Hjælp:Translitteration/hebraisk

Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Denne side indeholder principper for translitteration af hebraisk.

Fonologisk translitteration

Ved translitteration af originale hebraiske ord bruger vi dette system:

Det hebraiske alfabet

Konsonanter (medlyd)

Hebraisk	Transskr.	Hebraisk	Transskr.	Kommentar
א	’. -			Når en א ikke har vokaltegn (inklusiv ševá) under sig, bliver den ikke noteret.
ב	ḇ	בּ	b, bb
ג	ğ	גּ	g, gg
ד	d	דּ	d, dd
ה	h, -	הּ	h	Når dette bogstav står sidst i ordet, bliver det kun noteret, hvis det har vokaltegn eller mappík (punkt).
ו	v, u, ū, o, ō	וּ	vv
ו	z	זּ	zz
ח	ḥ
ט	ṭ	טּ	ṭṭ
י	j, ī, i, ē, e	יּ	jj	Vi skriver ikke īj, ēj, ej men ī, ē, e.
כ ך	kh	כּ ךּ	k, kk
ל	l	לּ	ll
מ ם	m	מּ	mm
נ ן	n	נּ	nn
ס	s	סּ	ss
ע	‘
פ ף	f	פּ ףּ	p, pp
צ ץ	ṣ	צּ	ṣṣ
ק	q	קּ	qq
ר	r
שׁ	š	שּׁ	šš
שׂ	s	שּׂ	ss
ת	t	תּ	t, tt

Vokaler (selvlyd)

(Nogle vokaler, først og fremmest i og u, kan ikke entydigt klassificeres som korte eller lange ud fra deres repræsentation gennem konsonanttegn og nikkud (vokaltegn) alene.)

Hebraisk	Transkr.	Hebraisk	Transkr.	Hebraisk	Transkr.
אִי	ī	אִ	i
אֵ אֵי	ē	אֶ אֶי	e	אֱ	ĕ
אָ	ā	אַ	a	אֲ	ă
אֹ, אוֹ	ō	אָ	o	אֳ	ŏ
אוּ	ū	אֻ	u

Shevá

• Shevá nach (stum shevá): Ved shevá nach noterer vi ingen vokal. Den stumme shevá findes under en konsonant som efterfølger én af de korte vokaler. I tillæg findes stum shevá i ordet shtajim.
• Sheva na (lydende shevá): Lydende shevá findes efter ordets første konsonant, efter konsonant med dagesh, efter lang vokal og efter en umiddelbart foregående konsonant med shevá. I disse tilfælder noterer vi shevá som -e-:
  • Efter ordets første konsonant: Kedushá, genizá
  • Efter konsonant med dagesh: kiddeshánu, bazzeman
  • Efter lang vokal: soferim, shameru, dibberot
  • Efter foregående konsonant med shevá: yislechu

Skrivemåde for fremmedord og låneord fra klassisk hebraisk

Ved ord fra hebraisk som er integrerede i den danske tekst som fremmedord eller låneord, bruger vi helst et enklere system. Enkelt sagt ser vi bort fra de fleste diakritiske tegn; vi slår sammen s og z; vi skriver š som sh og x som ch; og vi bruger accenter for at markere hovedtryk udenom ordenes første stavelser.

Transkription (tiln. lydskrift)	Skrivemåde (som lånord)	Eksempel
‘. ’		tishá (tiš‘ā),
a, ā, ă	a (á)	halakhá (hălākhā), haggadá (haggādā)
b	b	Shabbát (šabbāt), bat mitzvá (bat miṣvā)
ḇ	v	Tevá (tēḇā)
d	d	haggadá (haggādā)
e, ē, ĕ, ə	e (é)	tevá (tēḇā), mezuzá (məzūzā)
f	f	musáf (mūsāf)
g, ğ	g	haggadá (haggādā)
h	h	halakhá (hălākhā), haggadá (haggādā)
ḥ	ch	pesach (pesaḥ)
i, ī	i (í)	tishá (tiš‘ā), kaddish (qaddīš)
j	j	jom tob (jōm ṭōḇ)
k, q	k	kohén (kōhēn), kaddish (qaddīš)
kh	kh	hekhál (hēxāl)
l	l	Talmúd (talmūd)
m	m	Talmúd (talmūd)
n	n	nun (nūn)
o, ō, ŏ	o (ó)	lag laómer (lağ la‘ōmer),
p	p	pesach (pesaḥ)
r	r	rosh hashaná (rōš haššānā)
s, ṣ, z	s, tz, z	matzá (maṣṣā), mezuzá (məzūzā)
š	sh	Shabbát (šabbāt), shabuót (šāḇu‘ōt), tishré (tišrē), Ashkenáz (aškənāz)
t, ṭ	t	Shabbát (šabbāt), jom tob (jōm ṭōḇ)
u, ū	u (ú)	Talmúd (Talmūd)
v	v	kislév (kislēv)

Geografiske og politiske navne fra Israel

Vi bruger som udgangspunkt den etablerede danske form for hvert navn — f.eks.:

• Eilat (ikke Elát)
• Haifa (ikke Hefá)
• Jerusalem (ikke Jerusjalaim)
• Knesset (ikke keneset)
• Tel Aviv (ikke Tel-Abíb)
• Tiberias (ikke Teberjá)