Fyrværkeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fyrværkeri

Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser med henblik på at skabe forskellige lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Om fyrværkeri

Fyrværkeri består hovedsageligt af et rør, der er rullet af pap, indeholdende en kemisk blanding, kaldet en sats (benævnes ofte som "krudt").

En lunte (stupin) er sat på fyrværkeriet, for at få en forsinkelse af effekten. En stupin bestod i gamle dage af en bomuldssnor indhyllet i krudt, men denne type var for farligt, da omkringfarende gnister kunne antænde den længere inde, og derved få en mindre forsinkelse. Nu om dage bruger man en sikkerhedslunte, som i korte træk er krudt, der er indhyllet i et lag bomuldstråde samt nitrocellulose, der ofte er farvet grønt.

Til frembringelse af lyseffekter benyttes metaller eller metalsalte som alt efter deres art giver forskellige farver; natrium: gul, kalium: violet, strontium: rød, barium: grøn, kobber: blå, magnesium: hvid, calcium: orange[1], sølv (titan/magnesium/aluminium/magnalium) eller gylden kul/jern.

I Danmark

I middelalderen kendes ildlancerer, som funger som nutidens romerlys, disse er blevet anvendt til krigsførelse. Blandt andet kendes fyrværkeri til festlige begivenheder i Danmarkshistorien fra Christian 4.s kroning og i gamle dage var det også kun kongen som havde lov til at benytte det.

Fyrværkeri kommer først gang i tobaksbutikker omkring år 1900, hvor efter det blev almindeligt for folk at købe det op til nytår, siden har handlet spredt sig ud til andre.

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ^ Birgitte Mathiesen (2014). "Nytårsraketten - festens højdepunkt". Illustreret Videnskab Historie. Bonnier Publications International (1/2014): side 23. ISSN 0806-3915.