Hans von Bülow

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hans von Bülow

Hans von buelow.jpg

Personlig information
Født 8. januar 1830 Rediger på Wikidata
Dresden Rediger på Wikidata
Død 12. februar 1894 (64 år) Rediger på Wikidata
Kairo Rediger på Wikidata
Gravsted Friedhof Ohlsdorf, Hamborg Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Far Karl Eduard von Bülow Rediger på Wikidata
Søskende Isidora von Bojanowski Rediger på Wikidata
Ægtefæller Cosima Wagner (1859-1869),
Marie von Bülow Rediger på Wikidata
Børn Daniela von Bülow,
Blandine Gravina Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Leipzig Universitet Rediger på Wikidata
Elev af Friedrich Wieck Rediger på Wikidata
Medlem af Berliner Philharmonikerne Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent, musikpædagog, komponist, pianist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Klindworth-Scharwenka-Konservatorium Rediger på Wikidata
Arbejdssted Prag Rediger på Wikidata
Elever Agathe Backer-Grøndahl, Lothar Kempter, Karl Heinrich Barth, Sophie Menter, José Vianna da Motta med flere Rediger på Wikidata
Genre Klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Royal Philharmonic Society Gold Medal (1873) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Guido Freiherr von Bülow (født 8. januar 1830 i Dresden, død 12. februar 1894 i Cairo) var en tysk komponist, klavervirtuos og en af det 19. århundredes kendeste orkesterledere.

Han lærte at spille klaver hos Friedrich Wieck og senere hos Franz Liszt. Han ægtede i 1857 dennes datter Cosima og fik med hende døtrene Daniela og Blandine. Bülow var en nær ven af Richard Wagner og uddannede sig hos ham til dirigent. I 1864 fik han ved Richard Wagners hjælp stillingen som hofkapelmester i München og dirigerede her uropførelserne af Tristan und Isolde i 1865 og Die Meistersinger von Nürnberg i 1868. Ægteskabet med Cosima opløstes i 1867 , da Cosima havde indledt et forhold til Richard Wagner. Bülow blev senere gift med skuespillerinden Marie Schanzer.

Efter skilsmissen opholdt han sig to år i Firenze og blev derefter hofkapelmester i Hannover. Fra 1880 til 85 var han leder af hofkapellet i Meiningen. Hans ry som dirigent og pianist skaffede ham talrige turneer, og den sidste del af hans liv var præget af en voldsom koncertaktivitet bl.a. 18 til U.S.A., hvor han begejstrede publikum.

Fra 1887 til 1893 var Hans von Bülow den første chefdirigent for Berliner Philharmonikerne, der hurtigt voksede til et af de mest anerkendte orkestre.

Sine sidste år levede han i Hamborg, hvor han bl.a. blev ven med Gustav Mahler. Han døde i 1894 i Kairo, under et ophold der skulle forbedre hans helbred. Begravelsen foregik i Michaeliskirche i Hamborg, hvor sørgehøjtideligheden gav Mahler ideen til sidste sats i sin 2. symfoni. Han ligger begravet på Ohlsdorfer Friedhof i Hamborg.

Blandt Hans von Bülows elever var Karl Heinrich Barth, der blev lærer for Artur Rubinstein, og Wilhelm Kempff.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]