Tyrfing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Svafrlami sikrer sig sværdet Tyrfing fra dværgene. Illustrasjon af Lorenz Frølich, 1906.

Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med Terwingi) var et magisk sværd i den nordiske mytologi, som optræder i Tyrfing Cycle, der omfatter et digt fra den Ældre Edda kaldet Hervararkviða. Navnet anvendes også i sagaen til at betegne goterne.

Svafrlami var kongen af Gardariki og Odins barnebarn. Han formåede at fange dværgene Dvalinn og Durin, efter de havde forladt den grotte, hvor de boede. Han tvang dem til at smede et sværd med en gylden greb, som aldrig ville misse et slag, aldrig ville ruste og som ville skære igennem både sten og jern så let som gennem tøj.

Dværgene smedede sværdet, og det skinnede og lyste som var det lavet af ild. Men som hævn forbandede de det, så det ville dræbe en mand hver gang det blev trukket, og at det ville være årsag til tre store onder. Til sidst forbandede de det, så det også ville ende med at dræbe Svafrlami selv.

Da Svafrlami hørte om forbandelserne forsøgte han at dræbe Dvalin, men dværgen forsvandt ind i klippen og sværdet blev ført dybt ind i klippen og mistede derved sit offer.

Svafrlami blev dræbt af berserkeren Arngrim, der tog sværdet som sit eget. Efter Arngrim blev det båret af Angantyr og hans elleve brødre. De blev alle dræbt ved Samsø af den svenske helt Hjalmar og hans norske blodsbror Orvar-Odd, men Hjalmar blev såret af Tyrfing (den første onde gerning) og har kun tid til at synge sin dødssang før han dør og pålægger Orvar-Odd at bringe sin krop til Ingeborg, datter af Yngvi i Uppsala.

Angantyrs datter, Hervør (og hans kone Tofa) er opdraget som en træl, og derfor uvidenhed om sin herkomst. Da hun omsider erfarer det, udruster hun sig selv som skjoldmø, og tager til Munarvoe på Samsø, i søgen efter det forbandede dværgesmedede våben. Hun finder det og gifter sig med kong Gudmunds søn Höfund. De får to sønner, Heidrek og Angantyr. I al hemmelighed gav Hervør sine sønner sværdet Tyrfing. Mens Angantyr og Heidrek gik sammen, ønskede Heidrek at få et kig på sværdet. Da han havde blottet det, gjorde forbandelsen dværgene havde sat på sværdet, at Heidrek dræbte sin bror Angantyr. Dette var den anden af Tyrfing tre onde gerninger.

Heidrek blev konge af goterne. Under en rejse, slog lejr Heidrek i Karpaterne (Harvaða Fjöllum, jf. stk. Grimms lov). Han blev ledsaget af otte trælle, og da Heidrek sov om natten, brød trællene ind i hans telt og tog Tyrfing og dræbte Heidrek. Dette var den sidste af Tyrfing tre onde gerninger. Heidrek søn, der også hed Angantyr, fangede og dræbte trællene, og tog det magiske sværd i sin besiddelse, og forbandelsen var ophørt.

Angantyr var den næste konge af goterne, men hans uægte halvbror Hlod (eller Hlöd, Hlöðr) ønskede det halve rige. Angantyr nægtede, og Gissur kaldte Hlod en bastard og sagde at hans mor var en slave-pige. Hlod og 343.200 hunnerne invaderer goterne (se Slaget om goterne og hunnerne). Hunnerne var i overtal i forhold goterne, men goterne vandt, fordi Angantyr brugte Tyrfing. Han dræbte sin broder Hlod i kampen. Det fortælles at ligene var så mange at blodet oversvømmede floderne, som fyldte dalene med døde mænd og heste.

Se også[redigér | redigér wikikode]