Hatsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hatsted
Hatsted fra luften
Hatsted fra luften
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Hatsted
Hatsted (Tyskland)
Hatsted
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfriesland
Amt Nordsø-Trene
Borgmester Ralf Heßmann (SPD)
Statistiske data
Areal km²
Højde 4 m
Indbyggere 2.475  (31/12/2006)
 - Tæthed 354 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25856
Tlf.-forvalg 04846
Hjemmeside www.hattstedt.de/
Beliggenhed af kommune Hatsted i Landkreis Nordfriesland
Map

Koordinater: 54°31′N 09°01′E / 54.517°N 9.017°Ø / 54.517; 9.017

Hatsted (dansk) eller Hattstedt (tysk) er en landsby og kommune i Hatsted Sogn (Sønder Gøs Herred) i Nordfrislands Kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Byen ligger på gesten få kilometer nord for Husum i Sydslesvig.

På byens møllebakke Mikkelberg findes endnu resterne af en hollandsk mølle bygget i 1710. Mikkelberg er hhv. oldnordisk og gammeldansk og betyder stor bjerg. Mikkelberg huser nu Nordisk center for kunst og cricket med skiftende kunstudstillinger. Det er især Sydslesvigsk Museumforening og Husum Cricket Klub, som har til huse her.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Nordsø-Trene kommunefællesskab (Amt Nordsee-Treene).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hatsted kirke.

Hatsted nævnes første gang op i skriftlige kilder i Kong Valdemars Jordebog 1231, hvor den angives som patrimonium (kongeligt arvegods).[1] Kirkens ældste dele er opført i tegl og udgøres af apsis, kor og skib. Den er opført i det 12. århundrede, og den oprindelige kirke var ikke meget større end kirkerne i Olderup, Hjoldelund, Trelstrup og Svesing, men i 1240 kaldes den ecclesia, sognekirke, i modsætning til capella, kapel. I det 13. århundrede fik den et nyt skib, i samme stil og også af tegl men lige så stort som skibene i herredskirkerne Mildsted og Breklum. Det oprindelige skib blev stående og anvendt som nyt kor.[2] Kirkens døbefont er lavet af kalksten og indført fra Gotland. Disse forhold afspejler måske kirkens tilhørsforhold til den danske konge.[3]

Ved stormfloden 1362 (Den Store Manddrukning) blev en stor del af marsklandet vest for byen oversvømmet.

Allerede i 1400-tallet begyndte man at inddige koge ved Hatsted. Allerede i 1413 nævnes adeligt gods i Hatsted Marsk, og 1438 nævnes flere gårde. Omkring 1478 blev områderne nord for Arlåen inddigede så Hatsted Marks område blev udvidet med et stykke kaldet Hatsted gamle kog.[4] En Hatsted ny kog (Porrekog) blev koncessioneret i 1496. Daværende Hertug Frederik tillod, at halliger og opkastet land uden for Hatsted marsk blev inddiget af indbyggerne i Hatsted og fra Skobøl Sogn, idet han forbeholdt sig 20 demat til eget brug samt 3 lybske skillinge af hver inddiget demat.[4]

Da Husum efterhånden udviklede sig til en flække, begyndte folk fra Hatsted at søge hertil for at handle og omtales således i regnskaberne fra 1496 på linje med bønder fra Ejdersted, Enge i Kær Herred samt Ditmarsken.[5] I 1504 omtales en mand fra Hatsted som fortoldede 11 foler i Husum.[6]

Retskredsen[redigér | redigér wikikode]

I 1438 havde byen 46 gårde, i 1542 44 gårde. Det forholdsvis store antal gårde har formentlig medvirket til, at området allerede i 1200-tallet var blevet udskilt som et eget birk, Hatsted Mark, i perioder med egen foged og i andre perioder forenet med Husum og Sønder Gøs herreds fogeder.[4] Det kongelige birk i Hatsted udviklede sig med tiden til Hatsted Herred. I 1570 nævnes Hatstedtermark sammen med Sønder Gøs Herred, Husum flække og Lundenberg Herred som et særskilt retsområde. I 1588 nævnes Hatsted Birk som omfattende Hatsted Sogn og Skobøl Sogn. I 1640-erne og 1650-erne kendes domme afsagte af "vi 12 herredsbønder i Hatsted". Et Galgebjerg fandtes syd for byen.[7] Hatsteds kirkes døbefont, støbt af bronze i 1647, er skænket af Harre Wolbersen til minde om hans hustru Inge Harrens og hans svigerfader Knudt Boiengh "fordum høvedsmand og fændrik for dette Hatsted herred".[8]

Frisisk sprogs fremtrængen[redigér | redigér wikikode]

I bogen "De cataclysmo Nordstrandico" fra 1623 af Mattias Boetius om en af det 17. århundredes stormfloder oplyses, at friserne fra Ejdersted og de nordfrisiske øer bosatte sig "på fastlandets yderste rand, og enten opbyggede eller efterhånden bemægtigede sig Bredsted, Hatsted, Skobøl, Mildsted, Rødemis, Rantrum og andre distrikter langs kystranden."[9] På dette tidspunkt må der således være talt frisisk i Hatsted.[10] Omkring år 1500 var ifølge skattelister i Hatsted sogn 117 af 135 med frisiske navne[11], så det frisiske sprogs fremtrængen skal måske ses i lyset af omflytning som følge af stormfloder.

I 1709 skattede Hatsted af 21 plove fordelt på 121 familier.[12] Byens landbrug bestod i 101 tilfælde af en længe, 17 havde tillige en lade, 1 to lader og 2 tre lader.[13]

Omkring midten af 1800-tallet havde byen kirke, 2 præstegårde, skole, 3 kroer, fattighus og vindmølle.[14]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nielsen, s. 17
  2. ^ Kürstein, s. 15
  3. ^ Kürstein, s. 14
  4. ^ a b c Poulsen, s. 84
  5. ^ Poulsen, s. 106
  6. ^ Poulsen, s. 152
  7. ^ Kürstein, s. 24
  8. ^ Kürstein, s. 24f
  9. ^ Lauridsen (1892), s. 319f (originalteksten på latin lyder: "Atque aut exstruxere, aut paulatim occupaverunt in extrema continentis margine -... Bredstadiam, Schobyllum, Milstadium, Rademessum, Randerumum, pagosque alios, lottori conterminos")
  10. ^ Bjerrum, s. 45f
  11. ^ Lauridsen (1892), s. 339
  12. ^ Lauridsen (1895), s. 97
  13. ^ Lauridsen (1895), s. 99
  14. ^ Trap (1864), s. 235

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]