Herpes simplex virus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Herpes simplex virus (HSV) kan vise sig som små sviende sår og blærer, hovedsageligt på kønsdelen og ved munden. I daglig tale bliver et udbrud ved munden, omtalt som forkølelsessår.[1][2] HSV-2 er næsten altid overført seksuelt, mens HSV-1 typisk er overført ikke-seksuelt i barndommen.[3][4] De fleste tilfælde af genital HSV bliver aldrig diagnosticeret, grundet HSV infektionens kortlevede periode, og symptomer som kan være svære at skelne fra andre sygdomme. Ligger man fx syg med influenzalignende symptomer, da vil mange næppe forbinde det med en herpesinfektion. Mange folk går derfor rundt med HSV, uden at være klar over at de er blevet smittet.[5]

Herpes findes i to typer, HSV-1 og HSV-2 som er nært beslægtet med hinanden. De to typer findes derefter i forskellige varianter, hvor HSV-1 findes i flest variationer, og har en større genom-variation.[6] Der findes begrænset information, omhandlende variationen i HSV-2s genom, og til dato er kun to komplette HSV-2 genomer rapporteret.[6] Først for nylig (2015) blev 26 komplette HSV-1 og 36 HSV-2 sekvenser frigivet, men indtil da fandtes der minimal information, om forskellene imellem virusserne.[7] Glycoprotein G, er på nuværende tidspunkt målet for en antistoftest, for at differentiere HSV-1 fra HSV-2; men testen har vist sig at have begrænset succes i øst-Afrika, grundet variationen i HSV, som findes her.[7]

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Den første infektion med HSV kaldes en primærinfektion. Herefter søger virus via nervebanerne hen til selve nervecellen, hvor virus forbliver resten af livet. Her kan virus ligge i dvale og forblive uopdaget for immunsystemet, det såkaldte latente stadie. For herpes labialis, rejser HSV retrograd langs maxillaris- eller mandibularisnerven, til trigeminusnervens hovedgren hvor den forbliver.[8] Ved reaktivering af virus kan der komme nye væskeblærer, fx i form af forkølelsessår.

Inkubationstiden for HSV er typisk mellem 3 til 7 dage.

Ved primærinfektionen kan der være udtalte symptomer, som smertefulde sår på labia, udflåd fra vagina, dysuri og urinretention, udstrålende smerter i benene, samt influenza-lignende symptomer.[1] Man kan ikke se forskel på, om et udbrud skyldes en primærinfektion eller en reaktivering, ligesom begge former kan være uden synlige symptomer, dvs. at virus kan udskilles fra fx spyt eller sekreter fra kønsorganer, uden der er blærer eller sår.[1] Genital HSV-1 forårsager dog næsten altid et primærudbrud, med sværere symptomer end genital HSV-2. HSV-1 medfører dog færre reaktiveringer, og vira udskilles asymtomatisk i et mindre omfang, end hvad der ses ved genital HSV-2.[9]

Hvis man tidligere har haft HSV-1, vil en genital infektion med HSV-2, ofte medføre en asymptomatisk primærinfektion, grundet de antistoffer, som kroppen har dannet mod HSV 1.[10][11]

Reaktivering[redigér | redigér wikikode]

En række faktorer kan få HSV til at blive aktiv fra sin dvale.[12]

  • Fysisk og følelsesmæssig stress.
  • Nerveskade
  • Stråling - herunder UV stråling fra solen.
  • Feber
  • Hormonel ubalance
  • Steroider

Antallet og karakteren af disse reaktiveringer er meget varierende, men såvel omfang som hyppighed aftager typisk med tiden. Mere markante reaktiveringer ses hos patienter med svækket immunforsvar.[1]

HSV-1 og HSV-2 har forskellige reaktiveringsmønstre. Et dyreforsøg fandt at HSV-2 producerede alvorligere sygdomstilfælde, med højere virale DNA mængder end HSV-1. HSV-1 reaktiverede oftere, mens HSV-2 udbrud varede længere tid. Kun HSV-1 formåede at reaktivere i øjet.[13]

Epidemiologi[redigér | redigér wikikode]

Opfattelsen at HSV-1 forårsager forkølelsessår (herpes labialis), og HSV-2 forårsager herpes på kønsdelene (herpes genitalis), er udbredt, men forkert, da begge typer kan forårsage herpes labialis og herpes genitalis[13]. HSV-2 har tidligere været den primære årsag til genital herpes, men i dag skyldes genital herpes, lige så meget HSV-1 i udviklede lande, og nogle studier har vist, at HSV-1 nu overgår HSV-2 som den primære årsag.[14][15] En undersøgelse fra 1993 i USA, fandt at 31% af genital herpes var forårsaget af HSV-1. Da undersøgelsen blev udført igen i 2001, var tallet steget til 78%.[14] En japansk undersøgelse fra 1976, fandt at 43% af genital herpes skyldtes HSV-1.[9] En amerikansk undersøgelse fra 1977, undersøgte 57 kvinder på college, som var klinisk diagnosticeret med genital herpes, eller genital herpes-lignende udbrud. Herpes blev isoleret fra 30 af kvinderne, og HSV-1 blev påvist i 37% af tilfældende, mens 63% skyldtes HSV-2.[16]

To hypoteser for denne udvikling er fremført. 1) Folk har mere oralsex i dag end tidligere. 2) Som barn er folk blevet mindre udsat for HSV-1, og derfor er de sårbare mod HSV som voksne, heriblandt HSV-1 herpes genitalis.[9]

HSV-2 har dog svært ved at inficere omkring munden, hvorfor HSV-1 er den hyppigste årsag til herpes labialis. En undersøgelse fandt, at kun 9,4% af herpes labialis skyldtes HSV-2.[17]

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Forekomsten af HSV-1 og HSV-2 er skiftende, afhængig af det geografiske område der undersøges[18][18]. Tal fra USA, Asien, Afrika eller andre Europæiske lande, kan altså ikke overføres direkte til Danmark. Derudover er der i nogle lande, observeret tydelige forskelle, inden for forskellige befolkningsgrupper. Forekomsten af HSV-2 hos mænd i alderen 14-49 år, er fx tre gange større blandt afroamerikanere (39,2%), end hvide amerikanere (12,3%).[19]

Undersøgelser har vist en klar sammenhæng, imellem antallet af seksuelle partnere, og HSV infektion.

Blandt mænd og kvinder er der også forskelle - både i forekomsten og modtagelighed imod virusset [kilde mangler].

Der findes ikke mange undersøgelser, omhandlende hvor udbredt HSV-1 og HSV-2 er specifikt i Danmark. I 1986 og 1988 blev der foretaget to, som undersøgte udbredelsen blandt både danske, og grønlandske kvinder.[20][21]

Danmark Grønland årstal
HSV-1 76% (n=295) 97,7% (n=381) 1986
HSV-1 67,5% (n=85) 97,7% (n=126) 1988
HSV-2 30,9% (n=120) 68,2% (n=266) 1986
HSV-2 26,2% (n=33) 76% (n=98) 1988

Tal opnået fra en tilfældig stikprøve af 388 danske, og 390 grønlandske kvinder.

Smitte[redigér | redigér wikikode]

Smitteveje[redigér | redigér wikikode]

HSV-1 og HSV-2 smitter via kropsvæske (som skedesekret, sæd, tårer og spyt) og direkte hud- eller slimhindekontakt. Ved udbrud skal man især passe på, idet blærerne på hud og slimhinder indeholder store mængder virus.[22][1] I sjældne tilfælde kan smitte ske fra mor til barn under fødslen. [23] Hud der ser normal ud, kan dog også udskille virus, og herpes kan fx også smitte under brydning og anden kampsport.[1] Her kaldes det ofte også herpes gladiatorum, men der er tale om HSV-1 eller HSV-2.[24] Et sådan tilfælde opstod under indspilning af TV-showet, "The Ultimate Fighter", hvor en af deltagerne blev sendt hjem i 8. sæson, grundet sit udbrud af herpes på halsen.[25]

Adskillige studier har påvist, at HSV vira afgives i små mængder, selv når ingen sår eller blærer er synlige, eller andre symptomer på at herpes er aktiv, er til stede. Både HSV-1 og HSV-2 er påvist at smitte asymptomatisk, oralt og genitalt. Flere undersøgelser har endvidere påvist, at HSV-1 også afgives asymptomatisk via tårekanalerne.[26][22][27][28] Som følge af dette er HSV-1, og i mindre omfang HSV-2, også kendt som den førende årsag til virusforårsaget blindhed, i den vestlige verden.[29]

Det er muligt for smittede, at sprede herpes til andre dele af kroppen. Dette kaldes autoinokulation, og er fx muligt ved berøring af et herpessår, hvorefter øjet berøres.[30]

En amerikansk undersøgelse fandt, at kun 1% til 6% af primærinfektioner blev klinisk opdaget. Som konsekvens af det lave antal, antages asymptomatisk smitte med HSV, at være den primære smittekilde.[31] Antallet af viruspartikler der afgives asymptomatisk, samt antallet af dage virus afgives, er varierende fra person til person. [indsæt kilder]

Som bloddonor har man karantæne, hvis herpes er i udbrud.[32]

Nyfødte[redigér | redigér wikikode]

For gravide som bliver smittet eller er smittet, er der tre faser som er af betydning for det ufødte barn.

  • Før graviditeten: Det ufødte barn vil være beskyttet af antistoffer fra moderen, og risikoen for neonatal infektion er meget lille (0-3%)[10]
  • Under de tre første måneder af graviditeten: Der er en mindre risiko for en spontan abort, og en forøget risiko for at barnet bliver inficeret med HSV.[33]
  • I slutningen af graviditeten: I særdeleshed inden for de sidste seks uger, er risikoen for perinatal smitte meget store (30-40%). I sådan et tilfælde anbefales kejsersnit, da den nyfødte risikerer infektion i øjne, mund og på huden (30% af tilfælde), meningitis eller encephalitis, og i værste fald at dø af en herpesinfektion.[1] En undersøgelse fandt, at kejsersnit mindskede smitterisikoen til 1,2%, sammenlignet med 7,7% ved almindelig fødsel.[34]

Risikoen er dog meget lav. Den neonatale infektionsrate per 100.000 fødsler, var blot 54 blandt HSV-seronegative kvinder, 26 blandt kvinder som udelukkende var HSV-1-seropositive, og 22 fra alle HSV-2-seropositive kvinder.[34] HSV-1 herpes genitalis, har en langt mindre reaktiveringgrad, end HSV-2 herpes genitalis. Det til trods, lader det til at HSV-1 er lettere at sprede til barnet ved fødslen.[35]

Behandling[redigér | redigér wikikode]

(indsæt info om nuværende antivirale behandlingsmuligheder, samt igangværende kliniske forsøg)

Kliniske forsøg med genital HSV vacciner, har været undervejs i mere end 3 årtier.[36]

Oralbehandling[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Topiskbehandling[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Vaccine[redigér | redigér wikikode]

Igangværende kliniske forsøg.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g Herpes simplex virus infektion - Statens Serum Institut
  2. ^ Herpes simplex hudinfektion - Lægehåndbogen på sundhed.dk
  3. ^ Holmes, K. K., Sparling, F. P., Stamm, W. E., Wasserheit, J. N., Cohen, M., Corey, L. and Piot, P. (2008) Sexually transmitted diseases ( Holmes)). 4th edn. New York: McGraw-Hill, Health Publications Division, side 399 til 438.
  4. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  5. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  6. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  7. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  8. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  9. ^ a b c NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  10. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  11. ^ Herpes genitalis - Lægehåndbogen på sundhed.dk
  12. ^ http://www.virology.ws/w3310/017_W3310_14.pdf
  13. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  14. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  15. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  16. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  17. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  18. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  19. ^ Seroprevalence of Herpes Simplex Virus Type 2 Among Persons Aged 14-49 Years - United States, 2005-2008
  20. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  21. ^ http://europepmc.org/backend/ptpmcrender.fcgi?accid=PMC1968330&blobtype=pdf
  22. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  23. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  24. ^ Herpes gladiatorum
  25. ^ The Ultimate Fighter: United States vs. United Kingdom
  26. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  27. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  28. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  29. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  30. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  31. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  32. ^ Liste over gældende karantæneregler - Bloddonorerne i Danmark | Bloddonorerne i Danmark - Donorsite
  33. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  34. ^ a b NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  35. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
  36. ^ NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic