Håris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Haaris
Eksempel på håris fra Canada

Håris (engelsk: hair ice, tysk: Haareis), også kaldt nisseskæg og angel hair ice, kan dannes i fugtigt snefrit vejr ved temperaturer lidt under frysepunktet på rådnende og fugtigt løvtræ uden bark. Det kan blive op til 10 cm langt.

Det blev beskrevet af Alfred Wegener i 1918. I de seneste år er det blevet undersøgt af den schweiziske naturforsker Gerhart Wagner som har skrevet om det i populærvidenskabelige schweiziske tidsskrifter og er medforfatter på en lang artikel om håris fra Institut for Anvendt Fysik ved universitetet i Bern.

Her når man frem til at svampe inde i træet danner CO2 og vand, som presses ud gennem marvstrålerne og fryser. Der er også ufuldstændigt nedbrudte næringsstoffer i vandet, som virker som kim ved isdannelsen.

Nyere forskning påviser at fænomenet skyldes svampen Exidiopsis effusa.[1]

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hofmann D, Preuss G, Mätzler C. (2015). "Evidence for biological shaping of hair ice" (PDF). Biogeosciences. 12 (14): 4261-4273. doi:10.5194/bg-12-4261-2015.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)