Spring til indhold

Gustave Larroumet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustave Larroumet
Fotografisk portræt af Eugène Pirou.
Personlig information
FødtLouis Barthélemy Gustave Paul Larroumet Rediger på Wikidata
22. september 1852 Rediger på Wikidata
Gourdon, Frankrig Rediger på Wikidata
Død25. august 1903 (50 år) Rediger på Wikidata
quai de Conti, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAix-Marseille Universitet,
faculté des lettres de Paris Rediger på Wikidata
ProfessoraterParis Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afGrand Orient de France,
Société d'encouragement à l'art et à l'industrie,
Académie des beaux-arts Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, kunsthistoriker, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker Rediger på Wikidata
FagområdeKunsthistorie, litteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverMinistère de l'Éducation nationale Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen (1891),
Kommandør af Æreslegionen (1900),
chevalier des Palmes académiques (1888),
Médaille militaire Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustave Larroumet (født 22. september 1852 i Gourdon, departement Lot, død 25. august 1903 i Paris) var en fransk litteraturhistoriker.

Efter at have været lærer ved forskellige latinskoler blev han 1888 direktør for École des beaux-arts i Paris og 1891 docent i fransk sprog og litteratur ved Sorbonne. Larroumet har blandt andet udgivet Marivaux, sa vie et ses œuvres (1883), La comédie de Molière, l'auteur et le milieu (1886), et grundigt arbejde med flere nye synspunkter, desuden flere klassikerudgaver af fransk tragedier og et udtog af sine talrige i blade og tidsskrifter først fremkomne artikler: Études d’histoire et de critique dramatique (1892) og Études de littérature et d'art (4 bind, 1893—96), Petits vortraits et notes d'art (2 bind, 1897, 1902), Racine (1898), Nouvelles études d'histoire et de critique dramatique (1899). Efter hans død udkom Derniers portraits (1904).