Heartagram

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. mar. 2015, 00:51 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomærker Sammenfletningsforslag-skabeloner)
Sammenskrivningsforslag
Artiklerne HIM, Heartagram er foreslået sammenskrevet. (Siden marts 2015)  Diskutér forslaget
Heartagram

Heartagram er et symbol skabt af den finske rockmusiker Ville Hermanni Valo. Heartagram knytter sig til bandet HIM, hvori Ville Valo er forsanger.

Heartagram blev skabt på Ville Valo's 20 års fødselsdag og forstiller et pentagram med afrundede ender i toppen. Ville havde altid beundret de stærke grafiske symboler som det engelske band Led Zeppelin, og han ønskede at hans eget band skulle have samme signal værdi, når man så Heartagram skulle man øjeblikkeligt tænke på HIM.

Heartagram symboliserer den perfekte balance mellem kærlighed og død. Originalt blev symbolet tegnet uden en ring rundt om, men cirklen blev tilføjet da HIM's fjerde album "Love Metal" blev udgivet. Bandet havde været på sammenbruddets rand på grund af overarbejde og stress, og da cirklen symboliserer evigheden, var det passende at tilføje dette da bandet fandt hinanden igen efter et halvt års pause.

Den amerikanske skateboarder Brandon Margera, bedre kendt som Bam Margera, bruger ofte heartagram på sit merchandise og i sine skatevideoer. Dette har grundløst fået mange mennesker til at tro, at Bam har skabt symbolet. Grunden til at Bam ikke har fået forbud mod at bruge heartagram, er at han er ven af Ville Valo og har licens til at bruge Heartagram.