Hune-stenen

Hune-stenen
Hune-stenen
Fundet	Før 1627
Fundsted	Hune
Rejst	970–1020
Sekundær anvendelse	Bygningssten i kirkegårdsdige.
Højde	149 centimeter
Bredde	72 centimeter
Dybde	42 centimeter
Placering	Hune Kirkes våbenhus.
Stenart	Granit
DK-nr.	NJy 11
Danske Runeindskrifter	Hune-stenen i Danske Runeindskrifter

Hune-stenen er den ene af de to kendte runesten i Vendsyssel; den anden er Jetsmark-stenen. Man kender ikke Hune-stenens oprindelige placering. Den er første gang omtalt i 1627 af Jonas Skonvig, da den stod i kirkegårdsdiget lige over for indgangen til kirken ("ved Hune kirke hvor den sønder kirke stod" – her stod den endnu, da Wimmer undersøgte den i 1878). I dag står den i våbenhuset, hvor den er sat så dybt i gulvet, at de to første runer i indskriftens nederste venstre hjørne hu ikke er synlige.

Indskriften

Indskriften er ristet i konturordning begyndende i stenens nederste venstre hjørne. De to runesten i Jetsmark og Hune har samme runeformer og skilletegn, og da der kun er ganske få kilometer mellem de to runesten, er det meget sandsynligt, at der er tale om den samme Hove, som har rejst Jetsmark-stenen.

Translitteration	hufi : þurkil : þurbiurn : satu : stin : runulfs : hins : raþ:sbaka : | : faþur : sins :
Transskription	Hōfi, Þōrkæll, Þōrbiorn sattu stēn Rūnulfs hins Rāðspāka, faður sīns.
Oversættelse	Hove, Thorkil, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten.