Ekstremofil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Termofile er en prototype af ekstremofile. Her vises, at de producerer nogle af de lyse farver i Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park
Bjørnedyr er ekstremt upåvirkelige af ekstreme miljøer

Ekstremofiler (af latin: extremus "ekstrem" og oldgræsk: φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden. De kan for eksempel klare sig i ekstremt kolde, tørre, salte eller varme miljøer.[1] Ofte handler det om encellede organismer som arkæer, men det kan også være dyr som bjørnedyr. I modsætning til ekstremofiler benævnes organismer som lever i mere moderate miljøer som mesofiler eller neutrofiler. Nogle typer af superbakterier har specialiseret sig på at udnytte uorganiske stoffer og kan dermed leve af ekstremt næringsfattige materialer som aluminium, plastik og lignende stoffer under ekstreme forhold, f.eks. af luftarter på Antarktis.[2]

Ekstreme miljøer[redigér | redigér wikikode]

Levende mikroorganismer hævdes at være fundet på det ydre af Den Internationale Rumstation,[3] og ekstremofiler er blevet udsat for rumforhold og har overlevet på begge rumstationerne Mir og ISS.[4] Andre eksempler på ekstreme miljøer, hvor man har fundet liv er bl.a. hydrotermiske væld[5] dybt i oceanerne, i klipper dybt under jordoverfladen og under havbunden, i grundvandsmagasiner,[6] i saltsøer,[7] i permafrost,[8] i issøer på Antarktis dybt under isens overflade og i varme kilder.[9] Der er også fundet livskraftige bakteriesporer som er 40 millioner gamle og som er modstandsdygtige mod stråling.

Nogle eksempler[redigér | redigér wikikode]

De mest kendte ekstremofiler er mikrober. Ekstremofiler findes i et stort antal forskellige genetiske slægtslinier af bakterier og arkæer. Det er forkert at anvende termen ekstremofil for alle arkæer, da mange arkæer er mesofiler. Det er heller ikke alle ekstremofiler, der er encellede som f.eks. ormen Limnodrilus sulphurensis[10] og bjørnedyr.[11]

Til nytte[redigér | redigér wikikode]

De usædvanligt stabile enzymer, som disse organismer benytter sig af, kaldes ekstremozymer, og de gør det muligt for disse organismer at fungere under ekstreme forhold. Et eksempel på udnyttelsen af ekstremozymer er deres anvendelse som vaskeenzymer. I det hele taget anses ekstremofilerne for at være en stor og værdifuld kilde til industriel og medicinsk fornyelse.

Skematisk oversigt med eksempler[redigér | redigér wikikode]

Grænserne for kendte liv på Jorden
Faktor Miljø / kilde Grænser Eksempler
Høj temperatur Undersøiske hydrotermiske væld 110 °C 121 °C Pyrolobus fumarii
Lav temperatur Is -17 °C til -20 °C Synechococcus lividus
Alkaline systemer Sodaholdige søer pH > 11 Psychrobacter, Vibrio, Arthrobacter
Sure systemer Vulkanske kilder, syreholdige mine afvanding pH -0,06 til 1,0 Natronobacterium, Bacillus, Clostridium paradoxum
Ioniserende stråling Kosmiske stråler, røntgenstråler, radioaktivt henfald På 1.500 - 6.000 Gy Deinococcus radiodurans, Rubrobacter, Pyrococcus furiosus
UV-stråling Sollys 5.000 J/m² Deinococcus radiodurans, Rubrobacter, Pyrococcus furiosus
Højt tryk Marianergraven 1.100 bar Pyrococcus sp.
Saltholdigheden Lavtemperatur-systemer enw ~ 0.6 Halobacteriaceae, Dunaliella salina
Udtørring Atacama Ørkenen (Chile), McMurdo Dry Valleys (Antarktis) ~60% relativ luftfugtighed Chroococcidiopsis

Referencer[redigér | redigér wikikode]