Gisle Surssøns saga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. maj 2015, 00:51 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomærker sprogproblem-skabeloner)

Gisle Surssons saga (eller Gisle Surssøns saga; isl. Gísla saga Súrssonar) er en islandsk slægtsagaer fra ca. 1200.

Gisle er digter og drømmer, en tålmodig, brav og hæderlig personlighed med dybe følelser og ukuelig kraft.

Sagaen haves i flere håndskrifter. I indledningen er to af dem helt forskellige, men ellers er det samme saga i; den indeholder en del ægte vers.

Handling

Hovedpersonen er Gisle Surssons, der ved skæbnens ugunst tvinges til at dræbe sin egen svoger, Snorre Godes fader, for at hævne sin anden svoger og fostbroder, Vésteinn. Gisle dømmes til fredløshed på livstid. Som fredløs lever han i ca. 14 år, efterstræbt af fjender og udsat for alle farer og savn, men hjulpet af sin trofaste hustru, Auður Vésteinsdóttir, en af de islandske sagaers beundringsværdigste kvindekarakterer. Endelig lykkes det Gisles fjender at overrumple ham og dræbe ham (ca. 978).

Den første mindre splid, der bliver skabt, er situationen ved en indgåelse af et fostbroderskab mellem Torgrim, Vestein, Torkel og Gisle. De kommer til stridigheder i forbindelse med indgåelse af fostbroderskabet, fordi Torgrim ikke mente at han skyldte Vestein noget, ”jeg påtager mig forpligtelse nok ved at indgå fostbroderskab med mine to svogre Torkel og Gisle, men Vestein skylder jeg intet”.

Herefter trækker Gisle sig også tilbage, han vil ikke indgå fostbroderskab med en, hvor gensidigheden ikke er til stede og de går hver til sit. En dag hjemme hos Gisle, er Torkel den eneste mand i huset, han sover, men vågner da han hører Aud og Asgerd diskutere mens de syer. Han overhører denne samtale, og finder ud af at Asgerd havde en affære med Vestein inden hun blev gift med Torkel. Asgerd røber og for det til at lyde som om hun stadig kan lide Vestein. Da Torkel hører dette, bliver han yderst oprørt, han viser Asgerd at han har overhørt samtalen.

Senere samme aften, da de går til ro, konfronterer Torkel Asgerd, han fortæller at han hverken denne nat eller nætterne fremover vil have hende ved sin side. Asgerd forsvarer sig, hun truer Torkel, med at hente vidner og derved erklære sig fraskilt, i dette tilfælde ville det betyde, at hun ville medtage sin medgift. Herefter acceptere Torkel situationen og lader Asgerd lægge sig ved hans side.

Vinteren efter drager Torkel mod Torgrim for at slutte sig til ham, her samler han resterne af Gråside, ud af det kommer et spyd, som senere skulle have konsekvenser for både Vestein og Torgrim selv.

Et stykke tid efter den forrige hændelse, bemærker Gisle at Vestein er i fare. Derfor sender han budbringere af sted mod Vestein, som medbringer en halv mønt; et signal om livsfare, de tidligere havde aftalt. Endvidere skulle budbringerne fortælle Vestein at han ikke måtte ride til Haukadal. Budbringerne rider skævt af Vestein, da der var to mulige veje.

Trods at de rider skævt af hinanden, møder budbringerne alligevel Vestein. Budbringerne fortæller at han er i livsfare, men Vestein ignorerer forbuddet om at tage til Haukadal, idet han næsten er ankommet dertil. 

Imens Vestein opholder sig på Gisles gård, får Gisle nogle urolige drømme to nætter i træk. Han fortæller dog ingen om drømmene. Den tredje nat er der et voldsomt uvejr, med et kraftigt skybrud og så enorme vindstød, at de river husets tag af på hele den ene side. Gisle og hans folk vågner straks, hvorefter de forsøger at redde deres . Vestein tilbyder sin hjælp, men Gisle afviser den. Dermed ligger Vestein sårbar i hans seng, og sagte lister nogen ind, for at gennembore ham med et spyd, hvorefter han med en ægte mands kommentar siger: ”Den sad”.

Aud kalder på Tord den Modløse, for at han skal trække spyddet ud. Herved gælder reglen at, den som hiver våbnet ud af en myrdet mands sår, havde for pligt at hævne sig på morderen. Tord trækker ikke spyddet ud og nærmer sig ikke engang liget, da han lider af ligskræk. Derimod trækker Gisle modigt spyddet ud af såret, og kaster det ned i en kiste.

Herefter sender Gisle Gudrid af sted mod Torgrim, for at se hvad de tager sig for. Gudrid drager afsted og ser at Torgrim og hans mænd sidder i fuld udrustning, klar til kamp. Dette fortæller Gudrid Gisle, og ud fra dette konkluderer Gisle at det måtte være Torgrim og hans mænd, der stod bag det hemmelige drab. 

Så skal både Torgrim og Gisle holde høstgilder for at indbyde vinterens begyndelse. Torgrim skal bruge en bestemt fin rulle stof. Han beordrer Geirmund til at skaffe stoffet. Geirmund nægter at gøre det, han modtager her en kindhest af Torgrim, hvorefter han irriteret drager ud efter stoffet. Da han har fået fat i stoffet afleverer han det til Gisle i stedet for til Torgrim, og beder samtidig Gisle om at gøre ham en tjeneste. Gisle ser åbenlyst muligheden for at hjælpe Geirmund og samtidig hævne Vesteins hemmelige drab, så han beder Geirmund om, ikke at skyde slåen for de tre døre samme nat. Det eneste Geirmund vil undgå, er at Torkel bliver dræbt, Gisle lover derved at der ikke vil ske Torkel noget. 

Herefter planlægger Gisle et hævndrab på Torgrim. Han siger til Aud at han har glemt at fodre Torkel den Riges hest, og beder Aud skyde slåen fra, når han er gået. Derefter vandrer han over til nabogården Søbol, hvor dørene er åbne. Han går gennem kostalden og ind til Torgrim og Tordis' soveværelse hvor han, efter at have kælet med Tordis' bryst, koldblodigt sender det spyd, han har opbevaret siden Vesteins død, spyddet gennem Torgrim.

Der skabes en forfærdelig uro herefter, men Gisle finder hurtigt vejen tilbage til hans gård. Torkel og hans skare drager til Gisles gård for at se hvad der var hændt, men der er intet at se. Kun et par tilsneede sko, er til syne, men her forsvarer Torkel Gisle ved at skubbe skoene ind under fodbrættet. Efter drabet afholdes idrætslege, for at bevare et sammenhold efter Torgrims død. Her afslører Gisle sit hævndrab, idet han kvæder et kvad mod Torgrims gravhøj. Dette kvad lærer Tordis ganske hurtigt udenad, hun videregiver kvadet til Børk som er Tordis nye mand. Han bliver straks oprørt, og vil dræbe Gisle. Torkel prøver her at dæmpe Børks temperament ved at forklare ham at kvindesnak ofte ikke har noget på sig. 

Torkel rider til Gisle i Hol for at forberede ham på en mulig retssag, da Tordis har gennemskuet ham. Torkel mener at de skal skilles på nuværende tidspunkt, idet Gisle formodentlig bliver dømt fredløs, Torkel vil nemlig ikke underholde Gisle eller give ham husly, da det kan bringe ham selv i fare. 

Gisle sælger sin gård for løsøre, da han vil forberede sig på sin fredløshed. Nu drager han igen til Torkel, for endnu en gang at søge hjælp, men som tidligere vil han kun advarer ham om hans skæbne. Derefter rejser Gisle med sin træl Tord, Gisle lader ham selv og trællen bytte tøj i tilfælde af et overgreb. Torkel og Børk angriber og dræber trællen som jo netop bar Gisle sorte kappe.

Senere finder Børk og Torkel, ud af at de ikke havde dræbt Gisle, så Børk sender sine søstersønner, hvorefter den ene i første omgang bliver dræbt ved perfekt spydkast af Gisle. Da henter den anden forstærkninger i Torgrim, som rammer Gisle i læggen med et spyd, hvorefter efter Gisle heltemodigt trækker spyddet ud og sender det efterfølgende igennem Torgrim.

De hjælpende får slet ikke sagen til at blive set fra Gisles side af, så Gisle bliver dømt fredløs. Herpå drager Gisle til GeirÞjofsfjord, hvor han i seks år skjuler sig.

Nu prøver Børk på ny, sammen med Eyjolf, at finde Gisle, så nu bliver Spejder-Helge sendt ud for at finde Gisle. Helge finder ham, og Børk indleder et angreb på Gisle, men Gisle som forudser dette i sine drømme undgår angrebet. Dette hænder to gange, hvorefter Gisle mærker at tampen brænder. Så han drager, efter endnu en afvisning af Torkel, til Ingjald, som Gisle er i slægt med. Her får Gisle fuld støtte. Samtidig laver han en masse håndværksmæssige solide ejendele til Ingjald.

Denne håndværksfærdighed opfatter folk som værende enestående, og folk mistænker Indgjald for at have Gisle under sit tag. Så Spejder-Helge bliver nok en gang sendt og han finder ud af at rygtet er sandt.

Gisle bliver fanget i et baghold en dag han, sammen med Ingjald, hans søn, og et par trælle, er ude at fiske. De sejler ud til en ø, hvor Gisle endnu en gang viser sin kløgt ved at klæde og opføre sig som Ingjalds søn. Han sejler nu væk med de medtagne trælle. Det lykkes ham at narre angriberne, men da de finder ud af sandheden, sejler de efter Gisle.

Da Gisle kommer i land, er Børk lige i hælene på Gisle. Gisle søger ved mørkets frembrud ud i en skov, hvor han bliver omringet af Børks mænd og må derfor søge ly ved en hytte hvor Ræv og Alfdis bor. Ræv går med til at beskytte Gisle, men på den betingelse af at han skulle styre hvad der skulle hænde. Rævs hytte bliver ransaget, men Gisle bliver ikke fundet, og Gisle drager efter en halv måneds ophold hos Ræv hjem til sin kone ved GeirÞjofsfjord.

Torkel bliver dræbt af to drenge under det påskud at de blot ønsker at se på hans sværd; de halshugger ham med sit eget sværd. Dette stemmer overens med Gisles fremsagte forbandelse over Torkel tidligere i sagaen.

Gisle har, udover sit hjem hvor Aud bor, et skjulested i sine underjordiske rum. Dette er Helge og Håvard blevet sendt ud for at finde, men da Gisle en aften, hvor Helge og Håvard er blevet færdige med at bygge deres lejr, kaster store sten ned mod dem, drager de hjem igen.

Nu går Eyjolf til andre metoder. Han prøver at bestikke Aud, men dette rækker Auds moral ikke til, da hun er en vældig loyal hustru. Eyjolf og hans mænd heller ikke lykken med sig, så de dropper næsten eftersøgningen.

I mellemtiden er Gisle virkelig begyndt at blodige drømme igen, og de udvikler sig i en brutal retning; han drømmer blandt andet, at Eyjolf og hans mænd ankommer i et stort antal og vil dræbe ham.

Der kommer dog en stille sommer, hvor Gisles drømme ophører. En nat hvor Gisle, hans kone og Gudrid ikke kan sove, søger de ud til hans skjulested. Kvinderne bærer lange kjoler, som danner spor på jorden.

Ved skjulestedet kan de falde til ro, men Gisle drømmer nu igen en ond drøm. Han vågner og kvader et vers derom. Imens har Eyjolf og hans hær på 14 mand opsporet Gisle på grund af sporene på jorden. Der udstår en kamp mellem Gisle og Eyjolf og hans mænd. Gisle kæmper fænomenalt og ikke en af Eyjolfs mænd forlader stedet uden en skræmme.

Efter Gisle har dræbt Torgrim, vil Torgrims frænde Børk hævne sig på Gisle. Han hyrer Eyjolf til at hjælpe ham med at finde Gisle. Efter drabet på Torgrim, bliver Gisle erklæret fredløs og gemmer for at undgå at blive slået ihjel. Gisle formår at holde sig skjult et stykke tid, men i efterhånden finder de Gisle og dræber ham efter en lang og blodig kamp. 

Kilde

Eksterne henvisninger

  • Gísla saga Súrssonar i normaliseret islandsk tekst (islandsk)
  • Gisli Saga fra SagnaNet.is (engelsk)
  • Anmeldelse af filmen (Viking Outlaw) af J.D. Thayer, University of Oregon (engelsk)
  • Side fra Bgk.is (Ancient Manuscripts and Instructive Writings) med forskellige udgaver gennem tiden (alfabetisk fra Gisla)