et område af hjernen er i brug, vil mængden af blod i området også stige.[3]

En metode fra 2022 og kaldt DIANA baserer sig på at måle den elektriske aktivitet af nerveceller mere direkte.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Magnetic Resonance, a critical peer-reviewed introduction; functional MRI". European Magnetic Resonance Forum. Arkiveret fra originalen 2. juni 2017. Hentet 17. november 2014.
  2. ^ Huettel, Song & McCarthy (2009)
  3. ^ Logothetis, N. K.; Pauls, Jon; Auguth, M.; Trinath, T.; Oeltermann, A. (juli 2001). "A neurophysiological investigation of the basis of the BOLD signal in fMRI". Nature. 412 (6843): 150-157. doi:10.1038/35084005. PMID 11449264. Arkiveret fra originalen 20. august 2011. Hentet 27. juni 2017. Our results show unequivocally that a spatially localized increase in the BOLD contrast directly and monotonically reflects an increase in neural activity.
  4. ^ Timo van Kerkoerle; Martijn A. Cloos (14. oktober 2022), "Creating a window into the mind", Science, 378 (6616): 139-140, doi:10.1126/SCIENCE.ADE4938Wikidata Q115036298
FysiologiSpire
Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.