Gips

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler mineralet gips. Opslagsordet har også anden betydning, se Gipsskinne.
Gipskrystal.

Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral. Stoffet kaldes også kalciumsulfat, og har den kemiske formel CaSO4·2H2O.

Kalcineret gips forhandles som et hvidt pulver, der størkner meget hurtigt efter opblanding med vand, og som er næsten lige så hårdt som sten efter størkning.

Gips er naturligt forekommende som klare krystraller, men det opstår også som et restprodukt ved rensning af svovlholdig røg fra f.eks. forbrændingsanlæg.

De største naturligt forekommende gipskrystaller er over 10 m lange og findes i den underjordisk hule Cueva de los Cristales i Mexico. [1] [2]

Finkornet gips kaldes for alabast og kan udskæres til bl.a. prydgenstande, f.eks. stenæg. Alabast er svagt gennemskinneligt. Navnet benyttes dog også om en art kalciumkarbonat.

Gipsplader[redigér | redigér wikikode]

Gips har mange anvendelsesmuligheder og en af de største anvendelsesområder er som materiale (i form af plader) til huskonstruktion. Inden for huskonstruktion bliver gips brugt til lofter, gulv eller vægge. Der findes mange forskellige typer gipsplader, som alle har deres egne fordele og egenskaber. Gips blev tidligere brugt meget til stukkatørarbejde (forsirede overgangs-'lister' mellem væg og loft og rosetter omkring lampeudtag i loftet. Gips brugtes også til lignende støbning af forsiringer på billedrammer inden forgyldning.

Typer af gipsplader[redigér | redigér wikikode]
  • Almindelige Gipsplader består af et lag gips (10-13mm) med et papirslag på hver side. Dette giver, i lighed med krydsfiner, en høj stabilitet.
  • Vådrumsgips Denne type gips er designet til at modstå og holde fugt ude/inde. Det er anvendeligt i køkkener med maddampe og især på badeværelser hvor luftfugtigheden er højere end andre steder, indendøre. Brugte man eksempelvis normale gipsplader på badeværelser, ville de med tiden, grundet manglende imprægnering, blive bløde og smuldre af fugten.
  • Gulvgips
  • Fibergips Med fibergips har man blandet en normal gipsblanding med fibre. Fibergips blandes i forholdet 80% gips/20% fibre og det skaber en gipsplade, som ligner en normal gipsplade, men grundet fibrene er den stærkere end en normal gipsplade. Fibergips er derfor noget som man oftest bruger i rum, hvor almindelig gips ikke er stærkt nok og vil tage skade af aktiviteterne i rummet.
  • Brandgips
  • Vindgips Denne type gipsplade bliver imprægneret på en sådan måde at de enten har en høj eller lav Z-værdi og har en høj modstandsdygtighed over for fugt, så de ikke selv lider overlast. Des højere Z-værdi, des mindre damp og luft kan trænge igennem pladerne. Det er eksempelvis denne type gips man bruger til dampspærre. Dampspærre laves med høj Z-værdi for at bremse fugten i at trænge igennem.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]