Bern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bern
Land Schweiz Coat of Arms of Bern
Kanton Bern
46°57′N, 7°27′E
Befolkning 127.882  (2006)
  - Tæthed 2.478 /km²
Areal 51,6 km²
Højde 542
Den gamle bydel i Bern omkranset af Aare
Den gamle bydel i Bern omkranset af Aare
Postnummer 3000
Kommunekode 0351
Borgmester Alexander Tschäppät
Omgivet af Bremgarten bei Bern, Frauenkappelen, Ittigen, Kirchlindach, Köniz, Mühleberg, Muri bei Bern, Neuenegg, Ostermundigen, Wohlen bei Bern, Zollikofen
Venskabsbyer Salzburg (Østrig)
Website www.bern.ch
Bern (Schweiz)
Bern
Bern
Bern (Schweiz)

Bern (fransk: Berne, italiensk : Berna, Rætoromansk : Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med knap 130.000 indbyggere (med forstæder 350'000; metropol: 660'000). Floden Aare flyder gennem byen. Bern er også hovedstad for den tosprogede (tysk og fransk) Kanton Bern, der er den næstmest befolkede af Schweiz' 26 kantoner. Den gamle bydel i Bern er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Efter de første bosættelser på Engehalbinsel nord for Bern i Le-Tène-tiden var der en gallo-romersk Vicus som blev opgivet mellem 165 og 211 ef. Chrf. I 1191 blev byen erobret af hertug Berthold V af Zähringen . I følge legenden kaldte han byen Bern, fordi han skulle have fanget en bjørn på dette sted. Mere sandsynligt er det imidlertid, at Berchthold opkaldte byen til ære for sagnhelten Dietrich von Bern, som han beundrede (Bern i Dietrichs navn er et gammelt tysk navn for Verona). Nu er den sansynligste mulighed men at det kommer fra det keltiske ord Berna, som betyder kløft ment på et afsnit af Aare. I den romerske tid var der en VicusEngelhalbinsel. Berchthold byggede byen på landtungen i Aare, så den var naturligt beskyttet på tre sider. På den fjerde side mod land blev opført en bymur med et vagttårn. Byens beskyttede placering muliggjorde en hurtig vækst i retning mod vest.

Kort over Bern 1549.

Efter at Zährunger-slægten uddøde i 1218 blev Bern en fri rigsstad. Berns endegyldige uafhængighed kom med Slaget ved Dornbühl (1298) og Laupenkrigen (1339). I sidstnævnte slag fik Bern støtte fra kantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden, som Bern havde dannet forbund med i 1323. I 1353 indtrådte Bern som det ottende område i det gamle edsforbund. Efter en stor bybrand i 1405 genopbyggede man byen i sandsten, hvor bygningerne tidligere var af træ. Det på det tidspunkt opståede middelalderlige bybillede er i store træk bevaret til i dag.

I 1439 og 1565 havde man to udbrud af pest i byen, hvor det sidste varede næsten 2 år og kostede 5.000 bernere livet. Mellem 1622 og 1646 byggede man Grosse Schanze, der var en forsvarsskanse mod vest. Skansen blev nedbrudt mellem 1834 og 1846 for at gøre plads til en byudvidelse. Hovedbygningen af Berns Universitet er bygget på de sidste rester af skansen.

I 1700-tallet var indbyggertallet svagt faldende, men i midten af 1800-tallet steg befolkningstallet mærkbart, og den første schweiziske forbundsforsamlings udpegning af Bern som sæde for forbundsmyndighederne i 1848 forstærkede yderligere befolkningstilvæksten, der i stor udstrækning skete ved vandring fra land til by.[1] Med det stigende antal borgere forandredes efterhånden den politiske styreform i Bern, som hidtil havde bestået af et antal råd understøttet af rigmandsfamilier. Efterhånden indførtes en Gemeindeversamlung, hvor det direkte demokrati udøvedes i folkeforsamlinger, hvor der stemtes ved håndsoprækning. Disse blev i 1887 afløst af hemmelige afstemninger, hvor der valgtes en borgmester og et antal delegerede. I 1894 indførte Bern som en af de første kommuner proportionalvalg til byrådsvalg. Som den første socialdemokrat blev Gustav Muller indvalgt i byrådet i 1895, og i 1918 opnåede partiet absolut flertal, og i årene frem til 1920 fik Bern dermed den første socialdemokratiske borgmester. Det politiske billede i Bern byråd har fra 1950'erne været præget af mange små partier. I 1968 opnåede kvinderne politisk ligeret i Bern.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Byen Bern ligger i det schweiziske Mittelland ved floden Aare. Berns gamle bydel ligger ved en flodsløjfe, og bydelen ligger således som en tange med vand omkring 3 sider. Fra den gamle bydel breder byen sig ud i en 12 kilometers radius.

Byen er omgivet af højdedrag og store skovområder. Selve hovedstaden udgøres udover Bern af en række omegnskommuner, og området har i alt omkring 350.000 indbyggere. Selve den bybebyggede del udgøres af kommunerne Bern, Bremgarten bei Bern, Köniz, Muri, Ostermundigen, Ittigen, Bolligen og Zollikofen, der tilsammen har omkring 200.000 indbyggere.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Byen Bern befinder sig i den tempereret klimazone med løvskov. De enkelte årstider er der ligesom i hele Schweiz stor forskel i. Gennemsnitligt regner cirka 85 mm per måned og 1000 mm per år. Med 120 mm regner det på grund af Konvektionsregn næsten dobbelt så meget i sommeren end i vinteren. Gennemsnitligt kan man regne med 126 dage om året det regner mere end 1mm.

Gennemsnitstemperaturen ligger ved 8 °C. Om sommeren ligger dagsgennemsnitstemperaturen 15-20 °C.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningstallet i Bern kommune udgjorde med udgangen af 2006 127.882, heraf er 21 % udlændinge. De største udenlandske befolkningsgrupper i Bern kommer fra Italien, Tyskland, tidligere Jugoslavien og Spanien.[2]

     Gennemsnitligt befolkningstal[3]
År 1860 1870 1880 1888 1900 1910 1920 1930 1941 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2006
Indbyggere 31.050 37.548 45.743 48.605 67.550 90.937 104.626 111.783 130.331 146.499 136.172 162.405 145.254 136.338 128.634 127.882

Tysk er officielt sprog i Bern. Det tales i den særlige dialekt, der kaldes Berndeutsch, der er en højalemannisk dialekt og en variant af schweizertysk.

41 % af bernerne tilhører den reformerte kirke, 25 % tilhører den romerskkatolske kirke (2005), omkring 3,8 % er muslimer og omkring 1,5 % tilhører den ortodokse kirke (2000). Bern er sæde for den kristkatolske biskop i Schweiz, og synagogen i Bern er midtpunkt for det jødiske samfund, der har omkring 340 medlemmer.[4]

Alderspyramide for befolkningen (2007)

Bern har et overskud af kvinder, da 52,7 % er kvinder, dvs. 47,3 % mænd, men der er markante forskelle mellem schweizere og udlændinge. For hver 100 kvindelige schweizere er der 83,6 % mandlige, mens der for hver 100 kvindelige udlændinge er 115,6 mandlige.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Kommunalbestyrelsen Stadrat består af 80 medlemmer, der vælges for en 4-årig periode. Seneste valg var den 28. november 2004, hvor byrådet fik følgende sammensætning:

     Partier i Berns byråd ved valget 2004[5]
Parti Antal
stemmer
Mandater Heraf
kvinder
Schweiz. Volkspartei und Junge Schweiz. Volkspartei 355.630 10 1
Schweizer Demokraten 78.673 2 1
Evangelische Volkspartei 99.379 2 1
FDP Frauen 161.576 5 5
jungfreisinnige stadt bern 55.008 1 0
CVP Familie - Arbeit - Sicherheit 109.012 3 0
Sozialdemokratische Partei, JUSO, u. Gewerkschaften 802.557 24 12
Arbeitnehmer + Rentnerpartei 39.105 1 0
FDP Männer 283.763 9 0
Grünes Bündnis und GewerkschafterInnen 255.572 8 5
Grüne Partei Bern - Demokratische Alternative 49.290 1 0
Junge Alternative JA! 72.874 2 1
Partei der Arbeit 43.454 1 1
EDU Stadt Bern 35.354 1 0
Grüne Freie Liste 319.864 10 6
Total 2.761.111 80 33

Byen styres af Gemeinderat, som består af 5 medlemmer, der hver leder en af de fem forvaltninger. Ved valget i 2004 opnåede højrepartierne FDP/SVP/CVP 2 mandater og den rød-grønne-midteralliance 3 mandater. 3 af de 5 medlemmer er kvinder. Borgmesteren (Stadtpräsident) er én blandt de 5 medlemmer af Gemeinderat. I 2004 valgtes Alexander Tschäppät fra Sozialdemokratische Partei som borgmester. Ved valgene til Gemeinderat og Stadtrat gælder forholdstalsvalg og til valg af borgmesteren benyttes majoritetsvalg. Hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af pladser, kan man undlade at afholde valg (kaldes Stille Wahlen).

Da socialdemokraterne og de grønne udgør flertallet i både Stadtrat og Gemeinderat, er det også deres politik, der er bestemmende for byens udvikling. Der er ingen formel koalition mellem de to partier, og på grund af det direkte demokrati i Schweiz sendes alle vigtige spørgsmål til folkeafstemning. Øvrige store partier i Bern er Freie Demokratische Partei, der er et liberalt parti, og Schweizerische Volkspartei, der er et nationalistisk konservativt parti.

Erhverv og økonomi[redigér | redigér wikikode]

Bern indgår som et af centrene i det regionale samarbejde Espace Mittelland, som omfatter kantonerne Bern, Solothurn, Fribourg, Neuchatêl, Jura, Vaud og Valais. I denne region er der 2,5 mio. indbyggere og 900.000 arbejdspladser. Ansvaret for erhvervsudviklingen ligger på kantonsniveau, og derfor indgår hovedstaden Bern i hele kantonens strategi for regional udvikling. Byen Bern er en af de stærkeste økonomiske områder i Schweiz og er samtidig den økonomisk drivende kraft i kantonen.

Efter en kort opblomstring af industrielle erhverv i midten af 1800-tallet vendte erhvervsstrukturen i Bern omkring skiftet til det 20. århundrede, således at den procentvise andel af ansatte i stigende grad er flyttet til den tertiære sektor. Således er omkring 80 % af arbejdsstyrken i dag ansat i den tertiære sektor, der primært er serviceerhverv. Antallet af arbejdspladser har særligt i perioden efter 1950 været stigende, mens antallet af erhvervsaktive i byen har ligget nogenlunde konstant omkring 70.000. Arbejdskraften er i stigende omfang pendlere, der i samme periode steg fra 13.700 til 77.100.[6] Ved udgangen af 2005 var der i alt 8.733 virksomheder med i alt 148.145 arbejdspladser.[7] Omkring 12 % af arbejdspladserne findes indenfor de offentlige administrationer, der er lagt i Bern i kraft af dens status som kantonal- og forbundshovedstad.[6]

Turismen spiller en væsentlig rolle for byen og perioden 2004 – 2007 er antallet af overnatninger steget 20 %. Målt i forhold til overnatninger modtager Schweiz flest gæster fra (overnatninger i 2007 i parentes) Tyskland (116.419), USA (36.406), England (23.125), Italien (21.945), Frankrig (19.594), Spanien (18.991), Japan (16.558) og Østrig (12.286). Der var i 2007 33 overnatningssteder med i alt 3.234 senge. Disse havde i gennemsnit en udnyttelsesgrad på 56,3 %.[8]

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Bern er forbundet med motorvejene A1, A6 og A12.

Den kollektive trafik drives hovedsagelig af selskabet Bernmobil, der driver 3 sporvognslinjer og flere trolleybus- og buslinjer. Bustrafikken til omegnskommunerne køres af Postauto samt af Regionalverkehr Bern-Solothurn (RBS). Siden 2004 er Bernmobil indgået i billetfællesskabet Bern-Solothurn, der strækker sig over byerne Bern og Solothurn samt Emmental. Berner S-Bahn forbinder ligeledes omegnsbyerne. Med 13 linjer forbindes Thun, Emmental, Biel, Solothurn, Neuenburg, Freiburg og Schwarzenburg med Bern. S-banen drives af RBS.

Berns hovedbanegård

Berns hovedbanegård er knudepunkt for fjerntrafikken, der køres af Schweizerische Bundesbahnen (SBB) samt for S-togstrafikken. Herfra kører tog med nationale destinationer (f.eks. Zürich, Basel, Luzern, Lausanne og Genève) samt internationale forbindelser til Tyskland (herunder med ICE-tog), Frankrig (TGV-tog), Italien (Pendolino-tog) og Spanien (Talgo-tog). Målt på trafikantal er Berns hovedbane næststørst i Schweiz efter Zürich, mens Basel er tredjestørst. Under banegården findes endestation for de 3 smalsporede baner, der drives af RBS, og som er integreret i S-togsnettet.

Marzilibahn er en kabelbane, der forbinder kvarteret Marzili ved Aare-bredden med regerings- og parlamentsbygningen Bundeshaus. Med en længde på kun 105 meter er det en af de korteste kabelbaner i Europa. Endvidere forbinder en kabelbane forstaden Wabern med det 858 meter høje bjerg Gurten (Gurtenbahn).

Flytrafikken håndteres fra lufthavnen Flughafen Bern-Belp, der ligger syd for byen i kommunen Belp. Lufthavnen havde i 2007 51.217 flyoperationer og 106.614 passagerer. Lufthavnen har én start- og landingsbane med en længde på 1.730 meter. Herudover er der to græslandingsbaner.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Berns Universitets hovedbygning, der stammer fra 1903

I Bern er der 22 offentlige folkeskoler fordelt på seks skolekredse[9]; hertil kommer en række private skoler. Udover disse findes en specialskole (Schulhaus Länggasse) for børn med indlæringsvanskeligheder eller sociale problemer samt en skole for børn med sprogproblemer (Schulhaus Matte)[10]. Der er 8 gymnasier, hvoraf 4 er private.

Universitetet i Bern har omkring 13.000 studerende (53 % kvinder og 47 % mænd)[11], og der er fakulteter indenfor teologi, retsvidenskab, samfundsvidenskab, medicin, veterinærvidenskab, filosofi, historie, humaniora og naturvidenskab. Universitet blev i sin nuværende form grundlagt i 1834, men allerede i det 16. århundrede grundlagde man efter refomationen en uddannelse til understøttelse af det reformerte præsteskab. I det 18. århundrede kom jura og matematik til, og i 1805 omdannede man uddannelsen med sine dybe rødder i teologiskolen til et akademi med fire fakulteter. I 1834 etableredes så universitetet, og fra 1900 blev antallet af fakulteter løbende udvidet.[12]

Berner Hochfachschule (BFH) er en samlet betegnelse for i alt seks faghøjskoler, der fungerer som nationale kompetencecentre indenfor hver deres fagområde. I sin nuværende form er den grundlagt i 1997 og har omkring 5.500 studerende. Uddannelserne er fordelt på 5 campi, hvoraf den ene ligger i selve Bern. Der uddannes på bachelor- og masterniveau inden for:

  • Kunst, musik og teater
  • Teknik og informatik
  • Økonomi, forvaltning, sundhed og socialt arbejde
  • Arkitektur, træ og byggeri
  • Sport
  • Landbrug

Herudover findes en helt række forskellige fag- og erhvervsskoler, ligesom der også er et musikkonservatorium og en skole for jazz.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Hovedfacaden af Erlacherhof

I Berns gamle brede gader findes talrige historiske brønde med diverse motiver fra det 16. århundrede. De er medvirkende til, at Bern har opnået at komme på UNESCOs Verdensarvsliste. Zytglogge-tårnet, der var byens vestport fra 1191 til 1256, med sit figurspil og det astronomiske ur regnes for et mesterværk. Andre tårne i byen er Käfigturm, der fra 1256 til 1344 var Berns anden vestport, og Holländerturm, der siden 1256 var en del af det tredje forsvarbælte.

Parlamentsbygningen Bundeshaus

Bundeshaus er Schweiz' parlamentsbygning, der blev bygget efter planer af arkitekten Hans Wilhelm Auer og stod færdig i 1902. Bygningens tre kuppeltage med irret kobber gør den særlig markant. Bundeshaus består egentlig af 3 bygninger, hvoraf den midterste under den store kuppel rummer Nationalrådets mødesal, Ständerats mødesal, vandrehallen, hvor der bl.a. finder officielle statmodtagelser sted, samt flere udvalgsmødelokaler.

Erlacherhof er historisk og arkitektonisk det mest betydende private bygningsværk i Bern. Det blev bygget 1747 af arkitekten Albrecht Stürler og fra 1848 var det sæde for Schweiz' forbundsråd. I dag er bygningen sæde for bystyrets Gemeinderat.

Untertorbrücke er den ældste, endnu bestående bro i Bern. Den første bro på stedet blev bygget 1256, mens den nuværende bro stammer fra omkring 1490.

I Berns gamle bydel står den største og vigtigste senmiddelalderkirke i Schweiz, Berner Münster. Den er bygget i gotisk stil. Grundstenen blev lagt i 1421 på det sted, hvor Leutkirche fra 1190 tidligere lå.

Stadttheater Bern

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Bern har et stort og righoldigt kulturudbud, hvor stort set alle genrer er godt repræsenteret.

Teater[redigér | redigér wikikode]

Stadttheater Bern opføres alle de tre teatergenrer opera, skuespil og ballet. Teateret er opført i nyklassicistisk stil og åbnede i 1903.

Schlachthaus Theater Bern har siden 1998 været gæstespillested for den frie teaterscene. Teateret er Berns centrum for nutids- og eksperimenterende teaterkunst, og børne- og ungdomsteater er en integreret del af teateret. Mere traditionelt teater udbydes på Das Theater an der Effingerstrasse. Teateret blev etableret i 2000, efter det tidligere Atelier Theater i 1996 efter 45 år blev lukket, da dets offentlige tilskud bortfaldt. Det nuværende teater finansieres fortrinsvis med private midler. Narrenpack Theater Bern er et folketeater, der primært opfører komedier.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Kulturzentrum Reithalle er et anerkendt kulturtilbud i den autonome ungdomskultur

Berner Symphonie-Orchester, der blev grundlagt i 1877, er et af Schweiz' største orkestre med omkring 100 musikere. Orkesteret giver ca. 40 koncerter om året og fungerer også som operaorkester for Stadttheater Bern. Mange af orkesterets koncerter gennemføres i koncerthuset Kultur-Casino Bern, der blev bygget 1906-1908.

Dampfzentrale er et kulturcentrum for nutidig dans og musik. Det er etableret i et gammelt vandkraftværk, som bystyret ønskede at nedrive, da vandværksdriften sluttede, men fredningsmyndighederne forhindrede dette. Efter mange års diskussion om bygningens brug blev den i 1987 besat af en gruppe unge, der ønskede at udnytte bygningen til kulturelle formål. Stedet er i dag vokset til et stort kultursted, der har mere end 500 begivenheder og opførelser årligt.

Gurtenfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor titusinder tager til bjerget Gurten for at deltage i festivalen med internationale musiknavne. Festivalen er blandt de største i Schweiz, og på programmet står rock og (alternativ) pop, og navne som Bob Dylan, UB40, Simple Minds, Pet Shop Boys, Iggy Pop og Oasis har gæstet festivalen, der har eksisteret siden 1977. BeJazz er en forening, der gennemfører mere end 80 jazzarrangementer om året og er blevet en anerkendt del af den tyskschweiziske jazzscene.

I ungdomskulturen er Gaskessel kendt som et af de ældste ungdomskulturcentre i Europa. Siden begyndelsen af 1970'erne har koncerter, teater, udstillinger, filmnætter og mange andre socio-kulturelle begivenheder regelmæssigt fundet sted. Om sommeren gennemføres også store outdoor-partys. Gaskessel på Berns gamle gasværksgrund er samtidig et arbejdstilbud til marginaliserede unge, der kan deltage i "daglønner"-projekter. Wasserwerk er Berns største technosted, hvor der også spilles live-musik. Kulturzentrum Reithalle er et betydeligt sted for den autonome ungdomskultur, hvor der udbydes koncerter, film- og teaterforevisninger, perfomances og udstillinger.

Rosenhaven i Bern

Fritid[redigér | redigér wikikode]

Bern har omkring 40 større og mindre parkanlæg med et samlet areal på 760.000 m² og omkring 90 offentlige legepladser. I byens centrum ligger Kleine Schanze, hvor der om sommeren afholdes forskellige kulturarrangementer, f.eks. i parkens musikpavillon. Parken er en del af det gamle forsvarsanlæg og blev i det 19. århundrede omdannet til parkanlæg. Parken var i mange år belastet af narkohandel, indtil den gennemgik en ombygning og blev genindviet i foråret 2001. Fra parken er en smuk udsigt til Alperne. I bydelen Breitenrain-Lorraine ligger Rosenhaven med 223 rosensorter, 200 irissorter og 28 rhododendronarter. Rosenhaven ligger højt over den gamle bydel og har et bibliotek med læsehave, en stor legeplads samt en restaurant med udsigt. Sammen med byens mange parkanlæg udgør bredden af Aare-floden ligeledes et vigtigt rekreativt tilbud til såvel indbyggere som turister. Byens 3 kirkegårde har parklignende karakter og udnyttes som rekreative arealer.

Bjørnegraven omkring 1880

Tierpark Dählhölzi er Berns zoologiske have fra 1937 med omkring 220 forskellige dyrearter. I parken findes endvidere den berømte bjørnegrav, hvor der lever to til fire bjørne. Bjørnen er Berns vartegn, og man har sikre vidnesbyrd om, at der allerede i 1411 var en bjørnegrav i nærheden Käfigturm. Den nuværende bjørnegrav stammer fra 1857 og saneret i 1970. I 2009 flyttes bjørnene til en ny bjørnepark, der etableres på et 10.000 km² stort areal ved siden af den nuværende bjørnegrav.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Idrætsanlæg[redigér | redigér wikikode]

I Bern stod Stadion Wankdorf 80 år. Det blev navngivet efter kvarteret det lå i. Det blev bygget i 1920, efter den gamle Spitalacker-Platz fik for få pladser. Dengang havde den kun 11000 pladser. Det blev udbygget så det ved højdepunkterne af dens størelse havde mere end 60000 pladser. Det gamle Wankdorf var kendt udover grenserne specielt fra verdensmesterskabsfinalen 1954(Vidunderet fra Bern). I 2001 blev det gamle Wankdorf sprunget og bygget op som Stade de Suisse. Det giver plads til 31'783 og er dermed det neststørste fodboldstadion i Schweiz. Bygningen kostede 350 milioner frank(dengang 1700 milioner danske kroner).

PostFinance-Arenaen er med 17131 pladser den største issporthall i Schweiz og en af de største i Europa. Den blev bygget i 1967.

Sportsklubber[redigér | redigér wikikode]

Fodboldklubben BSC Young Boys spiller i Axpo Super League, den bedste schweiziske liga. Der er den blevet mester 11 gange (senest i 1986) og vicemester 16 gange (sidste gang 2010). Deres U21-hold spiller i den, for dem, højst mulige liga. Den egentlige by- og traditionsklub er FC Bern, som var gode i starten af det 20. århundrede. Ishockeyklubben SC Bern spiller i den højeste ishockeyliga, National League A, hvor den er blevet mester 12 gange siden 1959 (senest i sæsonen 2009/2010).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Historische Lexicon der Schweiz, Die Siedlungs- og Bevölkerungsentwicklung
  2. Bevölkerungsstruktur Ende 2005 sowie Ende 2006 Bern in Zahlen
  3. Bevölkerungsbestand, Haushaltungen seit 1850, Statistikdienste der Stadt Bern, Bevölkerungsbestand, Haushaltungen seit 1850
  4. Jüdische Gemeinde Bern
  5. Website Stadt Bern. I følge Berns valgforordning art. 41 må man afgive et antal stemmer svarende til det antal pladser, der skal besættes (Es können so viele Stimmen abgegeben werden, als Sitze zu besetzen sind (Regelement über die politischen Rechte)). Det betyder, at man må afgive maksimalt 80 stemmer, og derfor overstiger antallet af afgivne stemmer antallet at deltagende i valget. I 2004 deltog 36.841 personer i valget til kommunalbestyrelsen (http://www.bern.ch/leben_in_bern/stadt/wahlen/wahlen_2004/informationen/).
  6. 6,0 6,1 Bruno Fritzsche, Bern (Gemeinde), Kap. 3.2: Wirtschaft und Gesellschaft i: Historisches Lexikon der Schweiz (HLS), Version besøgt 26.04.2008
  7. Statistikdienste der Stadt Bern, Medienmitteliung 19/2007
  8. Statistikdienste der Stadt Bern, Medienmitteilung 02/2008
  9. Stadt Bern, Regelklassen
  10. Stadt Bern, Besondere Klassen
  11. Universität Bern, Statistik 2005
  12. Geschichte der Universität Bern


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: