Spring til indhold

Hastighedsbegrænser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hastighedsbegrænsere er indretninger, som i motorkøretøjer begrænser køretøjets maksimale hastighed til den indstillede værdi gennem styring af brændstoftilførslen til motoren. I EUs medlemslande skal bestemte lastbiler og busser være udstyret med hastighedsbegrænser[1].

Hastighedsbegrænseren styrer brændstoftilførslen til motoren, idet stopmotoren ved forsøg på overskridelse af den indstillede maksimale hastighed (Vmax) aktiveres og indstiller mængden af brændstof som indsprøjtningspumpen tilfører motoren.

Hastighedsbegrænsere må i motorkøretøjer kun monteres og afprøves af offentligt godkendte motorkøretøjsfabrikanter, fabrikanter af hastighedsbegrænsere og disses repræsentanter samt af disse godkendte værksteder[2].

Mange effektstærke biler, specielt fra Audi, BMW og Mercedes-Benz, er også udstyret med hastighedsbegrænser som begrænser bilens maksimale hastighed til 250 km/t.

  1. ^ Retningslinje 92/6/EWG fra rådet fra 10. februar 1992 angående montering og brug af hastighedsbegrænsere til bestemte motorkøretøjstyper i EU (ABl. L 57 fra 2. marts 1992, side 27), ændret i retningslinjen 2002/85/EG fra det europæiske parlament og rådet fra 5. november 2002
  2. ^ Heribert Braun, Günter Kolb: LKW. Ein Lehrbuch und Nachschlagewerk. 10. oplag. Kirschbaum, Bonn 2008, ISBN 978-3-7812-1702-7, side 74f. (på tysk)