Spring til indhold

Gustav Rose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav Rose
Personlig information
Født18. marts 1798 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Død15. juli 1873 (75 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedBerlin Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
SøskendeHeinrich Rose Rediger på Wikidata
BarnEdmund Rose Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Ungarsk Videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMineralog, kristallograf, universitetsunderviser, museumsinspektør Rediger på Wikidata
FagområdeMineralogi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverFriedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (fra 1826, fra 1832, fra 1839), Museum für Naturkunde (1856-1873), Universitetet i Wrocław (fra 1822) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserForeign Member of the Royal Society (1866),
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1871) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustav Rose (28. marts 1798 i Berlin15. juli 1873 sammesteds) var en tysk mineralog, bror till Heinrich Rose.

Rose studerede hos blandt andre Berzelius; han blev 1826 ekstraordinær og 1839 ordentlig professor i mineralogi i Berlin. Han ledsagede 1829 Alexander von Humboldt og Christian Gottfried Ehrenberg på deres rejse i Sibirien.

Nogle af de mest kendte af Roses talrige undersøgelser angår krystallernes elektriske egenskaber og kalciumkarbonatets forskellige modifikationer.

Blandt hans skrifter er Mineralogisch-geognostische Reise nach dem Ural, dem Altai und dem Kaspischen Meere (2 bind, 1837-42), Elemente der Krystallographie (1833), Ueber das Krystallsystem des Quarzes (1846) og Beschreibung und Eintheilung der Meteoriten (1863).