Glycopeptid antibiotikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kemisk struktur af vancomycin, et glycopeptid antibiotikum.

Glycopeptidantibiotika er en klasse antibiotiske lægemidler. Klassen indeholder glycolyserede cykliske eller polycykliske ikke-ribosomale peptider. Vigtige stoffer i klassen er bl.a. vancomycin[1] og teicoplanin. De virker ved at hæmme bakteriers cellevægsyntese og har kun virkning på Gram-positive bakterier.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Glycopeptid antibiotika anvendes i dag til alvorlige infektioner med Gram-positive bakterier, der ikke kan behandles med β-lactamantibiotika. Dette kan skyldes enten at patienten er allergisk overfor β-lactamantibiotika eller fordi bakterien er resistent overfor β-lactamantibiotika.

Indikationer omfatter infektioner med bakterier i slægterne Staphylococcus, Streptococcus, Enterococcus og Corynebacterium. Desuden anvendes disse stoffer til lokalbehandling af tarmbetændelse forårsaget af Clostridium difficile.

Glycopeptid antiobiotika i klinisk brug[redigér | redigér wikikode]

Der er to glycopeptid antibiotika i klinisk brug i Danmark pr. marts 2013 (handelsnavne er anført i parentes):[2][3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Vancomycin. Drugs.com
  2. ^ Teicoplanin. Pro.medicin.dk. 2012-06-27. Hentet 2013-04-01. 
  3. ^ Vancomycin. Pro.medicin.dk. 2012-07-24. Hentet 2013-04-01.