Hjælp:Øvelser i neutral synsvinkel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Her er en øvelse som skal udføres mens teksten læses. Det er ikke tanken at det skal læses igennem, og så udføres, du skal udføre hvert skridt, uden at kende det næste.

Bemærk at øvelsen kræver en del skrivearbejde, du skal nok afse et par timer, inklusiv pause, inden du går i gang. Det er bedst at gennemføre øvelsen i et rap, men du kan naturligvis splitte det op hvis du vil. Du må selvfølgelig godt holde pauser, men det er ikke meningen du skal sprede det ud over flere uger, med mindre det ikke kan undgås.

God fornøjelse!

Indtag et synspunkt som ligger fjernt fra din egen opfattelse, men ikke for fjernt . (Det skal stadig være realistisk!)

Skriv nu et afsnit om et emne der optager dig, ud fra denne synsvinkel. En 10-15 sætninger måske.

Skriv derefter et kortere afsnit, der repræsenterer din synsvinkel. Det må højst fylde halvdelen af hvad det andet afsnit fyldte.

Lav derefter et opsumeringsafsnit, som hverken favoriserer dit synspunkt eller det modsatte. Fokuser på fakta, og prøv at være ligeglad med at fakta måske sætter dit synspunkt i et dårligt lys - husk at dit afsnit er væsentlig kortere, og derfor nødvendigvis må have mindre brænde til at lyse op med.

  • Gem nu resultatet, kald det fx "oins1-1.txt"

Nu læser du det hele igennem nogle gange, mens du noterer dig hvad der kunne være bedre. Ret de ting du noterede dig. (Prøv at undgå at blive fristet til at rette mens du læser - noterne kan være vigtige for dig).

  • Gem noterne som "oinsl-1-1a.txt", og resultatet som "oins1-2.txt".

Nu skal du prøve at negere hvad afsnittene siger, med så få rettelser som muligt. Alså vil det første lange afsnit nu repræsentere dit synspunkt, og det korte vil nu være i modstrid med dit synspunkt. Det kan godt blive lidt kunstigt, men prøv at glatte det ud så godt du kan.

  • Gem resultatet som "oins2-1.txt".

Næste trin er lidt sværere, du skal nu prøve at samle de tre afsnit, til en artikel som beskriver fakta, og hvis det er strengt nødvendigt belyser dem med de forskellige synspunkter. Læs dem evt. igennem et par gange, og tag en pause hvis du har behov for det.

  • Gem resultatet som "oins2-2.txt"

Nu skal du prøve at farve artiklen igen, ved at tage nogle fakta med, som støtter dit eget synspunkt, det er vigtigt at artiklen forbliver tilsyneladende neutral, men fordi der er mest der dækker dit synspunkt, vil den alligevel være farvet.

  • Gem resultatet som "oins3-1.txt"

Prøv nu at skrive en artikel som så neutralt som muligt, sammenligner "oins3-1.txt" med "oins1-2.txt", og fremhæver hvad du synes der kan gøres for at gøre dem mere neutrale.

  • Gem resultatet som "oins3-2.txt"

Læs alle teksterne igennem, og skriv de erfaringer du har fået ned. Hvis du mener du har fundet ud af noget som kan være til gavn for andre, ville det være super hvis du delte det med os.

God fornøjelse med den videre udvikling!