Håris
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Håris (engelsk: hair ice, tysk: Haareis), også kaldt nisseskæg og angel hair ice, kan dannes i fugtigt snefrit vejr ved temperaturer lidt under frysepunktet på rådnende og fugtigt løvtræ uden bark. Det kan blive op til 10 cm langt.
Det blev beskrevet af Alfred Wegener i 1918. I de seneste år er det blevet undersøgt af den schweiziske naturforsker Gerhart Wagner som har skrevet om det i populærvidenskabelige schweiziske tidsskrifter og er medforfatter på en lang artikel om håris fra Institut for Anvendt Fysik ved universitetet i Bern.
Her når man frem til at svampe inde i træet danner CO2 og vand, som presses ud gennem marvstrålerne og fryser. Der er også ufuldstændigt nedbrudte næringsstoffer i vandet, som virker som kim ved isdannelsen.
Nyere forskning påviser at fænomenet skyldes svampen Exidiopsis effusa.[1]
Kilde[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Hofmann D, Preuss G, Mätzler C. (2015). "Evidence for biological shaping of hair ice" (PDF). Biogeosciences. 12 (14): 4261-4273. doi:10.5194/bg-12-4261-2015.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
- Alfred Wegener: "Haareis auf morschem Holz". Die Naturwissenschaften 6/1, 1918. S. 598–601.
- Leif Rasmussen: "Is med mange navne: Håris, isvat, svampeis, alfehår..". Vejret 28/1, 2006. S. 1-3. (Download: pfd (Webside ikke længere tilgængelig))
- Gerhart Wagner und Christian Mätzler: "Haareis auf morschem Laubholz als biophysikalisches Phänomen" – Forschungsbericht Nr. 2008-05-MW September 2008 (Download: www.iap.unibe.ch Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine)