Hervarar saga ok Heiðreks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hervarar Saga)
Spring til navigation Spring til søgning
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866).

Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.[1] Det magiske sværd Tyrving/Tyrfing knytter teksterne sammen. Den som bærer Tyrfing, er uovervindelig, og det går i arv. Fortællingen har stærke mytologiske indslag. De islandske forfattere er anonyme, og teksten er bevaret i tre varianter: håndskriftene "R", "H" og "U".

Det er en værdifuld saga udover sine litterære kvaliteter. Den fortæller om krigene mellem goterne og hunnerne i 300-tallet, og sidste del af U-håndskriften er kilde for svensk middelalderhistorie, skønt den antagelig er en sen tilføjelse. Derudover er den en vigtig kilde som inspiration for Tolkien i legenderne om Midgård, hvor læseren genkender skjoldmøerne og ikke mindst de to dværge Dvalin og Dulin. Imidlertid er sagaen værdsat for dens mindeværdige brug af billeder, når hunnerne invaderer:[2]

Hervor står i solopgangen på toppen af tårnet og ser sydpå mod skoven; Angantyr opstiller sine mænd til kamp og bemærker tørt, at der vil blive brug for flere, når der er snak om mjøddrikning. Store støvskyer ruller over sletten, hvor det blinker i hvide brystharnisk og gyldne hjelme, da den hunniske horde kommer ridende.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kershaw 1921, s. 79.
  2. ^ Tolkien 1960, s. xxx-xxxi.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]