Georges Perec

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Georges Perec (7. marts 19363. marts 1982) var en fransk forfatter.

Et gennemgående tema i hans varierede forfatterskab er savn af det forsvundne; med forskellige litterære teknikker og med afsæt i sine personlige erfaringer og oplevelser behandler han menneskets ensomhed og forladthed. Han var samtidig med - men hørte ikke blandt - de forfattere, der tegnede "den nye franske roman". Han modtog Prix Renaudot for Ting og Prix Médici for Livet - en brugsanvisning. Også i Danmark er der – mange år efter hans død – stigende opmærksomhed på og anerkendelse af Perecs forfatterskab som et af Europas væsentligste i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Georges Perec blev født i Paris som eneste søn af fattige polsk/jødiske emigranter, Icek Judko and Cyrla (Schulewicz) Peretz, som var kommet til Frankrig i 1920'erne. Faderen blev som indkaldt sendt til fronten i Nordmandiet, hvor han blev dræbt i krigens første måneder. Moderen blev i 1943 deporteret til formentlig Auschwitz, hvor hun formodes ombragt. Da moderen forsvandt, havde farens søster og dennes familie taget Georges med til et tyndt befolket område i sydfrankrig , hvor hans jødiske herkomst kunne skjules under resten af krigen.
Tilbage i Paris gennemførte han sin skolegang, påbegyndte studier i historie og sociologi på Sorbonne og bidrog samtidg sporadisk med tekster til anerkendte litterære tidsskrifter (La Nouvelle Revue française og Les Lettres nouvelles). Han færdiggjorde ikke uddannelsen og blev indkaldt som værnepligtig ved faldskærmstropperne i sydvestfrankrig. Som søn af en soldat, der var faldet for Frankrig var han fritaget for at deltage i de blodige kampe under kolonikrigen i Algier.
Efter hjemsendelsen blev han gift med Paulette Petras.

1961-1978 var Perec ansat i en underordnet fuldtidsstilling som arkivar ved et lægevidenskabeligt forskningsinstitut, hvor han systematiserede katalogisering af tidsskriftsartikler. Lønnen sikrede ham frihed til at skrive uden at være bundet af forpligtelser overfor forlag. Først efter udgivelsen af Livet - en brugsanvisning i 1978 kunne han leve af sin forfattergerning.

Forfattergerning[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Ordekvilibrisme[redigér | redigér wikikode]

Perec var et ledende medlem af OuLiPo (Ouvroir de Littérature Potentielle) som med udgangspunkt i definerede systematiske regler skabte mangfoldige litterære værker.

Lipogram[redigér | redigér wikikode]

Perecs roman "La Disparition" (1969), er skrevet som et lipogram, bogstavet "e" er forsvundet fra teksten ligesom diverse personer.

Palindrom[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Krydsord[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Prisbelønninger[redigér | redigér wikikode]

Posthum hæder[redigér | redigér wikikode]

  • En gade i Paris' 20de arrondissement hedder Rue Georges-Perec.[1]
  • Skolebiblioteket på Geoffroy Saint-Hilaire-gymnasiet[2] i Etampes hedder Espace Georges Perec.
  • Asteroide nr. 2817 blev i 2006 navngivet Perec.[3]
  • Det franske postvæsen udgav i 2002 et frimærke Georges Perec 1936-1982.[4]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Udgivne bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Les Choses. Une histoire des années 60. 1965
  • Quel Petit Vélo à guidon chromé au fond de la cour? 1966
  • Un Homme qui dort. 1967
  • La Disparition. 1969
  • Die Maschine. 1972 (Kun udgivet i tysk oversættelse)
  • Les Revenentes. 1972
  • La Boutique obscure. 1973
  • Espèces d'espaces. 1974
  • W ou le souvenir d'enfance. 1975
  • Alphabets. Cent soixante-seize onzains. 1976
  • Je me souviens. Les Choses communes. 1978
  • La Vie mode d'emploi. Romans. 1978
  • Un Cabinet d'amateur. Histoire d'un tableau. 1979
  • Les Mots croisés I. Précédés par des considérations de l'auteur sur l'art et la manière de croiser les mots 1979
  • La Clóture et autres poèmes. 1980
  • Théâtre I. 1981
  • Tentative d'épuisement d'un lieu parisien. 1982

Udgivet posthumt

  • Penser/Classer. 1985
  • Les Mots croisés II. 1986
  • 53 jours. Roman. 1989
  • L'infra-ordinaire. 1989
  • Je suis né. 1990
  • Voeux. 1990
  • Cantatrix Sopranica L et autres écrits scientifiques. 1991

Medforfatter[redigér | redigér wikikode]

  • Petit Traité invitant à la decouverte d l'art subtil du go. Med Pierre Lusson og Jaques Roubaud. 1969
  • Créations, Re-Créations, Récréations. Med Raymond Queneau, Paul Fournel og medlemmer af OuLiPo. 1973
  • L'Arbre et l'Isaar à Lenggries. Med grafik af Antonio Corpora. 1976
  • L'Œil ébloui. Med Cuchi White. 1981
  • Récits d'Ellis Island. Histoires d'errance et d'espoir. Med Robert Bober. 1981
  • Atlas de littérature potentielle. Med OuLiPo-medlemmer. 1981

Posthumt

  • Presbytères et prolétaires. Le Dossier P.A.L.F. Med Marcel Bernabou. 1989

Oversat til dansk[redigér | redigér wikikode]

  • Ting (1999) (Les Choses 1965)
  • Livet - en brugsanvisning (1999) (La vie mode d'emploi. Romans. 1978)
  • En mand der sover (2000) (Un homme qui dort 1967)
  • W eller erindringen om en barndom (2009 (W ou le souvenir d'enfance 1975)

Andre medier[redigér | redigér wikikode]

Teater[redigér | redigér wikikode]

  • La Poche Parmentier. Premiere i Nice 1974.
  • L'Augmentation. Premiere i Paris 1970. Oversat og opført i Italien, Tyskland og Sverige.
  • Je me souviens. Premiere i Avignon 1988. Senere vist på fransk TV[5]. Oversat og opført i Italien og Sverige.
  • La Vie mode d'emploi. Premiere i Avignon 1988.
  • 243 Cartes postales en couleurs véritables. Oversat og opført i Sverige 1991.
  • W ou le souvenir d'enfance. Premiere i Marseille 1991.
  • Fonctionnement du système nerveux dans la tête. Premiere i Marseille 1992.
  • Les Choses. Premiere i Avignon 1992.

Radio[redigér | redigér wikikode]

Frankrig havde ingen tradition for litterære radiohørespil; det havde Tyskland til gengæld, og Perec udviklede i samarbejde med Eugen Helmle fra Saabrücken en række opsigtsvækkende formmæssigt eksperimenterende hørespil.

  • Le Diable dans la bibliotèque. Saarländischer Rundfunk 1991 (Der Teufel in der Bibliothek)
  • L'Augmentation ou, comment, quelles que soient les conditions sanitares, psychologiques, climatiques, économiques ou atres, mettre le maximum de chances de votre côté en demandant à votre chef de service un réajustement de votre salaire. Saarländischer Rundfunk 1969. (Oversat til katalansk, tysk, italiensk, polsk og svensk).
  • Les Extraordinaires Aventures de Monsieur Eveready. 165 episoder sendt dagligt i 1970 på Radio Abidjan i Elfenbenskysten.
  • Fonctionnement du système nerveux dans la tête. Westdeutscher Rundfunk Köln 1972.
  • AudioPerec. France-Culture 1972.
  • Tentative de description de choses vues au carrefour Mabillon le 19 mai 1978. France-Culture. 1979.
  • La Vie mode d'emploi. France-Culture 1988.
  • Life A User's Manual. Australian Broadcasting Corporation. 1989.

Film[redigér | redigér wikikode]

  • Un Homme qui dort 1973[6]. Instrueret af Perec og Bernard Queysanne.
  • Aho! Au cœur du monde primitif. Manuskript Perec.
  • Série noire. 1978. Dialog Perec.
  • Retour à la bien-aimée. 1979. Manuskript Perec m. fl.
  • Les Jeux de la Comtesse Dolingen de Gratz. 1980 Producent Perec. Instruktør Catherine Binet.

TV[redigér | redigér wikikode]

  • La Vie filmée des Français Episode 2. FR3. 1975. Manuskript, indtaling, kommentar: Perec.
  • Les Lieux d'une fugue. TF1. 1978.
  • Récits d'Ellis Island. Histoires d'errance et d'espoir[7]. TF1. 1980. Udkast og interviews: Perec.

Musik/opera[redigér | redigér wikikode]

  • Diminuendo. 1971. Musik: Bruno Gillet. Tekst: Perec.
  • Souvenir d'un voyage à Thouars. 1972. Dirigeret af Philippe Drogoz og Perec.
  • Konzertstück für Sprecher und Orchester. Perec, Philippe Drogoz og Eugen Helmle.
  • La Fosse d'orchestre. 1978. Musikeksperiment af Philippe Drogoz, udsprunget af La Poche Parmentier.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]