Gøsherredfrisisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gøs Herred Frisisk)
Kort over de nordfrisiske dialektområder i Nordfrislands kreds

Gøsherredfrisisk (Hoorning) er en samlet betegnelse for tre nordfrisiske dialekter, der tales eller taltes i Nørre og Sønder Gøs Herreder ved Sydslesvigs vestkyst. Gøsherredfrisisk opdeles i det sydlige, det midterste og det nordlige Gøsherredfrisisk. Søndergøsherredfrisisk er allerede uddød, efter at de sidste to frisisk-talende personer døde omkring 1980 i Hatsted[1]. Også de to andre varieteter er i fare for at uddø. Efter at Ejderstedfrisisk og Strandfrisisk allerede forsvandt i 1600- og 1700-tallet, er Mellemgøsherredfrisisk nu den sydligste nordfrisiske dialekt.

De to Gøsherreder var traditionelt et blandet område med både dansk- og frisiske-talende. Mens gesten var jysk præget, domineredes marsklandet af friserne[2].

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nils Århammar: Das Nordfriesische, eine bedrohte Minderheitensprache in zehn Dialekten: eine Bestandsaufnahme. I: Munske, Horst Haider (Udg.): Sterben die Dialekte aus? Vorträge am Interdisziplinären Zentrum für Dialektforschung an der Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, 2007. s. 11
  2. ^ Poul Kürstein (Udg.): Nørre og Sønder Gøs Herred. Sydslesvigske egne og byer; Flensborg 1969