Spring til indhold

Gerhard Müller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gerhard Diderik Grubbe Müller (født 1904 - død 1993) var en dansk gymnasielektor og fodboldtræner.

Gerhard Müller var træner for AGF i ti år fra 1941 til 1951, hvilket er klubrekord. Han var lektor i engelsk og gymnastik ved Aarhus Katedralskole fra 1928 til 1974[1]. I 1935 var han med til at stifte AGF’s håndboldafdeling, og han sad i AGF's hovedbestyrelse i perioden 1958-1966.[2]

I sin tid som træner for AGF, var holdet for første gang tæt på at vinde Danmarksmesterskabet i 1945. I finalen i Idrætsparken i København tabte AGF dog til AB[3]. Han stod også i spidsen for holdet, der tre år i træk fra 1949 til 1951 vandt bronze.

  1. ^ "Ansatte siden Middelalderen". Aarhus Katedralskole.
  2. ^ "Varme venskaber, gule aerter og den hvide tråd". AGF.dk. Arkiveret fra originalen 14. januar 2020. Hentet 14. januar 2020.
  3. ^ "Danmarksturneringen 1944-45". Hasluns.info. (Webside ikke længere tilgængelig)