Håndklæde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et håndklæde er et stykke tykt absorberende stof eller papir, der bruges til at tørre en selv eller andre ting med. Et håndklæde er typisk lavet af bomuld, eller andet lignende kunstigt fabrikeret materiale. Håndklæder fås i flere varianter, alt fra mindre håndklæder til hænderne, vaskeklude og store badehåndklæder. Kvaliteten og farver varier meget – som regel hænger det sammen med prisen.

Anvendelighed

Et håndklæde kan anvendes og benyttes i flere forskellige sammenhænge. Den klassiske brug af et håndklæde er til at tørre hænder efter de er vasket, dog bruges håndklæder også til at tørre kroppen af efter bad – i denne sammenhæng benyttes oftest "badehåndklæde", som værende det beskrivende ord.

Ovenstående var de klassiske anvendelser. Andre anvendelser, som også forbindes med brugen af et håndklæde er listet nedenfor:

  1. Ved at rulle det stramt sammen kan det laves til en såkaldt "rat tail" (klude, viskestykker osv. kan også benyttes). Disse bruges som regel i omklædningsrum o.lign. til at ramme hinanden.
  2. Som liggeunderlag når man er på stranden.
  3. Som beskyttelse når genstande pakkes ned i kasser og fragtes.
  4. I nød som tæppe (i disse tilfælde er badehåndklæder oftest brugt).
  5. Til at stå på efter man har været i bad (altså som en slags måtte), så gulvet ikke bliver unødig vådt.

Disse er en blandet mængde af eksempler på anvendelser, og der er langt flere end nævnt. Håndklædet er ikke bare et klæde med ét specifikt formål, men er også et kreativt objekt som i flere forskellige sammenhænge kan benyttes.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
TøjSpire
Denne artikel om tøj, sko eller lignende er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.