Havemorgenfrue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Havemorgenfrue
Calendula officinalis L.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Calendula (Morgenfrue)
Art C. officinalis
Hjælp til læsning af taksobokse

Havemorgenfrue (Calendula officinalis), også skrevet have-morgenfrue, er en enårig plante med opret vækst.

Botanisk beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Stænglerne er kraftige og behårede. Bladene sidder spredt og spiralstillet. De er helrandede og svagt behårede. Over- og undersider er ensartet grågrønne.

Blomstrer i juni-november. Blomsterne danner endestillede kurve med orangegule, tungeformede randkroner og mørkere, rørformede skivekroner. Ofte dyrkes kun fyldtblomstrede sorter med lutter tungeformede kroner. Frøene modner godt og spirer villigt på de rette voksesteder. Rodnettet er forholdsvist svagt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,70 x 0,25 m (70 x 25 cm/år).

Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]

Planten er udbredt fra middelhavsegnene via den anatolske højslette over Kurdistan til Iran.

I Iran vokser morgenfrue i nærheden af dyrkede områder i Sarigol-nationalparken i den nordlige del af Khorassan-provinsen. Her er klimaet koldt og tørt, og voksestederne ligger 1.400 til 2.940 meter over havniveau. Gennemsnitligt falder der 273 millimeter regn om året. Der findes den sammen med bl.a. agersnerle, almindelig figen, hyrdetaske, almindelig jujube, valnød, Carex divisa (en art af star), Centaurea depresa (en art af knopurt), granatæble, hvidkløver, Lens orientalis (en art af linse), lucerne, mandel, markstenkløver, Pinus eldarica (en art af fyr), rundbladet katost og sortpoppel[1]

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Plantedelene bruges som naturmedicin på grund afindeholdt af bitterstoffer og antiseptisk virkende stoffer.

Kulinarisk[redigér | rediger kildetekst]

Både blade og blomster af morgenfrue er spiselige, blomsterbladene giver kolorit til salater. Plantens blade kan have en sød smag, men er oftest bitre.

Naturmedicin[redigér | rediger kildetekst]

Blomsterne indeholder mineraler (10 %), æteriske olier (0,2 %) som triterpener, flavonoider og karotenoider. På grund af indholdet af disse olier bruges planten antiseptisk, det vil sige mod betændelse fremkaldt af bakterier og svampe. I naturmedicinen bruges blade og blomster mod problemer med lever, livmoder, urinveje, fordøjelse og hud. Morgenfrue virker sammentrækkende på trods af det lave tannin-indhold. Endvidere bruges udtræk af planten vanddrivende, blodrensende, afførende og sveddrivende. (Se Det lægelige forbehold).

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]