Gostivar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. mar. 2013, 16:24 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 36 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q157058)

Gostivar (Гостивар), som blev grundlagt som slavisk by i middelalderen, er en by, der ligger i den vestlige del af Makedonien i Polog-dalen, 530 meter over havets overflade. Den har en god geografisk beliggenhed, da den ligger på et sted, hvor mange vigtige veje krydser hinanden. Byen ligger 24 km fra byen Tetovo mod nord, 67 km fra hovedstaden Skopje mod nordøst, 46 km fra byen Kičevo mod syd, 107 km fra byen Ohrid, 106 km fra byen Struga og 71 km fra byen Debar mod sydvest.

Demografi

Indbyggertallet igennem tiden: 1874 – 2.000 indbyggere, 1900 – 4.000 indbyggere, 1921 – 4.885 indbyggere, 1948 – 7.832 indbyggere, 1961 – 12.788 indbyggere, 1977 – 32.926 indbyggere.

Ifølge folketællingen i 1961 boede der i byen 5.092 makedonere, 4.349 tyrkere og 2.904 albanere. Ifølge folketællingen i 1994 boede der i byen 20.110 makedonere, 13.752 tyrkere, 68.926 albanere, 2.138 sigøjnere, 308 serbere og 2.855 mennesker af en anden herkomst.

Erhverv

På grund af de gode forbindelsesmuligheder og den voksende befolkning blev der i byen i midten af det 19. århundrede åbnet mange håndværkervirksomheder og forretninger, og der blev indført en handledag om tirsdagen. Håndværkere fra byerne Kruševo, Kičevo og forretningsmænd fra Tetovo og Veles var grundlæggere af datidens handelscentrum.

I dag er Gostivar en moderne by.

Kilde

  • Makedonsk Wikipedia side samt andre makedonske sider
Wikimedia Commons har medier relateret til: