Hydrotermisk væld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hydrotermiske væld)
Gå til: navigation, søg
Biogeodiagram af et dybhavsvæld
En black smoker, en type af hydrotermiske væld.
White smokers ved Champagne Vent på Dominica.
Sulfidskorsten fra Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada.
Vældorme (fra Siboglinidae) "græssende" ved foden af en black smoker.
Vældorme på dele af en 360°C black smoker skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada.

Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets overflade fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt. Opløst i kildevældets vand er der en lang række ioner, kemiske forbinderser, spormineraler og luftarter (se billedet). Hydrotermiske væld findes almindeligvis nær vulkansk aktive zoner, områder hvor tektoniske plader bevæger sig fra hinanden, oceaniske bassiner og hotspots.

Både ved hydrotermiske væld på landjorden og i havene findes der righoldige biologiske miljøer med mange ekstremofile organismer. Forskere anser undersøiske hydrotermiske væld for det mest sandsynlige miljø for det første livJorden.[1]

Aktive hydrotermiske væld menes også at eksistere på Jupiters måne Europa og Saturns måne Enceladus, og man spekulerer på, om hydrotermiske væld har eksisteret i tidernes morgen på Mars.


Kildevæld på Jordens overflade[redigér | redigér wikikode]

Hydrotermiske væld på Jordens overflade kaldes for varme kilder, fumaroler og gejsere.

Undersøiske termiske kildevæld[redigér | redigér wikikode]

Undersøiske termiske kildevæld findes på alle dybder i havene, også dybt i oceanerne, på en dybde hvor der intet sollys eller oxygen er til at understøtte liv med fotosyntese og ånding. Men alligevel findes der et rigt liv her, helt ulig det liv der ellers findes på Jordens overflade. Livet her er betinget af tilstedeværelsen af kemikalierne og varmen i det undersøiske væld. Kemosyntetiske bakterier og arkæer udgør starten af fødekæder der understøtter forskellige organismer, herunder gigantiske rørorme, muslinger, gastropoder og rejer.

Dannelsen af peptider katalyseret af carbonylsulfid, COS, og metalioner i vulkanske miljøer ved hydrotermiske væld kan have været første trin på vej til at danne proteiner til de første levende organismer for omkring 4 milliarder år siden.[2]

Lokes slot[redigér | redigér wikikode]

"Lokes slot" er et hydrotermisk væld i det nordlige atlanterhav, der er blevet berømt i 2017 som findested for en ganske speciel arkæ, en organisme kaldet Lokiarchaea, den første Asgårdarchaea, en archæ med mange gener til fælles med eukaryoter.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]